Prøv avisen

Kriser er gode for kulturen

Michael Laudrup i samtale med sin assistenttræner Miguel Angel Nadal under kampen lørdag mod Atletico Madrid. Foto: Jens Hage

I år er det 200 år siden den danske stat gik bankerot. Historien viser dog meget opløftende, at kunst og store tanker sagtens kan storblomstre i krisetider

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan forholder det sig måske også med den økonomiske krise. Måske kan vi på længere sigt vende nedturen til noget positivt.

Historien viser nemlig, at nye tider er lig med nye værdier og måske også stor kunst og store tanker. Det skriver Videnskab.dk

Det skete for eksempel, da vi for 200 år siden i 1813 stod i en elendig situation. Den danske stat gik bankerot. Krisen og en række andre ulykker satte på baggrund af de trange tider gang i et værdiskifte i Danmark. Et værdiskifte, som endte med at fostre store kunstnere som for eksempel H.C. Andersen, C.W. Eckersberg og N.F.S. Grundtvig.

»Når vi skal forstå, hvordan kunsten fik næring i sådan en krisetid, må vi i Danmark se det i sammenhæng med, at der kom et nyt værdigrundlag,« fortæller lektor i litteraturhistorie på Københavns Universitet Marie Louise Svane, som har forsket i romantikken en epoke i europæisk kulturhistorie.

Den danske udgave af romantikken er senere blevet beskrevet som en kulturel guldalder, som varede fra ca. 1800 til 1850.

Seddelpressen kørte uhæmmet

Før den store kunst dukkede op i Danmark skulle en række nederlag, ydmygelser og endelig bankerotten i begyndelsen af 1800-tallet få os helt ned at ligge.

Nedturen begyndte, da Danmark allierede sig til forkert side under Napoleonskrigene (1804-1805), hvor vi led store nederlag (Slaget på Reden i 1801) og tabte flåden til England (Københavns bombardement i 1807).

LÆS OGSÅ
: Hård linje i 1800-tallet udryddede korruption i Danmark

»Danmark havde behov for store indtægter til at føre krig, men samtidig betød krigene også, at vores samhandel med andre lande faldt, « fortæller professor i økonomisk historie på Copenhagen Business School (CBS) Per H. Hansen og fortsætter:

»Den ene måde, man kunne finansiere udgifterne på, var at inddrive skat og låne penge. Men det rakte ikke, og derfor valgte man at lade seddelpressen køre.«

Staten udstedte således selv pengesedlerne, og der var ingen begrænsning på, hvor mange man kunne trykke. Det betød, at pengenes værdi faldt hurtigt fra 1810.

En reform af pengesystemet skulle redde den økonomiske skude fra at synke. Reformen trådte i kraft 5. januar 1813 og havde til formål at standse inflationen ved at genoprette borgernes tillid til møntfoden.
Reformen skulle genopbygge tillid ved at:

- Kongen oprettede en 'Rigsbanken'. Det var en ny bank, ssom i princippet var uafhængig af kongen og staten og kunne udstede sedler på egen hånd.
- En ny møntfod blev indført nemlig rigsbankdaleren.
- Staten tog en 1. prioritet i ejendommen med en forretning på 6 ½ procent pro anno. Det vil sige, at staten fra den ene dag til den anden bestemte, at alle med ejendom skyldte staten penge, som ejendomsindehaverne skulle betale renter af. I tilfælde af konkurs skulle staten have udbetalt den gæld, før alle andre kreditorer. Rigsbanken havde nemlig brug for renterne til at kunne finansiere udstedelsen af nye penge.

LÆS OGSÅ
: Enevældige konger overvågede folket

Økonomien blev strammet for meget

Den store pengereform forvandlede dog ikke situationen til det bedre fra den ene dag til den anden.

»Med reformen hævede man pengenes værdi og vendte prisudviklingen. Men man kom til at stramme for meget, og det hæmmede den økonomiske udvikling i 1820'erne og 1830'erne,« fortæller økonomihistoriker Per H. Hansen.

Krisen i dansk økonomi var altså ikke lige til at slippe af med. Til gengæld stod den danske version af romantikken i fuldt flor.

Store tanker blev dyrket ved familiesammenkomster

Mange af de kunstnere og tænkere, hvis kunst, teorier og tanker er en del af vores kultur og nationale stolthed i dag, blomstrede i kølvandet på Danmarks økonomiske ruin og som følge af vores smadrede selvtillid efter napoleonskrigene.

LÆS OGSÅ
: Grundtvig blev dømt for at svine professor til

Det gælder for eksempel Adams Oehlenschläger og hans digt om guldhornene, H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen og Søren Kierkegaards tanker, som har ført til den såkaldte eksistentialisme inden for filosofi.

Grobunden for disse store danskeres virke lå i borgerskabets familier, fortæller litteraturhistoriker Marie Louise Svane:

»I familien lukkede man sig om det følelsesmæssige og det åndelige.
Det var ikke længere pragt, man dyrkede, som det var i 1700-tallet. Man fik en dannelseskultur, hvor man dyrkede det æstetiske og de store personligheder.«

Færre penge fordrede nye måder at være sammen på

Nederlag og økonomisk krise fik således danskerne til at foretrække hjemmets trygge rammer.

Digte blev læst højt, der blev spillet musik og ført åndfulde samtaler i borgerskabets hyggelige stuer i modsætning til de storslåede selskaber, som havde præget selskabslivet i slutningen af 1700-tallet, hvor den danske handel stortrivedes.

LÆS OGSÅ
: Ukendt matematiker beviser gådefuld egenskab hos primtal

»Der sker en overordnet omstilling til at prioritere de indre værdier i forhold til de ydre materielle, fordi der kommer en økonomisk knaphed som følge af det økonomiske sammenbrud,« siger Marie Louise Svane.

Kunsten udtrykker samfundet
Den økonomiske knaphed og de nye holdninger til materielle værdier kender vi måske også til i dag. Vi forbruger i hvert fald mindre, siger økonomerne.

Spørgsmålet er, om nutidens nederlag på længere sigt kan vendes til en kulturel sejr for Danmark, og hvordan det vil komme til udtryk i kunsten.

Læs mere på Videnskab.dk:
- Krise forvandlede dansk kulturliv til en succes
- Da Kierkegaard røg i flæsket på Andersen