Prøv avisen

Forbilledlig fortolkning af korstog i Baltikum

6 stjerner
Selch Jensen er blandt de førende danske korstogsforskere, og han kan sin historie om alt det faktiske, der knytter sig til denne bevægelse, men han træder her et skridt til side for at undersøge, hvordan man kunne argumentere for korstogenes legitimitet, og hvordan man kunne beskrive dem, så de ikke blot opfattedes som tilfældige vestlige røvertogter, men del af en større – hellig – plan.

Disputats om korstog er formidling på højt niveau i 800-året for Dannebrogs fald ved Lyndanis

Man må sige, at en bog har fået en grundig anmeldelse i kraft af at være en akademisk disputats. Indholdet er i det mindste sluppet gennem kritikernes sold. Det drejer sig her om en disputats af kirkehistorikeren Carsten Selch Jensen fra Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. Den blev forsvaret i 2017 i en foreløbig udgave. Nu foreligger den som bog og til salg i det offentlige.

Emnet er Henrik af Letlands krønike fra 1200-tallet – om korstogene, der gjorde de baltiske områder, der i dag kaldes Estland, Letland og Litauen, til kristne lande med en kristen historie – og endda kristeligt landskab.

Henrik af Letlands krønike er velkendt, den er udgivet i en moderne tysk udgave, men er den troværdig, for den er jo netop en krønike, en fortælling? Det er dette troværdighedsaspekt, Selch Jensen går efter, idet han spørger, hvad troværdighed så i grunden er. Krøniken er langt hen en kilde til, hvordan man så på, hvordan man tolkede korstoget og dets hensigt. Dertil er det ikke nok at se på den rent politiske betydning, men også på den teologiske begrundelse for og tydning af, at man med såvel ord som sværdslag vred et landområde ud af hedenskabet og døbte det ind i kristenheden – vel at mærke den vestlige.

Korstogene i Baltikum havde til hensigt at kristne landet. De var ikke sat i værk for at tilbageerobre byer eller for at dræbe de vantro. Nyt land skulle opstå, og dette skulle have en historie om, hvorledes det ikke længere var en udflydende bestemmelse af områder med befolkninger under hedenskabets perspektivløse fremtid. Det skulle blive lande med en historie, en grundlæggelsesfortælling. Hertil tjener ikke mindst de bibelske fortællinger og de bibelske metaforer. Gud har en ganske tydelig finger med i historien, ligesom han havde det i Israels historie. Dermed er der også givet en grundlæggende struktur for, hvordan en krønike om denne kristne nationsbygning kunne beskrives.

Selch Jensen er blandt de førende danske korstogsforskere, og han kan sin historie om alt det faktiske, der knytter sig til denne bevægelse, men han træder her et skridt til side for at undersøge, hvordan man kunne argumentere for korstogenes legitimitet, og hvordan man kunne beskrive dem, så de ikke blot opfattedes som tilfældige vestlige røvertogter, men del af en større – hellig – plan.

Det er en for universiteterne vigtig øvelse at formidle det stof, der er brugt år og dag på at frembringe, timer og uger på at analysere. Hvad den akademiske elite laver og frembringer, skal ideelt set kunne læses og forstås af dem, der økonomisk bidrager til det. Denne bog kunne være kommet på engelsk, men er på dansk. Endda på godt dansk, i klart sprog uden brug af unødige fremmedord. Man savner dem ikke. Det er formidling på et forbilledligt plan. Den kommer i 800-året for den legendariske hændelse, Dannebrogs fald fra himlen under slaget ved Lyndanis i 1219. Læs bogen og forstå, at historien aldrig blot er historien, men en fortolket udgave af det, man gerne vil have til at være historien.