Prøv avisen

Kristendommen lever både i Johannes Jørgensens hus og forfatterskab

På væggen i Johannes Jørgensens soveværelse hænger – som i resten af huset – billeder malet af veninden Andrée Carof, blandt andet maleriet i pastelfarver yderst til højre af Den hellige Frans af Assisi. – Begge fotos: Andreas Bastiansen/Scanpix. Foto: Andreas Bastiansen

I Johannes Jørgensens Hus i Svendborg skinner forfatterens forhold til katolicismen tydeligt igennem. Særligt båndet til Den hellige Frans af Assisi

I førstesalens soveværelse på Fruestræde 15 i Svendborg trænger dele af dagslyset ind gennem vinduernes halvt lukkede persienner.

Det giver liv til det bastante skrivebord, den røde topersoners sofa, den mørkebrune bogreol og ej at forglemme væggen over den smalle seng, hvor forfatteren Johannes Jørgensen tilbragte nætterne fra 1953 og frem til sin død tre år senere.

Her hænger et krucifiks og en række malerier. Langt de fleste med kristne motiver, blandt andet af Frans af Assisi, den italienske helgen og stifter af Franciskanerordenen, der havde stor betydning for den danske forfatter.

”Frans var ud af en rig købmandsfamilie, levede et vildt og voldsomt liv, men slår så om, bryder med sin far og beslutter sig for at leve i fattigdom. I Frans så Jørgensen nok en parallel til sig selv, for da Jørgensen bliver katolik i 1896, er det ikke velset herhjemme,” fortæller Søren Jensen, der er rundviser på museet Johannes Jørgensens Hus samt pensioneret bibliotekar fra Svendborg Bibliotek, som administrerer huset.

Allerede med udgivelsen af tidsskriftet Taarnet i 1893-94 befinder Johannes Jørgensen sig i en ”eksistentiel kamp,” forklarer Søren Jensen. Tidsskriftet har bidragsydere som Sophus Claussen og Viggo Stuckenberg og knytter sig til den litterære retning symbolismen – et brud med Georg Brandes’ moderne gennembrud, hvor kongstanken er, at digteren gennem sin poesi kan give et glimt af verden, som den virkelig ser ud.

Men kredsen splittes, da Jørgensen i stadig højere grad bekender sig til kristendommen. Et ophold i den italienske by Assisi i 1894 gør for alvor indtryk på ham, og forfatteren fascineres af befolkningen og dens trosliv i en sådan grad, at han i 1915 slår sig ned i byen. Også Jørgensens forfatterskab spejler den religiøse livsbane, og han udgiver flere historiske bøger om store katolske skikkelser som ”Den hellige Frans af Assisi” fra 1907, ”Katerina af Siena” fra 1915 og ”Birgitta af Vadstena”, der udkommer fra 1941-43. I Jørgensens private bogsamling, som besøgende kan øje i huset på Fruestræde, fylder religiøse bøger af forskellig art også godt på hylderne.

Da forfatteren i 1953 som 86-årig forlader Assisi og sammen med sin anden kone, Helena Klein, rykker ind på adressen i Svendborg, er det ikke første gang, han sætter sine ben i huset.

Som toårig flytter han dertil med sin familie, og da Jørgensen 14 år senere rejser til København for at studere, bliver familien boende. I 1952 går søsteren Ingeborg bort som den sidste af Johannes Jørgensens i alt fire søskende, og Svendborg Kommune køber ejendommen og forærer den til forfatteren som æresbolig.

Efter Jørgensens død lader enken husets stueetage omdanne til museum i 1969. Da Helena selv går bort i 1995, har hun testamenteret huset og dets interiør til kommunen mod, at det bliver åbnet for offentligheden.

I dag er stueetagen indrettet som informationsrum med blandt andet store dele af forfatterens bogsamling, mens førstesalen står stort set, som da Johannes Jørgensen boede der fra 1953 til 1956. Det er da også rummene her, særligt stuen og soveværelset, som besøgende kommer for at se, siger Søren Jensen. Især er der interesse for de malerier, som Jørgensens veninde, den franskfødte kunstmaler Andrée Carof, malede til ham, og som sammen med portrætter og fotografier fylder store dele af de to værelsers vægge:

”I Jørgensens tilfælde er det oplagt, at et besøg i huset giver en mere nøje forståelse af forfatterskabet,” mener Søren Jensen.

I dette hus på Fruestræde i Svendborg boede forfatter Johannes Jørgensen både som barn og i sit livs sidste år fra 1953 til 1956. Men allerede i 1936 blev Jørgensen udnævnt til æresborger i Svendborg – en titel, han også opnåede i den italienske by Assisi i 1922. Foto: Andreas Bastiansen