Prøv avisen

Kritik af Herodes-udstilling i Jerusalem

Udstillingen, der åbnede for nylig, har været længe undervejs. Mest fordi museets ansatte i samarbejde med arkæologer har samlet mere end 250 små potter og genstande og gennemgået over 30.000 kilo udgravet materiale fra en række forskellige udgravninger. – Foto: Jack GuezAFP.

Det Palæstinensiske Selvstyre anklager Israel for kulturelt tyveri i forbindelse med Israel-Museets store udstilling om kong Herodes

En massiv udstilling til en konge med sans for det massive.

Israel-Museet i Jerusalem har brugt lang tid og store summer på at virkeliggøre udstillingen om kong Herodes, den romersk udpegede konge af Judæa, som efterlod sig prægtige bygningsværker og et ry for at være både stor og grusom.

Udstillingen, der åbnede for nylig, har været længe undervejs. Mest fordi museets ansatte i samarbejde med arkæologer har samlet mere end 250 små potter og genstande og gennemgået over 30.000 kilo udgravet materiale fra en række forskellige udgravninger.

LÆS OGSÅ:
Mur om Tempelpladsen i Jerusalem er i fare

I Israel har de forskellige tv-kanaler bragt højdepunkter fra udstillingen og øset fra posen med positive tillægsord: omfattende, massiv og enestående.

Men bag de mange sten, der igen gemmer sig bag lærreder med tegnefilm om de 41 år, kong Herodes styrede Judæa med hård hånd, vokser en politisk debat frem. Måske ligefrem et skænderi om, hvem der besidder retten til at fremvise kong Herodes værker.

Sagen er, at i modsætning til tiden under kong Herodes skærer Judæa i dag lige igennem en varm politisk kartoffel.

Størstedelen af de udgravninger, der relateres til Herodes, findes på den israelsk besatte vestbred, som palæstinenserne gør krav på. Hvad enten det er Herodes fødested, Jeriko, hans pragtværk, Tempelpladsen i det østlige Jerusalem, eller det såkaldte Herodion syd for Jerusalem i udkanten af Betlehem.

Det betyder, at mens udstillingen på Israel-Museet gør mange israelere stolte af jødisk historie, virker den provokerende på mange palæstinensere, der føler, at Israel uretmæssigt fremstiller sig selv som ejeren af den kulturelle arv.

Det Palæstinensiske Selvstyre klager over udstillingen og siger, at den bryder international lov, fordi mange af de genstande, der bruges i udstillingen stammer fra Vestbredden.

Fra arkæologer på den israelske venstrefløj høres klager over, at Israel-Museet ukritisk er med til at fremme den israelske besættelse af Vestbredden med sin udstilling.

Det virker, som om Israel-Museet kommer og siger, at Vestbreddens arv først og fremmest er vores arv, siger Yonatan Mizrahi, der er medstifter af arkæologiorganisationen Emek Shaveh.

Ifølge Oslo-aftalen mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre fra begyndelsen af 1990erne har israelske arkæologer ret til at deltage i udgravninger på Vestbredden.

Men det betyder ifølge Hamdan Taha fra Det Palæstinensiske Selvstyres anti-kvitetsafdeling ikke, at Israel også har lov til at tage fra udgravningerne og bruge på udstillinger, som det nu behager.

Det er en aggressiv handling mod palæstinensernes kulturelle arv i deres eget land, siger Hamdan Taha, der også klager over, at Det Palæstinensiske Selvstyre ikke fik nogen henvendelse fra Israel-Museet under etableringen af udstillingen.

Museumsdirektør James Snyder siger, at Israel-Museet vil levere alle de arkæologiske genstande tilbage til Israels civile administration på Vestbredden, når udstillingen ikke længere er på programmet.

Herefter er det op til Israel og palæstinenserne at forhandle sig til en løsning på, hvem der har retten til den rige kulturelle arv, som Vestbredden gemmer på.