I 1962 skrev Umberto Eco et banebrydende essay, der hed "Det åbne værks poetik", hvor han priste en særlig type af værker, der var karakteristiske ved, at læseren selv kan finde sin vej igennem teksten. Der var imidlertid ikke dengang ret mange eksempler på "åbne værker", og man kan tilbageskuende sige, at Eco var ret profetisk, når han lancerede det åbne værks poetik, for en sådan har de fleste mennesker i det sidste årti mødt ét bestemt sted, nemlig på internettet. Kan man da lave æstetisk og eksistentielt udfordrende "åbne" litterære værker, kan man spørge. Her bliver det straks sværere. For selvom digtere som Klaus Høeck, Niels Lyngsø og Peter Adolphsen har skabt værker med netværks-agtig komposition, er der dog efter min opfattelse kun én dansk digter, der virkelig har anvendt det åbne værks poetik med et sublimt resultat, nemlig Christian Yde Frostholm.
Denne digters nyeste værk hedder "Ofte stillede spørgsmål" og har meget tilfælles med de to foregående værker "Mellem stationerne (2000) og "Afrevne ord" (2004). Mens de to foregående værker imidlertid er kollager komponerede af sprogfragmenter opfanget i den moderne storby, er vi i den nye digtsamling inde i internettets verden mellem de utallige former for tekst, som man her møder. Frostholms bog er en nådesløs kortlægning af den måde, hvorpå identitet og selvforståelse udformer sig i dette medie. Man oplever således ved læsningen af Frostholms "åbne værk", hvor man kan begynde og slutte, hvor det passer en, at det hele tiden myldrer frem med personer, der efter internettets forskrifter ytrer sig om sig selv og verden på en måde, der er udtryk for en ret uhyggelig nivellering af alle værdier. Genrer som datingprofiler, debatblogs, chats, reklamespots og opinionsundersøgelser er blandt de yndede genrer, som Frostholm benytter, og som i denne bog for første gang folder sig ud i så høj grad inden for dansk poesi. Der er mange perler i denne vigtige bog køb den straks!
Christian Yde Frostholm: Ofte stillede spørgsmål. 76 sider. 100 kroner. Afsnit P.
Christel Wiinblad debuterer med en samling portrætdigte, der bærer titlen "49 forelskelser". Denne titel er velvalgt, for de fleste gode portrætdigte har jo netop den egenskab, at poeten nærer dyb kærlighed til og har evnen til at krybe ind under huden på sit objekt. For Wiinblads vedkommende er et af de charmerende træk det vidtfavnende koncept, hvor de portrætterede personer spænder fra private familiemedlemmer til verdenshistoriske skikkelser. Tilsvarende bevæger vi os på tværs af alle kulturelle skel fra den højeste digtning med Villy Sørensen og Tor Ulven til popkulturen med Britney Spears og Nina Persson.
Især inden for den sidste kategori er der nogle særdeles hårdtslående tekster i bogen, hvor Wiinblad sprogligt mimer den skildrede persons psyke og udtryk. Selv kan jeg ikke stå for det følgende portræt af disse års vigtigste pendant til datidens selvdestruktive, musikalske genier, Janis Joplin og Jim Morrison, nemlig Amy Winehouse:
"Amy savner en søster/ Amy savner en mor// Amy savner at blive sunget for/ Amy savner at være lille og blød// så vi syr puden til hende/ og vi hækler dens kærlige vår/ vi varmer mælken i kasserollen/ og vi muger ud i hendes hår// men Amy skærer dybere/ Amy sniffer næsen fuld af blod/ og vi skriger, og vi jamrer/ men Amy beder os om at gå.
Christel Wiinblad: 49 forelskelser. Portrætdigte. 80 sider. 199 kroner. Athene.
Sjælen er et landskab, lød de franske symbolisters berømte credo for et århundrede siden, og det var alt sammen meget dybt og alvorligt ment, når det regnede i byen, som det regnede i digterens hjerte. I den mere moderne lyrik spiller "sjælelandskabet" ikke så stor en rolle. En af dem, der imidlertid til fulde behersker denne metier, er imidlertid Eske K. Mathiesen. Mathiesen er ud over at være en digter med en eminent sans for at skildre naturens og kulturens plastiske former en spøgefugl. Når således noget i den ydre verden ligner noget sjæleligt hos Mathiesen, slås der ofte pludselig bak i en metapoetisk finte som i titeldigtet fra den nye samling "Den grønne flod": "Vi betragter et øjeblik/ hinanden, den grønne flod og jeg./ Så bruser vi videre/ hver for sig".
Derudover skal man nævne et af de områder, Eske K. Mathiesen er en af bedste inden for, nemlig den sensualistisk erotiske poesi. Her kommer en af perlerne: "Som en åbenlyst salgsfremmende foranstaltning har/ den unge blomstersælgerske knappet sit kjoleliv op/ så langt ned, at der er næsten frit indblik til/ den lune skygge mellem hendes runde bryster. Hvilket gør de hvide liljer, hun sælger så rigeligt af,/ endnu mere æggende kolde, end de er i forvejen."
Eske K. Mathisen: Den grønne flod. Illustreret af Lea Boruszek. Clausens Boghandel. 56 sider. 120 kroner. Clausens Boghandel.
