Prøv avisen

Kristendom er modstand mod det bestående

Patrik Hagman: Om kristet motstånd. 116 sider. 125 svenske kroner. Artos. Foto: Forlaget Artos.

Utallige kristne har gennem historien engageret sig mod uretfærdighed og undertrykkelse. Den svenske teolog Patrik Hagman har skrevet en bog, som fører den kristne aktivisme helt frem til nutiden

For et par år siden overvejede Patrik Hagman at tone sin tid i kirken ned og i stedet gå ind i politisk aktivisme og arbejde for større global retfærdighed og fokus på miljøproblemer. Som forsker ved Åbo Akademi i Finland havde hans forskningsområde i flere år været den tidlige kristne kirke og teologisk etik. Han følte, at kirken konstant haltede efter, når det kom til de vigtige udfordringer i vores tid – specielt miljø og moralske spørgsmål.

Mens han funderede over idéen om at bruge mere tid på aktivisme, begyndte han langsomt at se sammenhængen mellem politiske aktiviteter og modstand og kirkens stillingtagen. Han opdagede, at kirken ikke var så passiv, som han havde troet, men tværtimod til alle tider har haft omdiskuterede standpunkter, og specielt den tidlige kristendom var dynamisk og til tider kontroversiel.

LÆS OGSÅ:På rejse ind i åndeligheden

Patrik Hagman tonede ikke sit engagement i kirken ned, og i stedet begyndte han systematisk at samle eksempler på kirkens holdning. Det er blevet til bogen "Om kristen modstand".

Bogen er rettet mod en bred læserskare, og Patrik Hagman har forsøgt at skrue ned for den akademiske sprogbrug til fordel for en mere hverdagslig tone med fokus på konkrete eksempler på kristent engagement. Eksempelvis handler en del af bogen om de tidlige kristnes modstand mod det romerske imperium. I flere kapitler fortæller han om den lange, svære proces mod anerkendelse, som til tider havde karakter af decideret kamp for overlevelse. De kristne kæmpede ikke blot for deres egen skyld, men mod den generelle undertrykkelse af alle romere. Forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og friheden til eget liv og tro var idéer, som forplantede sig i de kristne og dermed skabte en modstand mod det bestående regime.

Patrik Hagmans kongstanke er, at kristendommen får større værdi, når kristne ikke blot har tanken om, at den enkelte troende kan blive frelst, men også vender sig mod undertrykkelse af andre. Kristendommen er i sit væsen en form for modstand mod det bestående – en vægren sig mod at tænke, at verden er perfekt, som den er.

Modstanden er vigtig ud fra et moralsk perspektiv, men også politisk, for den kristne kirke har fortsat en utrolig magt, når den tager stilling, siger Patrik Hagman i bogen. Han mener ikke, at engagement og tro kan skilles ad, for det er et spørgsmål om anstændighed og om ikke at lukke øjnene for, at verden ikke er perfekt.

Ifølge forfatteren har alle mennesker en grundlæggende lyst til at ændre tingenes tilstand til det bedre, men det kan være svært at se mulighederne. Bogen peger på, at kristne har et godt og solidt udgangspunkt i kraft af deres tro. Ved at forstå forholdet mellem tro og aktivisme gennem tiden kommer der fokus på, at den kristne tro er yderst relevant, når man ønsker at begive sig ind i et politisk landskab og gøre en forskel. Kristendommen får en anden og foryngende dimension, og Patrik Hagman mener, at politiske aktivister med en kristen baggrund har en bedre ballast end sekulære aktivister, fordi de har et klart mål om at rette op på de problemer, menneskeheden har tilført Guds skaberværk. Det ser han blandt andet i det nuværende fokus på miljø- og klimaproblemer.

barslev@k.dk

Patrik Hagman: Om kristet motstånd. 116 sider. 125 svenske kroner. Artos.

Hver onsdag skriver vi på denne plads om nye bøger fra udlandet, der handler om trosmæssige forhold.