Kristendom forklaret for moderne mennesker

"Hvad skal man tro" kan anbefales varmt. Den rummer en række gode formuleringer, som åbner vore øjne for det vigtigste i kristendommen

Else Hviid og Birgitte Stoklund Larsen gør sig i bogen "Hvad skal man tro. 7 indgange til kristendommen"umage for at tale til os der, hvor vi står, nemlig i et samfund, der både er sekulariseret og samtidig har en solid kristen arv. –
Else Hviid og Birgitte Stoklund Larsen gør sig i bogen "Hvad skal man tro. 7 indgange til kristendommen"umage for at tale til os der, hvor vi står, nemlig i et samfund, der både er sekulariseret og samtidig har en solid kristen arv. –. Foto: Leif Tuxen.

I de senere år er der kommet en del bøger som introducerer til hvad kristendom er. Der er stor efterspørgsel efter dem, både til privatbrug og til undervisning, studiekredse og andre fælles formål.

Strukturen er ofte den apostolske trosbekendelse, hvor man bruger treenigheden som model. Først et stykke om Gud og skabelsen, så om hans søn og vor frelse. Og endelig om Helligånden, det vil sige mest om kirken, dens væsen og formål. Det er en udmærket, men måske lidt indforstået måde at skrive på, når man tager i betragtning, at moderne mennesker meget ofte må begynde forfra, når de vil lære noget om vor kristne arv. Mange har ikke fået noget hjemmefra, og skolen har ikke syntes, at den kunne råde bod herpå, ofte fordi lærerne ikke er meget klogere end eleverne.

Derfor kan der være god mening i at gøre som Else Hviid og Birgitte Stoklund Larsen i bogen "Hvad skal man tro. 7 indgange til kristendom", hvor forfatterne gør sig umage for at tale til os der, hvor vi står, nemlig i et samfund, der både er sekulariseret og samtidig har en solid kristen arv, der fungerer som et art "passivt ordforråd", altså det, man godt ved, men ikke helt kan huske. "Det ligger mig lige på tungen," siger folk om en sådan indsigt, men ofte kommer denne viden ikke længere.

Det vil denne bog hjælpe til, at den at gør, og det er faktisk en god hjælp. De syv indgange er tro og viden, gudstjenesten, Bibelen, den kristne Gud, om liv og død, kristendom, etik og til sidst et lille stykke om forklarelsen, uden hvilken vi intet forstår af tro og liv.

Kan man overhovedet have en religiøs tro i dag og være et menneske, som andre tager alvorligt? Med en meget præcis sammenligning mellem ateisten og fundamentalisten, der begge er optaget af, om der er "huller" til Vorherre. Den første for at afskaffe dem, den sidste for at finde dem. Men måske tager de begge fejl. Gud søger man ikke i et hul.

Selvfølgelig kan man forklare mennesket, og dermed også Gud, biologisk. Men forklaringerne er næsten altid kedelige og uinteressante, som for eksempel at religion skulle sidde et bestemt sted i hjernen.

Men er gudstjenesten ikke også kedelig? Jo, men på kvalificeret måde, hævdes det i et fint kapitel om kirke som gudstjeneste, som kirkerum og som institution. Selvfølgelig skal man gå i kirke, hvis man vil være kristen. "Du er, hvad du gør" er et af bogens velvalgte slogans. Gudstjenestens form skal være konstant og genkendelig. Ellers kan man ikke bruge den til at tage stadig nye erfaringer fra sit liv ind i den. Man får indtryk af, at forfatterne meget kontant afviser enhver fornyelse af den danske minimalgudstjeneste (højmessen). Selv hælder jeg også hertil, men vil dog ikke afvise nyere musik i kirken og en vis oprustning af prædikenen.

Et andet fint stykke handler om den skrækkelige bog Bibelen, hvor alt kan ske. Hor, mord, incest, krig, svindel etcetera. En bondemand sagde engang under en bibelmaraton, at han havde dog ikke troet, at der var så mange dårlige damer i Bibelen. De er måske nok mere snu end mændene, men ikke meget værre. Men Bibelen rummer jo også sublime tekster, som fortæller os, hvilke vilkår vi har som mennesker.

Blandt folk flest trives alle mulige myter om, hvad der virkelig skete, efter Jesus blev korsfæstet. En af dem fortæller, at han slet ikke døde, men tog til Indien, giftede sig og fik fire børn. En anden at Maria tog til Frankrig med den hellige gral. Det er velgørende, at forfatterne tager fat på "da Vinci-infektionerne" af alle slags og sparker dem ud i mørket, hvor de hører hjemme.

I sig selv er Bibelen rigeligt mangetydig, og man kan ikke bare læse den "objektivt". Kristne læser den på en bestemt måde, idet de går ud fra, at alt handler om Jesus Kristus.

Et tankekvækkende kapitel handler om døden og tager sit udgangspunkt i gravstedsindskrifter, hvor vi finder tab og håb. Vi vil holde fast på de døde, men må dog miste dem. Sorgen og håbet blander sig. Gudstjenesten er her vigtig til at nærme sig døden, både vore kæres og vor egen. Man kunne her føje til, at når man går til kirke, går man gennem dødens have, kirkegården, til livets hus.

Bogen kan anbefales varmt. Den rummer en række gode formuleringer, som kan åbne vore øjne for det vigtigste i kristendommen, som er livets virkelighedsnære religion.

Else Hviid og Birgitte Stoklund Larsen: Hvad skal man tro. 7 indgange til kristendommen. 121 sider. 199 kroner. People's Press. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk