Prøv avisen

Krimi er andet end mord, whisky og sex

-- Spørgsmålet er, om vi er trænede nok i at være forsigtige på nettet, siger Sara Blædel. -- Foto: Christian Als/Scanpix.

INTERVIEW: Danmarks krimi-dronning Sara Blædel er røget til tops på bestseller-listen med romanen "Kald mig prinsesse", der handler om net-dating og voldtægt. Hun er aktuel på den igangværende litteraturfestival i trekantsområdet

Sara Blædel er lidt mat i sokkerne, fordi hun er kommet sent hjem efter endnu et foredrag i provinsen. Denne gang på Fredericia Bibliotek i forbindelse med Trekantsområdets Litteratur Festival. Det er hendes nye roman "Kald mig Prinsesse", der får folk til at strømme til. En krimi om net-dating og voldtægt, der på få måneder er røget til tops på bestsellerlisterne i syvende oplag. Og som filmmanden Morten Arnfred i øjeblikket er ved at gøre klar til filmatisering.

Danmarks nye krimi-dronning skal lige kysse kæresten farvel og sætte kaffe over, inden hun er klar til snak. Ude fra køkkenet advarer hun om, at hun "hverken er leveringsdygtig i dybsindige tolkninger på krimigenren som helhed eller sine egne romaner i særdeleshed".

– For mig er det vigtigste, om historien er god, det vil sige fanger mig ind og gør mig nysgerrig efter at vide, hvordan det går personerne og sagen. Det gælder både andres og egne kriminalromaner, siger hun og kommer ind med krusene.

Vi befinder os i lejligheden i København, hvor hun bor med mand og barn.

– Min mor læste krimier højt for mig, da jeg var barn. Hun sad i kurvestolen på mit værelse og lagde dramatisk stemme til forbryderne, ofrene og politifolkene hos Agathe Christie og andre forholdsvis fredelige krimiforfattere, og jeg elskede det.

Hun er lykkelig for, at debutbogen "Grønt støv" fra 2004 gik lige i hjertet på publikum og resulterede i salg til udlandet og filmatisering samt pris fra Det Danske Kriminalakademi. Ligesom opfølgeren fra foråret 2005 tegner til at blive en endnu større sællert hos forlaget Lindhardt og Ringhof. Men hun fatter ikke rigtigt sin succes endnu.

– Ærlig talt er jeg ret ydmyg og taknemmelig. Succes handler jo også om magi. Jeg føler jo ikke så meget, at det er mig, der har fundet historierne i mine krimier, som at det er historierne, der har fundet mig. At få dem researchet, disponeret, givet stemning og form er derefter en blanding af benhårdt arbejde og ren fornøjelse. Til "Kald mig prinsesse" havde jeg samtaler med politi og retsmedicinere for at få detaljerne troværdige. Selve skrivearbejdet foregår for eksempel ved, at jeg beslutter, at i dag gælder det forhøret på politigården. Så går jeg en lang tur med "Big Fat Snake" i ørerne nede ved mit skrivehus på Sydsjælland – og så er jeg klar til at sætte mig til computeren. Overordnet skal jeg ligesom have de fire hjørneflag på plads, inden romanen bliver til noget. Rammen og handlingen skal stå lysende klart for mig. Bagefter er det op til personerne at bestemme, hvad de vil sige, og hvor de vil tage mig med hen, og det kan godt være en overraskende og barsk oplevelse. Jeg var både udmattet, medtaget og mismodig efter afsnittene, hvor Susanne mishandles af fyren, hun har mødt på datingsiden, siger Sara Blædel.

Hun konstaterer, at det især er kvinder, der møder op til arrangementerne med hende og som giver respons på romanerne. Som for eksempel kvinden, der mailede til hendes hjemmeside, at hun havde måttet afbryde læsningen af "Kald mig prinsesse" fordi hun skulle ud ad døren, men undervejs på motorvejen fandt ud af, at hun ikke holdt ud at vente med slutningen og blev nødt til at holde ind på en rasteplads for at læse bogen færdig.

Der er ikke noget nyt i, at kvinder er vilde med romantiske romaner. Det mere overraskende er, at så mange skandinaviske kvinder de senere år har kastet sig over krimi-genren, både som skribenter og læsere. Endnu har vi ikke overvældende mange krimi-skribenter herhjemme, udover Sara Blædel, Elsebeth Egholm og Gretelise Holm, men i Sverige og Norge udløser navne som Liza Marklund, Karin Alvtegen, Camilla Läckberg, Helene Tursten, Anne Holt, Karin Fossum med flere kæmpe op- lagstal.

– Måske er der kommet flere kvindelige læsere, efter at krimierne skrives af kvinder, som ved, at mord, whisky og sex alene ikke gør det. Vi vil også have kig ind i hovedpersonernes privatsfære, så vi får fornemmelse af deres liv. Kun når vi ved, hvad der står på spil, gider vi engagere os. Når det er sagt, glæder det mig naturligvis, at jeg også har mange mandlige læsere. Det er inspirerende at vide, for mandlige krimilæsere stiller store krav til de tekniske detaljer og politiarbejdet, før de gider engagere sig, tilføjer Sara Blædel.

Kriminalromaner som hendes er absolut ikke for børn og helt unge, mener hun. Men en 14-årig pige var mødt op i Fredericia og sagt, at "Kald mig prinsesse" havde været forskrækkende, men også nyttig for hende, for hun og veninderne var jævnligt inde på nettets datingsider.

– Jeg tror, min bog ryger lige ind i dating-virkeligheden. Tusindvis af danske mænd og kvinder i alle aldre er på nettet hver eneste dag. Og flere af mine veninder og bekendte mener da også, at de genkender sig selv i glimt gennem bogen. Det er nyt, at så mange går på nettet for at finde en ven eller kæreste. Spørgsmålet er, om vi er trænet i at være forsigtige nok. Jeg kender kvinder, der har mødt mange helt o.k. mænd på nettet. Men virkeligheden og min roman viser, hvor nemt det er at udgive sig for en anden, end den man er i cyberspace-livet og skjule, hvad man indeholder. Man har måske chattet i lang tid sammen og synes, man kender den anden godt nok til at mødes. Vedkommende er sjov og velformuleret, står på ski om vinteren og kan lide Mozarts "Requiem".

Der er nogle enkelte dødsensfarlige psykopater på nettet. Men der er også den store gråzone, hvor min gerningsmand kommer fra. Først ville jeg bare skildre ham som én, der var syg i låget. Siden gjorde jeg ham til én, der godt nok mødte op hos Susanne med kufferten fyldt med sadomasochistiske remedier, men ikke som én, der bevidst havde onde hensigter, bare som én, der tog chancen for at se, om hun også tændte på den slags sex. Og så går tingene pludselig ravende galt. Han er åbenbart ikke bevidst om, at han har en behandlingskrævende personlighedsforstyrrelse, en mørkeside, som kan gøre hans seksuelle tilbøjelighed farlig. Hun er lidt hæmmet og samtidig fascineret af sit eget mod til eventyr, tilføjer Sara Blædel.

Hun siger, at dét, som personligt har optaget hende mest ved bogen, er spørgsmålet om skyld. Ikke så meget voldsmandens, som voldtægtsofrets.

– Kvinder er supergode til at bebrejde sig selv. Var hun for naiv? Skulle hun aldrig frivilligt have lukket ham ind i sit hjem? Burde hun have set signalerne efter middagen med levende lys og blød musik ? Var det for langt ude, at hun i begyndelsen også fandt hans facon pirrende? Dén der grundtvivl tror jeg plager mange kvinder, selvom de med deres fornuft kan se, at man ikke under nogen omstændigheder skal finde sig i overgreb og vold, bemærker Sara Blædel, der p.t. lige trækker vejret dybt, inden hun til foråret går i gang med den næste krimi.

boas@kristeligt-dagblad.dk

Sara Blædel

Født 1964. Har været skrivende journalist i en halv snes år og siden tv-tilrettelægger, men er i dag fuldtidsforfatter.

Har skrevet debatbøger og drevet krimiforlaget Sara B. Debuterede 2004 som krimiforfatter med romanen "Grønt Støv".

Trekantsområdets Litteraturfestival, hvor Sara Blædel har medvirket, varer til og med mandag 10. oktober.