For over 10 år siden satte den skotske komponist James MacMillan musik til en af den afdøde dronning Elizabeth II’s foretrukne bibeltekster.
Men han måtte ikke fortælle det til nogen, fordi melodi og sang først skulle bruges ved dronningens begravelse. Sidste fredag blev stykket så udgivet, så alle nu kan høre det. Komponisten var et af de få næsten almindelige mennesker, der var inviteret til begravelsen i Westminster Abbey den 19. september, men han måtte melde afbud for at passe sin hustru, der havde brækket en fod.
Af samme grund hørte James MacMillan aldrig stykket spillet i kirken – end ikke prøverne op til begravelsen kunne han deltage i.
Når det kommer til religiøs musik, er han primært kendt for at komponere korværker til den katolske kirke.
Derfor var det lidt af en overraskelse for den nu 63-årige komponist, da domprovsten ved Westminster Abbey tog den første kontakt for 11 år siden.
”Jeg blev kontaktet i største hemmelighed i 2011. Jeg blev bedt om at gå meget stille med dørene og ikke at sige noget til nogen,” fortæller han til BBC i forbindelse med, at stykket nu er udgivet, så alle kan høre det.
Bibelteksten til korværket kommer fra Paulus’ Brev til Romerne, kapitel 8 og er i uddrag hentet i vers 35, 38 og 39, som angiveligt var tekststykker, som den afdøde bibelkyndige dronning satte særligt pris på.
”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”
Sådan lyder den danske tekst i Bibelen. Den engelske tekst er fra kong James-udgaven af Bibelen fra 1769, og sangen slutter med et halleluja og et amen.
I al sin enkelthed bliver teksten sunget a cappella af otte sangere fra koret i Westminster Abbey.
”Mærkeligt nok er det ikke et tekststykke, som mange har sat musik til,” fortæller James MacMillan. Alligevel kan han se, hvorfor dronningen havde et særligt forhold til teksten.
”Der er en følelse af håb for fremtiden. At døden ikke er afslutningen, og at der er en himmel. Ordene pegede på hendes dybe tro. Hun var en overbevisende, men stille fortaler for et kristent perspektiv, hvilket hun kommunikerede på en måde, som mange gejstlige ikke formår,” siger James MacMillan.
Da nyheden om dronningens død kom den 8. september, blev han klar over, at hans 10 år gamle værk kunne blive opført.
”Jeg fandt noderne frem og mindede mig selv om, hvordan musikken ville lyde. Det er meget anderledes, når man spiller melodien på pianoet – men det er sådan, det er at komponere: Du skal forestille dig lyde, som ikke er i rummet med dig,” fortæller James MacMillan, der videre oplyser, at det først var klokken 22 aftenen før, at det endeligt blev bekræftet, at hans værk ville være den del af begravelsen.
Ved statsbegravelsen var der også et nyt værk af dronningens hofkomponist Judith Weir, der nu har titel af kongens hofkomponist. Det er en ærestitel, hvor komponisten komponerer værker til store officielle begivenheder. Hun har ikke ønsket at fortælle, hvordan hendes værk, der sætter musik til kapitel 42 i Salmernes Bog, er blevet til.