Kristendommen fortoner i værk om Jesus som det faderløse menneske

Med sin nye interessante bog ønsker Svend Andersen at skabe en nutidig forståelse af kristendommen, hvilket dog medfører en vis uklarhed

Man tvivler ikke efter end læsning på, at Svend Andersen tror på det guddommelige. Mere uklart er det, hvordan han forbinder dette med Jesus af Nazaret, skriver Sørine Gotfredsen.
Man tvivler ikke efter end læsning på, at Svend Andersen tror på det guddommelige. Mere uklart er det, hvordan han forbinder dette med Jesus af Nazaret, skriver Sørine Gotfredsen. Arkivfoto: Malene Korsgaard Lauritsen

Midt i diskussioner om luthersk teologi, vielsesritual og evigt tilbagevendende analyser af danskernes religiøsitet, leveres her endnu et forsøg på at gøre folkekirke og kristendom mere tilgængelig.

Det er professor emeritus i etik og religionsfilosofi Svend Andersen, der med bogen "Kristendom" vil skabe en ”nutidig livsforståelse”, og hans udgangspunkt – eller irritationspunkt, om man vil – består i, at der i hans øjne i den offentlige samtale findes to uheldige yderpositioner. Enten opsluges kristendommen af den sekulære og ateistiske livsanskuelse, eller også misbruges den i nationalkonservatismens navn som identitetsmarkør i værdikampen. En lidt karikeret fremstilling, synes jeg nok, for kristendommen indgår også i en del fornuftige samtaler og personlige vidnesbyrd, men sandt er det jo, at religionens centrale placering i debatten i nyere tid har udsat kristendommen for et vist taktisk brug.