Prøv avisen

Krimidebutant kommer fornemt fra start

Jakob Melanders første krimi, Øjesten, er en spændende og underholdende københavner-krimi

Jakob Melander kan noget, som det ikke er alle debutanter forundt: Han kan skrive. Øjesten, som hans første krimi hedder, og som netop er udkommet, er en velfortalt københavner-krimi, der er præget af stærke person- og stedskildringer. Den er spændende og underholdende, og Melanders billede af storbyen når indimellem næsten poetiske højder.

Åh, nej, ikke én af den slags igen, tænkte undertegnede, da portrættet af ens hovedperson, politiassistent Lars Winkler, begyndte at tage form. Og Winkler kunne godt have været endnu et eksempel på den stereotype midaldrende politimand med det forliste ægteskab bag sig, nogle teenagerbørn, han ikke har kontakt til, fordi hans liv sejler i pytter af alkohol og andre stoffer.

Men heldigvis undgår Melander at falde i den grøft. Politiassistent Winkler har problemer, men der er mere i den mand, end man umiddelbart aner, og efterhånden som historien skrider frem, og hans person foldes ud, tegner der sig et portræt af et menneske, der godt nok har problemer i form af skilsmisse og bristede venskaber, men som indeholder meget andet end det, og som tilsyneladende også magter at tage sig sammen og få gjort noget ved problemerne.

LÆS OGSÅ: Indsigtsfuld roman om barnets univers

Da et par lig dukker op, begge myrdede kvinder har med kirurgisk præcision fået fjernet øjnene, sættes Winkler på sagen.

Atmosfæren i drabsafdelingen er samtidig spændt, blandt andet fordi Winklers overordnede ikke bare er hans tidligere bedste ven, men også er manden, som hans ekskone er flyttet sammen med.

Det skaber ikke det bedste arbejdsklima de to tidligere venner imellem, og da andre kolleger udnytter Winklers svage position, presses han væk fra efterforskningen i den sag, som pressen hurtigt døber Ole Lukøje-mordene.

I stedet skal han opklare en række voldtægtssager, der menes begået af den samme mand, der opererer med udgangspunkt på et af Københavns diskoteker.

Efterhånden isoleres Winkler mere og mere fra sine tidligere kolleger, samtidig med at han kommer tættere på afdelingens nye medarbejder. Hun arbejder på mordsagen, men alligevel får de to en slags samarbejde i gang, der bliver værdifuldt i sidste ende, da det viser sig, at de to sager med to vidt forskellige gerningsmænd alligevel munder ud i en slags fælles afslutning.

Jakob Melanders Øjesten kommer rigtig godt fra start, ligeledes gør Lars Winkler, så alt i alt kan man kun glæde sig til nummer to i noget, der ifølge forlaget bliver en serie af Winkler-krimier.