Bogen handler om fire krige i det 19. og 20. århundrede. Fra Første Slesvigske Krig (1848-1850/51) over Anden Slesvigske Krig (1864) og Første Verdenskrig til Anden Verdenskrig. Baggrunden for, at disse fire krige er valgt ud, er, at de har haft stor betydning for udviklingen af den nationale identitet i både Danmark og Tyskland – helt frem til i dag.
Første Verdenskrig er med, for selvom Danmark ikke deltog, havde den stor betydning for de danske sønderjyder, som måtte deltage i krigen på tysk side, og deres familier, ligesom den havde indflydelse på den nationale identitets udvikling og den danske opfattelse af tyskhed.
Bogen er skrevet af en række forskellige forfattere, som hver især har bidraget med et kapitel, som på den ene eller den anden måde knytter sig til det overordnede tema: forholdet mellem dansk og tysk kultur. Der er særligt fokus på, hvordan krigene har afspejlet sig i kulturen, for eksempel i skønlitteraturen, billedkunsten, film, tv – og sågar moderne musicals. Det er en spændende overordnet vinkel, som bidrager med mange nye interessante analyser. Eksempelvis er der et kapitel (af Karina Lykke Grand), som handler om de forskellige opfattelser af blandt andet krigen i 1864, der kommer til udtryk i malerier fra forskellige tidsperioder. Både alle de kendte guldaldermalerier og helt nye malerier som Martin Bigums ”National Retreat (Millenium)” (1996) og Thomas Kluges ”1864” (2014) inddrages i analysen.
Der er også et kapitel (af Monica Wenusch) om den kollektive erindring, som blev skabt i kølvandet af 1864-krigen af tre af periodens store skønlitterære forfattere: Herman Bang, Karl Larsen og Johannes V. Jensen. Ligeledes er der et spændende kapitel (af Rasmus Kjærboe) om, hvordan anti-tyskheden i kølvandet af Første Verdenskrig kombineret med forskellige økonomiske interesser blev afgørende for, at det var fransk og ikke tysk billedkunst, som blev dominerende efter verdenskrigen. I et andet kapitel stiller Nils Gunder Hansen skarpt på, hvordan besættelsestiden er blevet opfattet meget forskelligt i efterkrigstidens litteratur. Selvom temaerne er interessante og analyserne gode, er det også vigtigt at være opmærksom på, at det er en bog, hvor en del af kapitlerne bærer præg af en ret ”tung” skrivestil og lange, komplicerede forskningsdiskussioner, hvor der også ofte bruges specifikke teoretiske begreber.
Eksempelvis kan man møde følgende sætning i forbindelse med behandlingen af 1864-krigen:
”Til at begynde med dominerede under krigen og i de to første decennier efter krigen et korpus af nationalistisk-patriotiske tekster, som ikke satte spørgsmålstegn hverken ved krig(en) som meningsfuld, ved danskernes forurettelse og heroiske forsvar over for en overmægtig grusom fjende eller ved bellografiens generelle evne til at repræsentere krig, oftest ved hjælp af æstetiserende distanceringsstrategier.”
Det ligger naturligvis i sagens natur, når bogen udgives af et universitetsforlag, at forfatterne skriver indforstået til deres egne fagfæller. Men derfor kunne man jo godt sætte et punktum en gang imellem.
Men hvis blot man som læser er forberedt på en lidt ”tung”, teoretisk-orienteret og akademisk skrivestil (og meget få billeder) i en del af kapitlerne, er bogen bestemt værd at læse på grund af de mange interessante analyser og gode pointer, som forfatterne bringer frem.