Prøv avisen

Kort om nye digte

Nikolaj Zeuthens debutdigtsamling er i overensstemmelse med tidens trend med hensyn til, at der ikke er tale om traditionel centrallyrik. Med dette menes der, at vi hos Zeuthen på ingen måde møder tidligere tiders højtidelige og ophøjede poetiske subjekt, der udsiger noget om sin "Weltschmerz" i forhold til kærligheden og naturen.

Det er derimod helt konkrete fædre, mødre, dagpengemodtagere og universitetsansatte, der agerer i teksterne, som også beskæftiger sig med konkrete sociale problemer som forurening, arbejdsløshed, stress og samlivskriser. Man har kort og godt at gøre med digte, der kan kaldes lejlighedsdigte. Og for at understrege det prosaiske har bogen nok det grimmeste bogomslag, jeg har set i mange år. Man ser her digteren selv med kone og to spædbørn i en reklameagtig opstilling. Alt dette er der selvfølgelig ikke i sig selv noget ved, hvis det ikke var for ét forhold, nemlig at Nikolaj Zeuthen er en glimrende stilist og en endnu mere ferm humorist. Bogens 17 lange, satiriske tekster er således karakteristiske ved deres rablende og raffinerede humor, der fik mig til at bryde ud i voldsom latter flere gange.

Nikolaj Zeuthen: Oliebål. 64 sider. 150 kroner. Samleren.

I den rigtig gode lyrik er der en korrespondance mellem på den ene side de sansede fænomener fra naturen eller den sociale verden og på den anden side en række ofte subtile, sjælelige tilstande. Noget sådant ser man i en fortræffelig debutsamling af Cindy Lynn Brown med titlen "Korrektur".

Bogen består af omkring 40 tekster, der alle har en sansning eller en ting som udgangspunkt for en rablende associationsrække. Og hvilke billeder denne digter ikke kan få til at flyde! En tekst har overskriften "kold" og rummer følgende salve: "isterningerne spredes omhyggeligt over huden som et renselsesritual/ at træde med nøgne fødder på gulvets beton lige før solopgang,/ at stoppe madrasserne med had, der er tørt, muggent og hårdt".

En anden hedder "saks" og indledes: "du der valgte saks, du har smidige, dynamiske fingre og en cykel med påsættelige vinterdæk/ du klemmer hårdt, stædigt i dine senede arme hver morgen for kvikt at opdatere bevidstheden/ saksen dit værktøj, det ultimative redskab, at forene det konstruktive med det destruktive". Sådan skal det gøres!

Cindy Lynn Brown: Korrektur. 51 sider. 148 kroner. Spring.

Peter Adolphsen er en spasmager af Guds nåde. Han har skrevet en bog, om hvilken man først og sidst kan konstatere, at den i hvert fald ikke ligner noget som helst andet, der forefindes på dansk. "Katalognien" hedder værket, og det er skrevet sammen med en vis Ejler Nyhavn, der ifølge bogen har siddet på sit klubværelse i København K i 20 år med en skriveblokering, men som nu endelig i makkerskab med Adolphsen er sprunget ud. Den vittige pointe er naturligvis, at der er tale om en til lejligheden opfundet skikkelse.

Hvad består værket så af? Ja, man finder her, som hos den danske metriks grand old man, Ernst von der Recke, en afprøvning af en mægtig vifte af klassiske former. Der er aleksandriner, ode, blankvers, goetheske knittelvers, sonetkreds og aarestrupsk ritornel. Mens von der Recke og de danske poeter for et århundrede siden imidlertid tog de poetiske former særdeles seriøst, er det ganske anderledes hos Adolphsen, der på postmodernistisk vis jonglerer respektløst og anarkistisk med de mange forskellige verstyper. Og i flere tilfælde kommer der noget særdeles morsomt ud af det.

Et eksempel på dette er brugen af den avantgardistiske form "S+7", der består i, at man i en på forhånd givet tekst erstatter alle substantiver med det syvende derpå følgende substantiv i en ordbog, og her går det ud over en Brorson-salme: "Gik alle kongrescentre frem på radialdæk/ i deres mainframe og væmmelse/ de mægted' ej den mindste blankocheck/ at sætte på en nærdødsoplevelse."

I forhold til citatet kan man naturligvis ligesom for de fleste af de 33 tekster i "Katalognien" sige, at det er det rene nonsens. I de digte, der ikke rummer fuldstændig sort snak, er der desuden tale om en uhyre enkel tematik. Vi hører således stort set om én ting, nemlig om alle de fede, som Peter og Ejler fyrer sammen. Og det er lidt tyndt, må man sige. Konkluderende må man derfor slå fast, at de forventninger, som det banebrydende og originale koncept skaber, ikke indfries på det indholdsmæssige plan, hvor der simpelthen er for lidt at komme efter.

Peter Adolphsen & Ejler Nyhavn: Katalognien. En vers-roman. 112 sider. 250 kroner. Samleren.

Rasmus Nikolajsen er en digter, der tidligere har skabt litterære værker på grundlag af subtile systemer. Det er hans nye bog "i Athen". Rejseroman" også et eksempel på. Vi kan i værkets noter læse, at "i Athen" er "skrevet i Athen i dagene fra den 24. marts til den 20. april 2007 som et reality-remix af H.C. Andersens Athen-rejse i dagene 24. marts-20. april 1841.

Men hvad bruges så dette koncept til? Stort set ingenting. Kun et par gange på de 56 tætskrevne sider får man nogle tilfældige kommentarer om H.C. Andersen, så parallellen til den ældre digter virker både søgt og arbitrær.

I stedet får man i bogen i en fræsende totalskrift, hvor der ikke er et eneste afsnit i tekstmassen, Nikolajsens sansninger, associationer og refleksioner i forhold til alt mellem himmel og jord. Det er i løbet af de første sætninger ganske forfriskende at læse, fordi Nikolajsen har sprogligt gehør og får kastet talrige pudsige billeder af sig i sine lange snørklede og kaotiske sætninger. Men man bliver hurtigt træt, da det hele ikke fører til noget som helst.

Rasmus Nikolajsen: i Athen. En lyrisk rejseroman. 51 sider. 150 kroner. Borgen.

kultur@kristeligt-dagblad.dk