Kompromisløst familieportræt

SE TRAILER "En familie" tør at fortælle i billeder og byder på store skuespillerpræstationer af især Jesper Christensen

Der er store følelser på spil mellem den døende far, spillet af Jesper Christensen, og datteren, spillet af Lene Maria Christensen (th.). I midten Anne Louise Hassing. --
Der er store følelser på spil mellem den døende far, spillet af Jesper Christensen, og datteren, spillet af Lene Maria Christensen (th.). I midten Anne Louise Hassing. --. Foto: Rolf Konow/Nordisk Film.

 
 
5 ud af 6 stjerner

De siger næsten ingenting, og der sker ikke så meget. Ikke desto mindre fortæller Pernille Fischer Christensen i "En familie" en intens historie, hvor der sker nogle af de ting, der er de vigtigste i ethvert menneskes og enhver families liv.

Med Jesper Christensen som faderen og Lene Maria Christensen som hans voksne datter, Ditte, får vi en stærk fortælling om familie, kærlighed, tradition og opbrud. Faderen er tredje generation i en succesrig bagerslægt. Han har selv opnået at blive Kongelig Hofleverandør og benytter enhver lejlighed til at tale om familiehistorien - og om brød. Men hans, patriarkens, dage er talte. Hans kræftsygdom vender tilbage, og det får afgørende betydning for hele familien, men især for Ditte.

For Ditte er egentlig på vej til New York med sin kunstnerkæreste. Hun har fået job på et anerkendt galleri. Da hun samtidig bliver gravid, vælger de en abort for at kunne forfølge deres karrieredrømme. Og så er det, at faderen bliver syg. Uhelbredeligt syg. Ditte ved bare med sig selv, at hun ikke kan tage til New York nu. "Det er min far," som hun siger, når kæresten presser lidt på. Da farmand som en selvfølge går ud fra, at hun skal overtage driften af familieforetagendet, bliver tingene sat på spidsen.

Dittes konflikter er filmens omdrejningspunkt. Skal hun vælge barnet eller karrieren? Skal hun holde fast i, at hun er i galleribranchen, eller skal hun gå ind i familieforetagendet? Skal hun følge kæresten til New York eller blive hjemme, mens livet siver ud af faderen?

Det fine ved filmen er, at den tør og kan fortælle i billeder. Selvfølgelig er der replikker, men lange forløb fortælles i billeder alene. Og hvorfor egentlig bruge ord, når man har med et så stærkt visuelt medie som filmen at gøre?

I filmens dvælende stil kræver det store skuespillerpræstationer - og stor personinstruktion. "En familie" har begge dele. Vi ved godt, at Jesper Christensen er en stor og kompromisløs karakterskuespiller, men i fremstillingen af den døende fader, når han endnu et højdepunkt, der langtfra kun skyldes, at han for at give kræftsygdommen synligt udtryk tabte 16 kilo under optagelserne. Faderen er vant til at bestemme, og hans viljefasthed kommer også til udtryk, da han insisterer på at dø hjemme og tager kontrol over, hvad der skal siges ved kisten.

Lene Maria Christensen har efterhånden haft flere store roller. Hun fik en Bodil for sin præstation i "Frygtelig lykkelig", men det, hun laver i "En familie", er større.

Bodilpriserne for 2010 blev uddelt i søndags. Efter overrækkelsen af statuetterne blev der vist en film, nemlig "En familie". Man kunne godt forestille sig, at et par af skuespillerne fra den skal på scenen til Bodilfesten næste år.

kultur@k.dk

En familie. Instruktion: Pernille Fischer Christensen. Danmark, 2011. 102 minutter. Premiere i 68 biografer.