Hvad er det værste ved den her tid?
Det umiddelbare svar er, at der er mennesker, der lider og dør i krige og i kriser rundt om i verden. Hvis man udelukkende ser på vores vestlige kultur, er det værste, at der bliver kommunikeret så hurtigt og så politiseret, som der gør. Det er svært at orientere sig, når vi bliver bombarderet med nyheder om verdenen i både medierne og på de sociale medier.
Hvad er det bedste ved den her tid?
Det er, at der trods mediernes fokus på krige og kriser er færre mennesker, der lider og dør unødigt end tidligere. I et globalt perspektiv oplever vi i dag færre krige end tidligere. Der er færre fattige, folk lever længere, man spiser bedre og får sundere børn. Ud fra en lang række objektive kriterier er det slet ikke til diskussion, at vi står et ret unikt sted i verdenshistorien.
Hvordan påvirker kriserne og uroen, der trods alt også præger denne tid, din hverdag?
Jeg er meget engageret i at prøve at finde ud af, hvorfor vi har denne udbredte fornemmelse af, at vi lever i den værste tid i historien, mens det alt andet lige er den bedste tid. Jeg skriver artikler og bøger om det og har løbende samtaler med flere af FN’s klimaforskere.
Hvad håber du på?
Jeg håber på, at udviklingen inden for grøn energi fortsætter med samme afsindige tempo. I dag er grøn energi mange steder ligefrem billigere end kul.
Hvor finder du håb?
Jeg har selv været overvældet af pessimisme og har derfor brugt tre år på at læse rapporter, snakke med forskere og sætte mig ind i de problemer, der kan lyde som eksistentielle trusler lige fra klima til folkesundhed, fattigdom og naturkatastrofer. Og når man går ind i sagerne, ser det anderledes ud end de apokalyptiske scenarier, journalister fokuserer på. Det har givet mig håb for alvor at prøve at forstå vor tids udfordringer.
Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?
Når man læser nyheder, får man information om de store problemer i tiden i de værst tænkelige formuleringer. Fokus i medierne er på, hvor galt det kan gå, og hvor tæt vi er på afgrunden. Det er ikke særlig præcist i forhold til virkeligheden. Man skal være klar over, at ens informationsdiæt afgør ens mentale sundhed. Så jeg vil sige, at enten skal man virkelig sætte sig ind i kriserne og læse de videnskabelige rapporter, eller også skal man overveje helt at lade være.
Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.
En god klassiker er "Factfullnes" af den svenske fysiker Hans Rosling. Han giver en forrygende gennemgang af alt det, vi ikke ved om verden, men som vi tror, vi ved. Bogen dykker ned i mange af de datapunkter, vi misforstår, siden vi tror, verden bliver et stadig værre sted. Derudover har jeg selv skrevet bogen "Håb. Et forsvar for fremtiden" med interviews med klimaforskere og statistikere.