Kristenforfølgelserne fortsætter med uformindsket styrke

Trods mange makabre skildringer er ”De dræber kristne” også en svært opbyggelig historie om menneskelighed på et såre konkret plan

Engang ville de oldkristne ikke ofre til kejseren og betalte med livet derfor. Ifølge den amerikanske præst Tom Doyle, der er ekspert i mellemøstlige forhold, er dette drama ved at blive genopført i lande som Somalia, Syrien og Saudi-Arabien.

”De dræber kristne” bør man ikke læse sidst på dagen. Den vil berøve ens nattesøvn. For der lægges hårdt ud med beretningen om somaliske Azzam, der konverterer til kristendommen og med hjælp fra sin mor flygter. Men han får snart moderen at se igen. Faderen lader nemlig sine islamiske trosfæller sende sønnen en hilsen i form af en pakke.

Da Azzam åbner den, finder han deri sin mors lig, der er parteret som en lørdagskylling. Og for at beskeden til Azzam skal være umisforståelig, har faderen vedlagt et billede, der viser henrettelsen af moderen.

Bag hele den religiøst dikterede brutalitet lurer det fæle mundheld: ”Und willst du nicht mein Bruder sein, so schlag ich dir den Schädel ein”. Udlagt på dansk: Hvis ikke I vil være vore muslimske brødre og søstre, så knuser vi jeres hoveder. Realiteten kan ingen undfly, og realiteten hedder nådesløs forfølgelse af kristne.

Artiklen fortsætter under annoncen

For selvom de kristne ikke er forbrydere, så bliver de behandlet, som om de var det.

Ja, værre endnu. Som menneskeligt udskud.

Ifølge bogen lever mange muslimer i et konsekvent autistisk univers, der fratager dem enhver grad af menneskelighed og evne til at respektere de kristne.

Eller som et af bogens vidner formulerer det: ”Når du bor i Saudi-Arabien og overgiver dig til Jesus, mister du retten til at leve”.

Der er skrevet andre bøger om forfulgte kristne i Mellemøsten. Men de to forfattere til denne bog har benyttet sig af et effektivt greb i deres fremstilling.

Hvert kapitel bliver nemlig indledt, som var det skrevet af en spændingsforfatter som Frederick Forsyth eller John le Carré. De enkelte kapitler får derfor hver især et novellistisk anslag og i tilgift det strejf af historiens vingesus, der skal til for at gøre vidnesbyrdene vedkommende.

Det er en bog med sans for den enkeltes skæbne, med blik for hårdheden i livet, der går videre, livet i Mellemøsten under islamisk åg og tyranni.

Kristne i Mellemøsten betaler dyrt for livet, så dyrt, at det vist nok ville være de færreste danskere, der ville dele denne udgift. Skønt den kristne Malik faktisk siger til bogens forfattere: ”Enhver kristen burde komme i fængsel mindst en gang i liv for sin tro på Kristus. Det er godt for dig!”

Tanken er, at den kristne under forfølgelserne kommer tættere på Kristus og opnår større sympati for sin medskabninger. Derom handler denne bog nemlig også.

Så på trods af mange makabre skildringer er ”De dræber kristne” også en svært opbyggelig historie om menneskelighed på et såre konkret plan.

kultur@k.dk