Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kristne musikere er blevet en etableret del af den store scene

"Jeg er ikke ude på, at du nødvendigvis skal tænke anderledes, eller at du skal tro på noget efterfølgende. Jeg tror, at folk fanger, at der ikke er en bagvedliggende dagsorden i min musik, men at det bare er det, der fylder hos mig, og derfor får det et udtryk," siger Mikael R Andreasen, forsanger i bandet Kloster Foto: Rune Lundø

Ungdomsoprørets mistro til de kristne budskaber som udtryk for borgerlighed er erstattet af nysgerrighed, mener ekspert

Tekster om tro og Gud har været nærmest forbudt, hvis man ville opnå succes inden for rytmisk musik. Sådan er det ikke længere. Foruden navne som Kloster og Hymns from Nineveh, som har været en del af mainstreamscenen en del år, så er der kunstnere som det pladeaktuelle band Barrow og den anmelderroste Sofie Hedia, som også finder inspiration til deres tekster igennem bibelske fortællinger.

Musik med kristne budskaber er i dag blevet en integreret del af musikscenen. Det bliver spillet i radioen og på landets festivaler. For eksempel spillede Kloster i 2011 på Roskilde Festival, og sidste år var det Hymns from Ninevehs tur til at spille på Danmarks største musikfestival. Ifølge Politikens anmelder Kim Skotte er det, fordi mistroen er udskiftet med nysgerrighed.

”Jeg mener, at ungdoms-oprørets mistro til de kristne budskaber som udtryk for borgerlighed er erstattet af nysgerrighed. Blake, Grundtvig og Kingo går aldrig af mode, og Jonas Petersens ærlighed inspirerer mange, tror jeg,” siger Kim Skotte.

Anmelder ved musikbladet Gaffa Finn Madsen mener også, at danskerne er ved at få øjnene op for denne type musik, og at de kristne kunstnere er blevet en mere integreret del af musikscenen.

Han tror, at en af årsagerne til, at de kristne musikere har fået plads på mainstreamscenen er, at de ikke prædiker deres tro.

”De er jo nærmest på lige fod med andre. Det er jo sådan set kun teksterne, der adskiller sig lidt, og de er jo ikke særligt messende eller forkyndende omkring deres budskaber, det er mere den pastorale stemning i musikken. Selvfølgelig er der masser af håb i det, men det er jo ikke, fordi de står med en løftet pegefinger og siger: 'Nu skal I lytte til, hvad Gud har at sige'. Det er måske mere en tilstand, de selv er i, som er med til at gøre, at der er endnu mere højt til loftet i musikken,” siger Finn Madsen.

Forsanger i bandet Kloster, Mikael R Andreasen, er enig i, at det er afgørende, at man ikke forsøger at presse sin religion ned over andre.

”Folk kan godt fornemme, at jeg ikke er ude med musikken i et eller andet korstog. Jeg er ikke ude på, at du nødvendigvis skal tænke anderledes, eller at du skal tro på noget efterfølgende. Jeg tror, at folk fanger, at der ikke er en bagvedliggende dagsorden i min musik, men at det bare er det, der fylder hos mig, og derfor får det et udtryk,” siger Mikael R Andreasen.