Jeg læser meget bredt, som ”Det Brune Punktum” (dansk satiregruppe, red.) ville sige det. Men jeg skal samtidig slå mig selv i hovedet for at få læst.
Særligt eksistentielt læsestof er jeg blevet dårligere til at læse de senere år. Det sidste, jeg har læst med rent eksistentielt indhold, er den stærke bog ”At være dødelig” skrevet af den indiske forfatter Atul Gawande.
Jeg har til gengæld fået læst flere krimier end tidligere. Men jeg er generelt gået fra at have været en dygtig læser til nu at læse væsentligt mindre, end jeg gjorde for ti år siden. Jeg tror, at det skyldes mediebilledet: den der lille borgerkrig af podcasts, long reads, tv-serier og så videre.
De mange muligheder har gjort mig mere ubeslutsom og fragmenteret i min læsning. Og mere ukoncentreret, desværre. Hvilket er ironisk i forhold til det, jeg til daglig arbejder med. Dog elsker jeg stadig at komme i min boghandel i Ringkøbing, hvor Anette (ejeren af boghandlen, red.) har styr på mig og gerne vil holde fast i bogormen i mig.
Lige nu er jeg igang med at læse ”Blækhat” af Sissel-Jo Gazan. Den kan læses ret hurtigt. Og ellers er jeg for nylig blevet abonnent på New York Times for at udvide min horisont og forbedre mit engelsk. Det får jeg også læst. Desuden ligger ”Som pesten” af Hanne-Vibeke Holst klar, og så har jeg lige læst Bent Hallers afsnit i essaysamlingen ”Vesterhavet”, som jeg også selv har bidraget til.
Hjemme hos os har vi overenskomst med, at vi godt må læse i sengen. Men jeg kan egentlig bedst lige at sidde i vores pelikan-stol. Den sidder man godt i, og der falder dagslyset så flot ind.