Prøv avisen
Bog

Krigens skæbner i enkel og livlig nuancering

4 stjerner

Pernille Juhl fortsætter sin besættelses-serie om Helene og hendes trængsler

København i 1944. En aktiv i modstandsbevægelsen, den ganske unge jurastuderende og hovedperson i Pernille Juhls roman ”Helenes befrielse”, skal placere en tidsindstillet bombe i en grøntforretning, hvis nazistiske indehaver gør stor skade. Hun er for så vidt afklaret med, at aktionen er berettiget.

Men byrdefuld er den alligevel. Specielt fordi grønthandleren forinden fortalte Helene om sit nye barnebarn. Også en nazist kan være en glad bedstefar. Det er ingen god viden for en kvinde med en bombe. Hun gennemfører aktionen, men efterfølgende konfronteret med de forvoldte skader må hun tænke på, om grønthandleren havde besøg af sit barnebarn, da eksplosionen udløstes.

Holdningen er karakteristisk for Pernille Juhl, der stiller skarpt på de konsekvenser, som krigen har for mennesker i hverdagen. ”Helenes befrielse” er anden del af en serie med autentisk baggrund, en serie der tidligere i år blev indledt med ”Helenes krig”. Den nye roman er imidlertid større anlagt samt mere mangfoldig og fortættet end den første. Og uden ligefrem at være dybdeborende har personskildringen opnået en højere grad af nuancering. Stilen er enkel og konventionel, men ganske livfuld.

Udgangspunktet for serien lægger op til de konflikter og problemer, der opstår i løbet af den dramatiske handling: Samtidig med at Helene er med i modstandsbevægelsen, har hun et forhold til en tysk soldat, Johan. Han er dog i virkeligheden dansker, idet hans fraskilte tyske mor i forbindelse med Genforeningen i 1920 flyttede til Danmark, men glemte at stifte statsborgerskab. Derfor blev sønnen indkaldt til den tyske hær.

Helene lever et dobbeltliv. Hun bor hjemme hos forældrene og er officielt fortsat studerende, men ikke i praksis. Hun har meget andet for – altsammen hemmeligt, blandt andet farlige stævnemøder med Johan. Kærligheden gør hende dristig.

Da hun bliver gravid, kræver forældrene, at hun flytter hjemmefra, før ”det” kan ses. Hun lades totalt i stikken, men finder sammen med en faster, der ligeledes er udstødt af familien. Senere flytter hun ned til Johans drikfældige mor i Haderslev. Bofællesskabet er problematisk, men udvikler sig i forsonlig retning. Det gør i øvrigt hele romanen.

Pernille Juhl styrer sikkert de mange elementer, som historien er komponeret sammen af. Til disse hører, at Helene mistænkes for at være stikker. Og det er nærmest en besættelse for hende at blive renset. Hun har den nødvendige ildhu, og en uventet afsløring af den virkelige stikker bliver følgen.

Dertil kommer, at Johan deserterer fra den tyske hær og må leve den sidste tid af krigen i skjul. Efter kapitulationen bliver han ikke desto mindre – i den herskende lynchstemning – udsat for afstumpet vold fra hævntørstende danskere.

På dette tidpunkt er Helene og Johan blevet viet af en tilkaldt præst, et nedtonet krigsbryllup. Hvilket liv venter dem? Spørgsmålet føles relevant. For man engageres af Pernille Juhls beretning, der har umiddelbarhedens styrke. Og man træffer gerne Helene igen.