Kontrol er en illusion

En kaospilot og en æstetikstuderende har sammen skabt en danse- og videoforestilling til kirkerum om angst, hvor de tager afsæt i syndefaldsmyten. Vi skal turde faldet, for det er uundgåeligt, mener de

Troels Primdahl (tv.) og Kristian Schwarz Larsen har sammen skabt forestillingen ”Faldet”, hvor de giver deres moderne fortolkning af syndefaldsmyten. –
Troels Primdahl (tv.) og Kristian Schwarz Larsen har sammen skabt forestillingen ”Faldet”, hvor de giver deres moderne fortolkning af syndefaldsmyten. –. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Når de to venner Kristian Schwarz Larsen og Troels Primdahl er sammen, har de for vane at drøfte livets store spørgsmål. Men det bliver ikke bare ved snakken, der må også meget gerne ske noget, synes de. Noget som andre mennesker kan forholde sig til og dermed være med til at fortsætte snakken om alt det vigtige i et menneskeliv.

Denne råkolde februarformiddag er de flyttet ind i Skt. Lukas Kirke i Aarhus. Det er første prøvedag på forestillingen Faldet, som de to har skabt i fællesskab, og det hele ser præcis så ufærdigt ud, som det er: Tre baner kridhvidt stof hænger og blafrer i en wire foran et podium. Metervis af tykke ledninger ligger i spredte bunker sammen med teaterlamper ned gennem midtergangen, og på en af de polstrede kirkebænke sidder de to unge mænd og forsøger at forklare det, der i virkeligheden er temmelig uforklarligt:

Faldet er blevet til i en slags søgen efter et svar på det uforståelige. En slags forundring over alle de ting, vi ikke forstår efter i lang tid at have troet, at vi kunne forklare ting ud fra årsag og sammenhæng, siger Kristian Schwarz Larsen.

Han er uddannet kaospilot, og sammen med Troels Primdahl, der studerer æstetik og kultur, har han de sidste to-tre år udviklet alternative kulturelle arrangementer, der ikke har rod i nogen bestemt genre, men som er skabt ud fra et tema. Til Aarhus Festuge 2011 skabte de to eksempelvis et byrum bygget op af paller, hvor temaet var ondskab og racisme. Nu er de altså rykket indenfor i et kirkerum. Sognepræst Vibeke Hovmøller fra Skt. Lukas Sogn har gæstfrit budt dem ind, og deres håb er, at andre præster rundtomkring i Danmark vil gøre det samme. Deres opsætning tager direkte afsæt i Biblens syndefaldsfortælling, og selvom ingen af dem vil kalde sig troende, mener de, at sådan en forestilling hører hjemme i en kirke.

Det er en udviklingshistorie, der undersøger faldet som eksistensvilkår på samme måde, som man kan sige, at syndefaldsmyten gør det, fortæller Troels Primdahl og tilføjer, at det hele er bygget op omkring begrebet angst og Søren Kierkegaards udlægning af syndefaldet som kilde til at beskrive bevidsthedens indtræden i mennesker.

LÆS OGSÅ: Alle aktiviteter i kirken er mission

Vi ved selv, hvad det vil sige at være angst, og vi oplever, at mange af vore jævnaldrende snakker med hinanden om det at være bange for livet. Det hører nok ungdommen til, men særligt i vores tid er der en udpræget angst for at træffe de forkerte valg. Vi oplever, at der er meget høje forventninger fra omverdenen og også fra os selv, der kan være svære at leve op til. Derfor er det vigtigt for os at lave en opsætning, der forsøger at pege på de følelser. Og som viser, hvordan det opleves, når man indser, at kontrol er en illusion, og at der ikke sker noget ved at lade sig falde, siger Kristian Schwartz Larsen.

Lidt banalt kan man sige, at det handler om overgangen fra barn til voksen. Når bevidstheden indtræder, begynder man som ung at bilde sig selv en masse ting ind. Man begynder at leve i en bevidsthedstilværelse, hvor man gerne vil have kontrol, og alting kommer til at handle om ikke at falde. Men der er en splittelse mellem det, vi kan sanse, og det, der er rationelt, og det er det øjeblik af splittelse, vi kan kalde det for et indre fald, som vi gerne vil dvæle ved. Det gælder om at turde træde hen til afgrunden i stedet for at fornægte, at den overhovedet er der, supplerer Troels Primdahl.

De er begge lidt duperede af at være i det store kirkerum, og de er meget spændte på, om deres traditionelle publikum, der mest tæller unge mennesker, vil finde vej ind i kirken.

Vi undersøger med Faldet det religiøse og det mystiske. Det at give plads til det irrationelle. Det er mange i vores generation optagede af, men for de fleste vil det alligevel føles som noget af en overvindelse at gå ind i en kirke. Den barriere håber vi at kunne være med til at bryde med vores formidling af syndefaldsmyten i en moderne kontekst, siger Kristian Schwartz Larsen.

Der er ingen ord i Faldet, og eneste medvirkende er en danser, der vil bevæge sig på podiet og rundt i hele tiden. Det hvide stof kommer til at fungere som et stort lærred, hvor en videofilm optaget i et shoppingcenter bliver vist, og det hele bliver garneret med nykomponeret musik og lyseffekter, der veksler med mørke.