Konservatorer kæmper for kulturarven: Det er blevet sværere at følge med tidens tand

Vildtvoksende alger, skadedyr fra de varme lande og fundamenter, der skrider for et godt ord. Det er nogle af de udfordringer, kulturarvens vogtere, konservatorerne, står overfor i disse år

Rikke Bjarnhoff, dekan for konserveringsuddannelsen på Det Kongelige Akademi, har i en årrække arbejdet på Nationalmuseet som chef, før hun for to år siden blev dekan. Det er National-museets bevaringsafdeling, der forestår restaureringen af Søren Kierkegaards gravsted, der her er pakket ind i en form for ”ansigtsmaske”, der skal suge snavs ud af stenen.
Rikke Bjarnhoff, dekan for konserveringsuddannelsen på Det Kongelige Akademi, har i en årrække arbejdet på Nationalmuseet som chef, før hun for to år siden blev dekan. Det er National-museets bevaringsafdeling, der forestår restaureringen af Søren Kierkegaards gravsted, der her er pakket ind i en form for ”ansigtsmaske”, der skal suge snavs ud af stenen. Foto: Leif Tuxen

Rikke Bjarnhof kanter sig under den rød-hvide træbom, der udgør afspærringen ved Søren Kierkegaards gravsted på den ældre del af Assistens Kirkegård i København. Bag hende er en flok skoleelever og deres lærer kommet for at se den berømte danske filosofs grav, men de ser noget mystificerede ud. Lige for tiden ligner familiegravstenen med det markante kors på toppen nemlig mest af alt en frisklavet mumie, som den står der, pakket ind i plastikfilm og noget ubestemmeligt, hvidt snask.

Artiklen fortsætter under annoncen