Prøv avisen

Kristne børnebøger skal bygge på den gode historie

Gunhild Lindstrøm kommer ofte på Hovedbiblioteket i København, hvor hun låner børnebøger med kristent indhold. – Foto: Leif Tuxen.

Fromme og forfærdelige Det kalder børnebibliotekar Gunhild Lindstrøm de kristne børnebøger, der ønsker at missionere. I går fik hun Klods Hans-prisen for sit arbejde med at udbrede kendskabet til kristne børnebøger

Gunhild Lindstrøm er omgivet af børnebøger på Hovedbiblioteket i København, da Kristeligt Dagblad møder hende. I mange år har hun arbejdet for at udbrede kendskabet til kristen børnelitteratur, og i går fik hun derfor overrakt Klods Hans-prisen af Selskabet for Børnelitteratur. Prisen bliver hvert år givet til en person, institution eller gruppe, der med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen.

Jeg er meget beæret over prisen, for den giver mig anerkendelse for mit livslange arbejde for den gode fortælling, siger Gunhild Lindstrøm.

Hun har gjort den kristne børnelitteratur tilgængelig ved at oprette hjemmesiden aslan.dk, der siden 1995 blandt andet har introduceret til det store marked af kristne børnebøger.

Jeg bygger bro mellem læserne og forfatterne ved at give en elektronisk oversigt over, hvad der findes på bogmarkedet lige nu, og hvad der er af gode klassikere med kristne rødder. Det sker ved anbefalinger og faglige beskrivelser af bøgerne, siger hun.

Aslan.dk er enkelt opbygget, så den er let at finde rundt, både for folk, der er vant til at surfe på nettet og for helt nye brugere. Gennem tiden har 328.000 personer besøgt hjemmesiden.

Jeg gør det nemt at finde de rigtig gode bøger, siger hun og tager flere bøger ned fra hylderne i børne- og ungdomsafdelingen på Hovedbiblioteket.

Den gode kristne børnebog er først og fremmest en historie, der lever sit eget liv, hvor læseren fanges ind af et sprog, af person- og miljøskildringer, der holder. Og så er det en bog, der er mere optaget af at skildre mennesker, der gør det gode, end mennesker, der undgår at gøre det onde. De færreste har kræfter til at klare begge dele på en gang, siger hun og fremhæver den allerbedste børnebog, hun har læst.

Det er Styrkeprøven af Ouida Sebestyen, som handler om den 12-årige Lena, der flytter med sin sorte familie til en by med lutter hvide for at slippe bort fra raceforfølgelser. Hendes far bliver skudt, men Lena oplever, at han tilgiver sin morder, og det sætter hende i gang med at leve livet på ny.

Bøger som Styrkeprøven viser ifølge forfatteren, at det er muligt at skrive for børn om tro med levende person- og miljøbeskrivelser i et klart og usentimentalt sprog.

Den gode børnebog opstår, når man ikke vil forkynde, men fortælle en god historie, siger Gunhild Lindstrøm.

Hun er katolik, men føler sig også hjemme i det grundtvigianske højskolemiljø.

Fromme og forfærdelige bøger, plejer jeg at sige, når en forfatter skriver for at missionere og så lige fylder det ind i rammerne af en fortælling, der er så tynd, at både forældre, der læser højt, og børn, der lytter, gennemskuer, at fortælleglæden aldrig har eksisteret hos den forfatter, siger hun.

Drejer det sig om bøger, der direkte handler om Gud eller har bibelske temaer, fremstiller den gode børnebog ifølge Gunhild Lindstrøm heller ikke Gud som en tryllegud, men som en kærlig og retfærdig Gud, der har lovet at være med os alle dage, men ikke nødvendigvis lovet at redde os ud af alle ting.

Det syn passer godt på Gunhild Lindstrøms eget liv, hvor hun har måttet gå meget igennem, men hvor hun altid har søgt at skabe gode oplevelser hver dag for sig selv og sine nærmeste.

Jeg har været syg i lange perioder, men der har altid været plads til at mødes som familie. Efter hvert aftensmåltid lavede min mand og jeg aftenhygge med børnene, som typisk bestod i at spise æbler og læse historier for hinanden. Det er en god måde at holde sig i gang og få input udefra, der giver nye drømme og håb, siger hun.

Gunhild Lindstrøm er uddannet bibliotekar, men begejstringen for fortællingen rækker endnu længere tilbage til en barndom i Sydslesvig og en far, der yndede at læse højt og fortælle. Både for sine børn og for sine elever i det Sydslesvig, der forsøgte at lære sig godt dansk.

Min far, Gustav Lindstrøm, var vandrelærer i grænselandet mellem Danmark og Tyskland efter krigen, hvor mange unge ønskede at komme til Danmark. Men de skulle lære godt dansk først, så min far gik eller cyklede fra hjem til hjem og gav privatundervisning til børn og voksne. Her fortalte han meget, for alt sprog begynder i fortællingen, mente han, og det har inspirerede mig meget, siger hun og fortsætter:

Den mundtlige fortælling kombineret med højtlæsningen giver helt særlige oplevelser. Det er sjovt at fortælle børn historier, man selv har læst, og så senere læse bøgerne højt. Det har jeg lige gjort for mit femårige barnebarn, og det var en stor oplevelse for hende at genkende fortællingen.

I 1966 blev Gunhild Lindstrømuddannet bibliotekar og arbejdede med at opbygge børneafdelingen på bibliotekerne i Brande og Frederikssund. Fra 1970 var hun ledende børnebibliotekar på Frederiksværk, indtil indeklimaet tvang hende på pension i 1989. Men trods de begrænsninger, sygdommen giver, har hun fortsat sit arbejde med bøgerne. Senest har hun grebet det an fra en videnskabelig vinkel og er blevet bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og er nu på overbygningen på vej mod en kandidatgrad. Det betyder, at hun nu genremæssigt har frit valg på alle hylder.

Jeg tager kurser i fantasy for tiden, for det støtter godt op om den moderne udvikling i børnelitteraturen. Der er kommet en hel bølge af ny litterær interesse med blandt andre Harry Potter-bøgerne, siger hun.

I løbet af hendes studierer det blevet klart for hende, at børnebøger er underprioriterede videnskabeligt i Danmark til sammenligning med for eksempel Sverige.

Vi har heldigvis fået Center for Børnelitteratur, men ellers er det et område, der er stærkt underprioriteret fra en videnskabelig vinkel. Derfor, håber jeg, at en pris som Klods Hans-prisen med tiden vil skabe mere prestige omkring bøger til mennesker fra to til seksten år, for det er dem, der senere har brug for litteraturen, når de skal orientere sig og skabe en god tilværelse, siger prismodtageren, mens hun holder en stabel børnebøger i hænderne og peger på den øverste: Bibelens historier af Ingrid Schrøder-Hansen.

Den her skal du læse! siger hun.

knudsen@kristeligt-dagblad.dk