Forfatter J.K. Rowling har for første gang klart fortalt om den kristne inspiration bag bøgerne om Harry Potter. Men det er ikke en forklaring, som teolog og informationschef for den katolske kirke i Danmark Iben Thranholm kan genkende.
Hvis det er kristent, så er det en forvrængning af kristendommen, som bliver taget som gidsel i et okkult univers. Jeg mener, det er mangel på åndelig dømmekraft, hvis man ikke kan se det, fastslår hun.
Sognepræst Lars Tjalve er derimod fascineret af Harry Potter og har skrevet om bøgerne. Han finder det på ingen måde overraskende, at der ligger en kristen inspiration bag bøgerne.
Det er tydeligt, at der en klar kristen påvirkning. Jeg er ved at læse syvende og sidste bog nu, og det kommer ikke bag på mig, fortæller Lars Tjalve.
Han peger på, at J.K. Rowling tidligere har fortalt om sin inspiration fra C.S. Lewis.
Det er ikke tilfældigt, at der ligesom i historierne om Narnia kom syv bøger. Men bøgerne skal også ses i en særlig britisk tradition, som går tilbage til historierne om Kong Arthur og ridderne om det runde bord, påpeger Lars Tjalve.
For Iben Thranholm er det svært at se det kristne i bøgerne.
Jeg kan se parallellerne til det gode og onde. Men Harry Potter bruger magi til at klare verden. Han bruger det ondes egne kræfter til at overvinde det onde. Der er ingen bøn til en kærlig Gud, der elsker dig. Du er i en verden, som genintroducerer hedenskab, trolddom, magi og det okkulte for at overvinde det onde, argumenterer Iben Thranholm.
Lars Tjalve finder derimod bibelsk inspiration i det onde hos Harry Potter.
De onde trækker også på kristendommen, og Lord Voldemort er en satanistisk skikkelse. Professor Dumbledore er derimod på samme måde som Merlin en kristen toldmand, som også C.S. Lewis bruger i sin sidste bog. Harry Potter er den sårbare Kristushelt som vi første gang møder i Beowulf-kvadet fra 800-tallet, forklarer Lars Tjalve.
Men det møder modspørgsmålet, hvor Bibelen og Gud er hos Potter?
Hvor er kirken henne i hendes fortælling? Løven er et så klart Kristussymbol i Narnia, og det mangler i Harry Potter. I stedet skal han opnå en særlig viden. Men i den kristne verden er alt åbenbaret. Der er ikke noget hemmeligt. Har man blot en smule indsigt i kristendommen, så kan man se, det er helt galt, fastslår Iben Thranholm, som understreger, at hun ikke udtaler sig på vegne af den katolske kirke. Men hun gør samtidig opmærksom på, at kirken i stigende grad ser, at det okkulte fra universer som Harry Potter, griber om sig. Folk kaster forbandelser over hinanden, små piger vil være hekse i stedet for prinsesser, og søgninger på ord fra Potter-bøgerne leder børn hen til okkulte og satanistiske hjemmesider.