Krigsminder i kulturlandskabet

I en ny bog fremlægges den første samlede beskrivelse af sønderjyske mindesmærker fra de to slesvigske krige

Bogen omfatter også rejsningen af mindesmærker på Dybbøl Banke fra midten af 1920’erne og frem til 1940. –
Bogen omfatter også rejsningen af mindesmærker på Dybbøl Banke fra midten af 1920’erne og frem til 1940. – Foto: Christian Ringbæk/.

Et af de smukkeste og mest udtryksfulde sønderjyske mindesmærker fra Første Slesvigske Krig 1848-1851 blev ifølge bogens forfatter rejst i 1923 i Bedsted over maleren J.Th. Lundbye.

Lundbye havde straks ved krigens udbrud meldt sig som frivillig, men i april 1848 blev han dræbt ved et vådeskud fra en væltet geværpyramide. Det skete på en mark ved den landsby, hvor hans kompagni havde slået lejr. Lundbye blev 30 år.

LÆS OGSÅ: Krigsudbruddet i 1864

Mindesmærket er udformet i sandsten med et symbolsk dyrerelief øverst og en indlagt marmorplade, hvis motiv er udført af Einar Utzon-Franck. Smukt, ja. Men man må give Inge Adriansen ret i, at monumentet skæmmes af en kommunal infotavle, der er placeret alt for tæt på. Men som hun tilføjer, kan dette let ændres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lundbyes gravsted findes på kirkegården i Bedsted ved siden af moderen, Cathrine Lundbyes. På grund af krigen kunne hun ikke deltage i sin søns begravelse. I de følgende år var der også krigstilstand. Men i 1863 besluttede hun som 81-årig , at hun ville se sønnens grav. Sådan gik det dog ikke. Undervejs i dagvognen blev hun syg og døde, før hun nåede frem.

Med bogen, der udsendes i anledning af det forestående 150-år for krigen i 1864, fremlægges for første gang en samlet beskrivelse af de sønderjyske både danske og tyske mindesmærker fra de to slesvigske krige.

Den største koncentration af krigsmindesmærker i Danmark findes på Sønderborg-egnen, dels på fortidens slagmarker på Dybbøl Banke og Als, dels på de nærliggende kirkegårde. Men også i det øvrige Sønderjylland er der talrige mindesmærker fra de to krige.

I korte tematiske tekster, der er mættede med oplysninger, gør Inge Adriansen rede for historien bag fænomenet. Teksterne ledsages af fine, stemningsfulde fotografier taget af Roberto Fortuna fra Nationalmuseet. Og på den cd, der følger med, ligger yderligere 325 sider med fotos, beskrivelser og GPS-koordinater til cirka 500 krigsmindesmærker over hele Sønderjylland samt 50 sider med navne på alle de personer, der mindes. Om rejsningen afmindesmærker på Dybbøl Banke fra midten af 1920erne og frem til 1940 fortæller Inge Adriansen om modsætningsforholdet til grundejerne, der ikke nødvendigvis var meget for at skulle pløje uden om en mindesten. Det var nemlig særdeles gode landsbrugsarealer, der skulle inddrages i en mindepark.

Mange landmænd fik dog overtalt den ansvarlige komité til at mene, at de faldne nok havde slæbt sig hen til nærmeste hegn eller vejkant, før de udåndede. Dér blev mindestenene så opsat. Man forstår Adriansens forundring over, at soldaterne var så hensynsfulde, at de ikke med deres død forstyrrede adgangen til eftertragtet landbrugsjord.

En social skævhed ved de 110 mindesmærker på Dybbøl Banke og Kær Halvø er påfaldende, idet de næsten alle er rejst over officerer, underofficerer og befalingsmænd, skønt det var de menige, der udgjorde langt hovedparten af krigens ofte. Men kun tre mindesten er der over almindelige menige.

De Slesvigske Krige i kulturlandskabet i Sønderjylland giver i velskrevet form en nøgtern og informativ synsvinkel på et stykke dramatisk damarkshistorie.

grymer@k.dk