Prøv avisen

Kristendommen er gået os i sproget

ESSAYS: Johs. Nørregaard Frandsens bog om religion i sproget og øjeåbnende og smittende i al sin veloplagthed

"Korset blafrer ikke bare I flaget, men også i det danske sprog" konstaterer Johs. Nørregaard Frandsen i essayet "Kors" i den veloplagte artikelsamling "Religion i sproget", som tidligere har været trykt i smådryp her i bladet. Religion i sproget? Joda, men hovedsagelig kristendom. Nørregaard Frandsen har fint øre for talemåder og faste vendinger, som afslører, at kristendommen er gået os i sproget i en sådan grad, at vi næsten ikke kan åbne munden, uden at vore talemåder direkte eller indirekte kan henføres til et stykke bibelhistorie.

Hvad korset angår spænder Nørregaard Frandsen lige fra "kors i røven" over "at krybe til korset" til "at bære sit kors". Kors til enhver situation, kunne man fristes til at sige. Men påskens begivenheder er yderligere leveringsdygtige i judaskys og judaspenge – og den hellige grav, der jo siges at være velforvaret. Sjovt nok nævner Nørregaard Frandsen ikke det parallelle udsagn, hvor det ikke er grave, men gralen, der forvares.

Men det gør jo da ikke noget, for det drejer sig ikke om leksikonartikler, men om små essayistiske dryp, hvor forfatteren fornøjer sig selv og sin læser med at forfølge associationer og lade sig lede af indfald.

Og så er det da ikke bare Bibelen, der citeres. Nørregaard Frandsen dokumenterer, hvordan danske digtere har brugt og formet de bibelske vendinger. Man nikker glad – og i nogle tilfælde genkendende til citater fra Holberg, H.C. Andersen og – ja, vor tids Andersen med fornavnet Benny. Og så viser det gang på gang, at vor nyeste bibeloversættelse har sat rigtig meget af den sproglige fyndighed over styr. Når det i tidligere oversættelser i Ordsprogenes Bog (24,32) hed "Jeg skued og skrev mig det bag øre", så hedder det nu "jeg betragtede den og rettede min opmærksomhed mod den". Ikke sandt? Gab!

Eder og forbandelser får man sandelig også god besked om. Det manglede da også bare andet. For er der noget, der nu om dage fylder godt op i sproget, så er det de såkaldte sprogblomster. Men vi får god besked både om "sgu" og "fanden gale mig", hvor "gale" betyder forhekse. Og så er det tankevækkende, at "pokker" åbenbart ligesom "kraft" i "kraft stejle mig" betegner en dødelig sygdom, nemlig kopper eller syfilis.

Og sådan kan man blive ved med at citere. Det får man lyst til under læsningen, der er øjeåbnende på en sådan måde, at man hele tiden har lyst til at delagtiggøre de andre i stuen i nye opdagelser.

Bogen kaldes på bagsiden for en "lystvandring i sproget". Det er den. Og skam få den, der ikke tager imod en invitation af den slags. Dem får man ikke så tit.

Religion i sproget. Af Johannes Nørregaard Frandsen. Redigeret af Henning Fogde. 143 sider. 129 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. Udkommer i dag

kultur@kristeligt-dagblad.dk