Prøv avisen

Kort om bøger om tro

Den amerikanske teolog Doug Pagitt, der blandt andet er medstifter af et netværk for kristne ledere verden over, stiller i sin nye bog, En kristendom værd at tro på, nogle grundlæggende og udfordrende spørgsmål til kristendommen. Han fortolker begreber som synd, frelse og Guds rige ud fra en grundholdning om, at evangeliets gode nyheder er endnu bedre, end vi ofte forestiller os, som forlaget Boedal, der udgiver bogen i Danmark, oplyser. Bogen er bygget over Pagitts egen rejse fra et sekulært barndomshjem til en omvendelse til kristendommen og skildrer, hvordan han nåede frem til den tolkning af kristendommen, der nu har givet ham et nyt syn på livet.

Doug Pagitt: En kristendom værd at tro på. 192 sider. 200 kroner. Boedal.

Romanen Skridt af Bo Bache handler om to mænds spirituelle søgen på en pilgrimsrejse i Nordspanien. Adam og Angelo er meget forskellige, men finder alligevel sammen, og akkompagneret af Angelos klarsyn om universets tilblivelse og engles og menneskers oprindelse vandrer de to mænd i syv døgn. Pludselig omkommer de i et jordskred, men handlingen fortsætter upåvirket over grænsen mellem liv og død, hvor læseren følger parrets forberedelser til næste liv i selskab med skytsengle og sågar Gud selv. En erkendelsesrejse, der giver noget at tænke over, lover forlaget Harmoney.4Bo Bache: Skridt. 312 sider. Pris ikke oplyst. Harmoney.Undervejs med Gud er en ny bog af retræteleder, cand.theol. og leder af pilgrimsvandringer Jette Dahl. Bogen er nummer tre i serien Livet leves indefra (de foregående titler er Troens lethed og Maria-vejen) med meditationer til henholdsvis hverdag og advent. I Undervejs med Gud præsenterer Jette Dahl meditationer over de syv pilgrimsord: langsommelighed, bekymringsløshed, enkelhed, frihed, stilhed, spiritualitet og fællesskab, samt de kristne nøglebegreber: kærlighed, tilgivelse og taknemmelighed. Forlaget ProRex anbefaler også bogen som værktøj til daglig fordybelse.4Jette Dahl: Undervejs med Gud. 120 sider. 150 kroner. ProRex Forlag.Den etiske fordring af K.E. Løgstrup (1905-1981) udkommer nu i uddrag og med kommentarer af lektor emeritus Carl Frederik Wiwe. Målet for den nye udgave, der udgives af forlaget Systime i serien Religionshistoriske hovedværker, er at gøre værket tilgængeligt for nutidens læsere uden at give køb på Løgstrups oprindelige argumentation for etikkens grundlag og forholdet mellem liv og kristendom. Den etiske fordring, der oprindeligt udkom i 1956, gik datidens tidsånd midt imod og grundlagde Løgstrups ry som en af Danmarks største teologer.4K.E. Løgstrup: Den etiske fordring. Uddrag og kommentarer ved C.F. Wiwe. 44 sider. 110 kroner. Systime.Siden 1849 har Selskabet for Danmarks Kirkehistorie udgivet tidsskriftet Kirkehistoriske Samlinger, og den seneste udgave for 2011 er nu udkommet. Indholdet er som altid koncentreret om dansk og nordisk kirke- og åndshistorie, og denne udgaves udvalg spænder fra en beskrivelse af tilblivelsesprocessen for biskop N.E. Balles Lærebog i den Evangelisk-Christelige Religion til en artikel om altertavlerne fra Skjern Kirke ved Nørreå og en artikel om myter og realiter vedrørende Broder Jacob den Danske.4Carsten Bach-Nielsen, m.fl. (red.): Kirkehistoriske Samlinger 2011. 230 sider. 240 kroner. Selskabet for Danmarks Kirkehistorie.En lang række spirituelle visdomsord af den indiske sufi-læremester, musiker og poet Hazrat Inayat Khan (1882-1927) er blevet oversat af Erik Stinus og samlet i bogen Khans sufi-perler med forord af Lars Muhl. Bogen er udgivet af forlaget Lemuel Books og er opdelt i tre hovedafsnit: Gayan et metafor for Skaberordet, Vadan Guddommelig Symfoni og endelig Nirtan, der beskriver menneskets rejse gennem livet. Khan virkede primært i sufi-ordenen Chisti, men studerede sideløbende musik og opnåede en rytmisk forståelse, der også gør sig gældende i Khans sufi-perler.

Hazrat Inayat Khan: Khans sufi-perler. 208 sider. Pris ikke oplyst. Lemuel Books.

hansen@k.dk