Kristina Stoltz har skrevet en ufokuseret roman om umulig kærlighed

"For evigt" er i vid udstrækning en fortælling om umulig kærlighed. Trods dens relevans, får bogens mange konflikter og karakterer med ar på sjælen den til at virke overlæsset og ufokuseret

"Alt i alt fremstår 'For evigt' temmelig uredigeret", lyder anmelderens trestjernede dom over Kristina Stoltz' nye bog.
"Alt i alt fremstår 'For evigt' temmelig uredigeret", lyder anmelderens trestjernede dom over Kristina Stoltz' nye bog. . Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Det begynder næsten eventyrligt i Kristina Stoltz’ nye roman, ”For evigt”. Pigen Baby vokser op i en svensk familie, hvor faderen er fabriksejer, og moderen driver et pigehjem i familiens store hus. Øverst oppe i huset har den måske let depressive mor et værelse med svaler på tapetet og udsigt ud over søen. Et hemmeligt sted, som hun og Baby deler. Og så er der den lille jagthytte i skoven, hvor moderen lader den mystiske Skovens Mama flytte ind, da hun en dag kommer gående ud mellem træerne med alle sine ejendele byltet sammen i skørtet.

Da moderen forlader familien for en anden mand, søger Baby hver dag ud i hytten til kvinden, hvor hun sover på sengen og drømmer mærkelige drømme eller løber sammen med kvinden ind i foråret, mens det folder sig ud. Det er ikke helt til at afgøre, hvad der er fantasi og virkelighed i denne del af bogen, for i barnets verden kan de to sameksistere, og paradoksalt nok bliver Babys eventyrdisede opvækst derfor noget af det mest troværdigt skildrede og interessante i bogen.