Prøv avisen

Kort om nye bøger

De færreste forbinder vel en fredsommelig dansk novellesamling eller samtalebog med revolutionære kræfter, men magthavere har til alle tider vidst, at bøger kan være farlige. Hitler brændte bøger af, Ray Bradbury skrev sin klassiske fortælling "Fahrenheit 451", som angiveligt er den temperatur, hvorved bøger selvantænder, og i flere muslimske lande er Bibelen forbudt. Slige bogforbudstendenser kender vi heldigvis ikke her til lands, men at bøger ikke er harmløse, og at magthavere altid har en potentiel interesse i at begrænse det frie ord, kan man forvisse sig om i franske Céline Curiols roman "Udgangstilladelse".

Det er teknisk set en fremtidsroman, men referencerne til nutiden er over det hele. I et meget USA-lignende land og i en meget FN-lignende organisation er hovedpersonen ansat til at tage referat af organisationens møder. Bøger og individuel tænkning er forbudt i Curiols fremtidsversion, men hovedpersonen støder alligevel ved et tilfælde på en bandlyst roman og indleder et læse- og skæbnefællesskab med en anden person i den FN-lignende organisation. Romanens tema er blandt andet, hvordan ekstrem lydighed over for myndighederne fører til passivitet og personlighedsfornægtelse, og den er overordnet en hyldest til litteraturens forvandlende kraft. Kristeligt Dagblad interviewede forfatteren i forbindelse med et nyligt danmarksbesøg, hvor hun blandt andet fortalte om inspirationen fra George Orwell og "1984". En inspiration, der bestemt er tydelig i bogen, men Curiol er også helt sin egen.

Céline Curiol: Udgangstilladelse. Oversat af Laila Flink Thullesen og Christine Berlioz. 236 sider. 299 kroner. Forlaget Per Kofod.

At litteratur har forvandlende kraft vidste den måske største forfatter af dem alle, Shakepeare, naturligvis også. Men i betragtning af, hvor ufatteligt meget der er skrevet om denne klassikerforfatter (Library of Congress i Washington har efter sigende 7000 værker om Shakespeare stående), er det forsvindende lidt, vi egentlig ved om manden selv. Der findes næsten ingen billeder af ham, vi ved ikke, om han nogensinde forlod England og kun meget lidt om, hvor han egentlig opholdt sig i sin levetid, der findes kun 14 ord med hans egen håndskrift, og ingen breve eller manuskripter er efterladt; der er desuden usikkerhed om, hvordan man egentlig staver hans navn, hans seksualitet er en gåde, og første gang han overhovedet nævnes i samtiden, er han halvvejs gennem sit liv.

Alt dette fortæller Bill Bryson om i den lille bog "Shake", der påtager sig opgaven at fortælle om manden, som man altså næsten intet ved om, på en anden måde end de tusindvis af tidligere bind om Shakespeare. Ingen ringe bedrift, men amerikaneren Bill Bryson er, som læsere af hans utroligt populære rejsebøger og videnskabsformidling (sidste år udkom "En kort historie om næsten alt" på dansk) vil vide, en eminent historiefortæller. Man lærer meget af den lille introduktionsbog, stort som småt. For eksempel hvorfor alle betydningsfulde mænd på Shakespeares tid gik i sort. Det gjorde de, fordi det kræver et maksimum af farve at gøre tøjet sort, så sort udtrykte overskud og rigdom, mens lyse, farveløse klæder var for de fattige.

Bill Bryson: Shakespeare. Oversat af Jørgen Nielsen. 208 sider. 249 kroner. Gyldendal.

En eminent historiefortæller fra det amerikanske er Garrison Keillor bestemt også. Hans speciale er fortællinger fra livet i Midtvesten og om indbyggerne i den lille by Lake Wobegon, som man kan møde i Keillors ugentlige radioshows, der begyndte i 1973. I Lake Wobegon, Minnesota, er tiden gået lidt i stå, og befolkningen er måske ikke ligefrem nobelprismen de er lune, godmodige, skæve og tørre og ved, at selvom der måske ikke sker alverden på overfladen, ja så kan små begivenheder godt være storslåede og væsentlige.

Religiøse konflikter mellem lutheranere og katolikker såvel som mellem mænd og kvinder er der nok af i Keillors small town, men konflikterne løses som regel i mindelighed og med maksimal identifikationskraft i forhold til læserne. De fleste vil genkende træk fra sig selv i Keillors sympatiske univers, der introduceres på dansk med et godt forord af oversætter og ven med Keillor, Brian Dan Christensen. Har man ikke før læst Keillor, er man måske stødt på ham i Robert Altmans henrivende film "A Prairie Home Companion", hvor han har en hovedrolle som sig selv, det vil sige lun radiovært og storyteller af den gamle skole. "En stille uge i Lake Wobegon" får desuden én til at undre sig: Hvorfor er der ikke mere humor og lune i dansk litteratur?

Garrison Keillor: En stille uge i Lake Wobegon. Oversat af Brian Dan Christensen. 280 sider. 299 kroner. Gyldendal.

bach@kristeligt-dagblad.dk