Krigsflyver og hjerteven

Med en fin lille udstilling på Det franske Kulturinstitut, Institut Francais på Østerbro i København, festligholder danskerne en af den franske litteraturs mest folkekære og myteomspændte forfatteres 100 års dag, 29. juni i år. Hvem taler vi om? Navnet er naturligvis Antoine de Saint-Exupéry - skaber af en af verdens mest elskede fortællinger »Den lille prins«. En fortælling af næsten mytologiske dimensioner, der bliver ved med at bjergtage læserne. Generation efter generation. Exupéry lagde ikke skjul på, at hans store litterære forbillede og inspirationskilde var H.C. Andersen, som han havde læst siden drengeårene. Og nogle mener også at kunne genkende visse træk fra H.C. Andersens eventyr »Den lille havfrue« i »Den lille prins«, der handler om en lille drengs filosofiske møde med en melankolsk anlagt krigsflyver i ørkenen. Exupéry siger selv, at han bærer den lille fyr med sig resten af sine dage sammen med overbevisningen om, at kun med hjertet kan man lære at se . En livsfilosofi, som ikke mindst hans nære venner fik at føle. Udstillingen på det franske kulturinstitut, arrangeret af cand. mag. Agnete Langgård og respektfuldt åbnet af Prins Henrik, fortæller gennem billeder og effekter historien om Saint-Exupérys liv fra barndom til manddom. Barndommen slap han aldrig helt. Så lykkelig, tryg og rig på oplevelser havde den været. Mors dreng Den lille Antoine, der allerede fra barnsben lærte at sætte venskabet højt, voksede op på et slot i Le Mans-området omgivet af en stor familie med rødder i en gammel fransk adelsslægt. Hans forhold til moderen var unikt. Og han fortsatte indtil sin død korrespondancen med hende. Saint-Exupéry havde været udsat for flere uheld under krigsflyvninger med en række alvorlige knoglebrug til følge. Historien vil vide, at han på sit sidste togt, i øvrigt i et amerikansk fly, som han på grund af sin høje alder, 44 år, og dårlige helbred ikke havde tilladelse til at flyve, slog en sidste volte ind over moderens hus i Frankrig, inden han forsvandt for altid. Ingen franskmand med respekt for sig selv vil høre tale om muligheden for selvmord. Saint- Exupéry var en trænet pilot, der ikke alene var udstyret med et god portion vovemod men som også var meget distræt. Derfor er det muligt, at han et øjeblik kan have mistet koncentrationen. En anden forklaring, som selv rationelle franskmænd i Saint-Exupérys tilfælde er parate til at acceptere, er, at han bare forsvandt. Sådan pssst. Væk. Akkurat som den lille prins i eventyret. Mange ekspeditioner har, siden maskinen forulykkede, været sat i værk for at finde resterne af flyet. Hidtil har anstrengelserne været forgæves. Men 27. maj i år, bare en måned før 100-års dagen, skete der - meget passende - endnu et fund af et amerikansk rekognonceringsfly fra 40'erne et sted i Middelhavet. Måske er der tale om det stærkt eftersøgte fly? Franskmændene holder i hvert fald vejret, indtil sagen måske opklares. Og hvorfor ikke på 100-års dagen? Postflyveren Antoine de Saint-Exupéry indtog verden som et rigtigt mandfolk. Den lille dreng havde vokset sig stærk og sej, og var blevet en ynder af både spænding, vin og kvinder. Efter studentereksamen søger han ind på arkitekturlinien på Kunstakademiet i Paris. Men i 1921 indkaldes han til militærtjeneste. Her bliver hans skæbne besejlet: Han bliver bidt af at flyve. Og disse vidunderlige maskiner med deres store vinger blev både hans liv og død. Først i en moden alder gifter han sig. Det blev ikke noget lykkeligt ægteskab, men det holdt dog, til han faldt ned. Måske fordi parterne ikke så ret meget til hinanden. For det meste var Saint-Exupéry på farten med sit åbne postfly. Og netop denne side af Saint-Exupéry præsenteres på udstillingen, der på både fransk og dansk fortæller historien om forfatterens spændende liv. Ikke alene som dybt engageret pioner inden for postflyvning i 20'erne og 30'erne, dengang en ekstrem farlig affære, men også som rekognonceringspilot under Anden Verdenskrig. I 1939 melder han sig til tjeneste ved ba-sen i Toulouse-Francaval og han deltager som pilot mod tyskerne i deres lyn-krig mod området i 1940. Samme år rejser han til USA: Her, i eksil, skrev han i 1942 »Den lille prins«, der pudsigt nok først udkom på amerikansk. Bogen blev hurtig populær i forfatterens midlertidige hjemland. Året efter udkom bogen i Frankrig, hvor den omgående fangede læsernes opmærksomhed. I dag er »Den lille prins«, næst efter Bibelen, den mest solgte bog i Frankrig. Og på verdensplan er den, siden udgivelsen udkommet på 105 forskellige sprog. Senest er den ved at blive oversat til serbisk. »Kun med hjertet kan man se rigtigt«, lader forfatteren, der blandt andet også skrev de stilsikre romaner »Blæsten, sandet og stjernerne« og »Postflyveren«, den lille prins sige til piloten. Og det er en af de meget personlige livsopskrifter som Saint-Exupéry bar med sig lige indtil sin død. 31. juli 1944. Antoine de Saint-Exupéry, der også var en gedigen opfinder af forskelligt tilbehør til flyvemaskiner, har i sit hjemland det tætteste, man kan komme på en folkelig helgenstatus. Og i anledning af hans fødselsdag lægger franskmændene op til den helt store nationale festdag for ham. Lokale festligheder blander sig med nationale. Blandt andet omdøbes den store lufthavn i Lyon til Saint-Exupéry-lufthavnen. Og imens Frankrig råber »Vive Antoine«, vogter hans arvinger over, at der ikke går Disney i hans navn. Måske har de slet intet ønske ikke, at vraget bliver fundet men vil, at Antoine de Saint-Exupérys jordiske rester skal have lov at hvile i fred. I hvert fald står familien bag en fond i hans navn. Ikke mindst skal midlerne gå til sponsorering af socialt arbejde med børn og handicappede. Helt i Saint-Exupéry ånd med hans store hjerte for de svage - og ikke mindst for de små. Saint-Exupéry - 100 år. Det Franske Kulturinstitut, København. Åbent mandag til fredag 9-18. Til den 30. juni.