Korstogene hører fortiden til

Den engelske historiker Thomas Asbridge giver en detaljeret og rig fremstilling af korstogene i middelalderen

Gravkirken i Jerusalem var stedet, hvor de første korsfarere udtrykte deres taknemmelighed efter plyndringen af Jerusalem i 1099. – Foto: Curt Carnemark.

Der er ord, som tiden løber fra. Og så er der ord, som løber fra tiden. Korstog hører til den sidste kategori; det genbruges i det 21. århundrede, hvor det bliver en del af mytologien omkring civilisationernes sammenstød, kampen mellem en kristen og en muslimsk kultur.

LÆS OGSÅ:
Europa på godt og ondt

Men korstog er et historisk fænomen og de bør placeres, hvor de hører hjemme: i fortiden. Sådan slutter den engelske historiker Thomas Asbridge sin mursten af en skildring af de middelalderlige korstog, Korstogene. Kampen om det hellige land. Og det er også fortegnet for en, som er en kronologisk gennemgang af korstogenes historie fra indtagelsen af Jerusalem i 1099 over korstogsstaternes oprettelse, den muslimske genrejsning under Saladin, kampen mellem Saladin og Richard Løvehjerte, den vestlige kristenheds legendariske korsridder (som vel at mærke ad flere gange opgiver at nå Jerusalem, men får forhandlet, at pilgrimme kan besøge den hellige grav). Slutstenen sættes, da den stærkt befæstede korsfarerby Acre indtages af sultan Khalil og hans mamlukker i 1291.

Asbridge gør en pointe ud af, at korstogene ikke var foranlediget af en aktuel muslimsk besættelse af Jerusalem. Byen havde været under ikke-kristent styre i 400 år, da pave Urban II holdt sin berømte tale ved koncilet i Clermont i 1095. Og Urban opfandt ikke ordet korstog i den tale, der satte skub i de bevæbnede pilgrimsrejser til det hellige land. Terminologien kom først på plads i slutningen af 1100-tallet. Asbridge peger også på, at når man bruger betegnelsen korstog om den serie af hellige krige, som blev ført i kristendommens navn fra 1095 og fremefter, så giver man også de tidlige korstog en vildledende aura af sammenhæng og ensartethed, som han skriver.

Det er en ualmindelig broget og kompleks historie, Asbridge skriver frem under inddragelse af både vestlige og østlige kilder og med et fortælleøkonomisk indblik i de områder, som især har været genstand for diskussion blandt historikerne. Detaljerigdommen er stor, og hvis man ikke er voldsomt interesseret i militærhistorie, kan det være vanskeligt at holde opmærksomheden fanget under dag til dag-beskrivelser af slag, ligesom man indimellem taber tråden i de minutiøse udredninger af familiebånd hos adelige korsriddere og rivaliserende sultaner.

Der er skurke og helte på begge sider, endeløse belejringer og grusomme nedslagtninger og en brutalitet uden sidestykke. De detaljerede beskrivelser af korstogenes forløb dokumenterer, at det langtfra var kristne mod muslimer fra start til slut de vestkristne korsfareres udplyndring af det østkristne Konstantinopel 1204 er langtfra det eneste eksempel på, hvordan de interne stridigheder er betydelige på så vel den kristne som den muslimske side. Omvendt er der også eksempler på relativt fredsommeligt handelssamkvem og militære alliancer på tværs. Interessant er skildringen af livet i de korsfarerstater, som efter det første korstog blev etableret i det hellige land, Outremer samt historien om de særlige ridderordener, der opstod i korstogenes kølvand, tempelherrerne og johanniterne.

Korstogene hænger sammen med en række andre forhold i europæisk og mellemøstlig historie; pavedømmets status og udvikling, adelens rolle og den europæiske integration er for eksempel to forhold, der vanskeligt kan forstås uden et blik også for korstogene og noget lignende gælder for organiseringen af den muslimske kamp for stederne i Mellemøsten. Det er ikke fokus for Asbridges fremstilling men det spiller med.

Thomas Asbridges er langtfra den eneste gode om korstogene på dansk men den er indsatsen værd, hvis man vil have en kronologisk anlagt fremstilling af den store korstogshistorie og et indblik i korstogene i al deres historiske mangfoldighed. Og det afsluttende kapitel om Arven fra korstogene er en fin perspektivering af, hvordan man bruger (læs: misbruger) korstogene i en nutidig sammenhæng også et vigtigt kapitel i korstogshistorien.

kultur@k.dk