Kritik af kvindelige forfattere skaber debat

Et billede af en talende navle illustrerede i fredags forsiden af Weekendavisens bogtillæg med overskriften ”Dansk litteratur lider under kvindelig dominans”

"Jeg undrer mig over, hvor Mette Høeg har den påståede viden fra, eftersom vi ikke engang selv har den," siger rektor på Forfatterskolen, Pablo Llambias om kritik af produktionen af kvindelige forfattere.
"Jeg undrer mig over, hvor Mette Høeg har den påståede viden fra, eftersom vi ikke engang selv har den," siger rektor på Forfatterskolen, Pablo Llambias om kritik af produktionen af kvindelige forfattere. Foto: Jens Astrup.

Indlægget var skrevet af Mette Høeg, der er fulbright scholar på Berkely-universitetet i Californien og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Og hun mener, at en kedelig form for politisk korrekthed præger mange af tidens kvindelige forfattere, der selvoptaget fokuserer for meget på krop, køn og kvindelighed.

Bogmarkedets redaktør Bjarke Larsen kaldte på sin Facebook-profil hurtigt indlægget for ”en af de mest brutalt onde - og velskrevne og morsomme - analyser af tendenserne i dansk litteratur, jeg nogensinde har læst.”

I sin artikel angreb Høeg blandt andre både dagbladet Politiken og Forfatterskolen for at overrepræsentere formbevidste kvindelige forfattere, hvis værker - i Høegs optik - er fulde af sproglige finesser og formmæssig omhyggelighed, men uden noget egentligt på hjerte andet end den personlige og dybest set fuldstændig uvedkommende historie om skribenten selv.

Politikens litteraturredaktør Jes Stein Petersen genkender ikke billedet af en dominerende strømning af selvoptagede kvindelige forfattere, og i en klumme kalder han i stedet Mette Høegs tekst for ”et af de mest kvindefjendske indlæg om dansk litteratur, jeg nogensinde har læst.”

Høeg angreb også en række navngivne kvindelige forfattere, og det har fået flere forfatterkollegaer til at fare i blækhuset, herunder Forfatterskolens rektor Pablo Llambías, der har skrevet en længere modtekst på Facebook:

”Det er en udbredt opfattelse, at man på Forfatterskolen lærer at skrive på en bestemt måde. Denne antagelse går også igen i denne tekst, hvor Høeg uden at kende til det konkrete arbejde på skolen påstår, at man lærer at beherske en bestemt sprogbrug. Det er ikke sandt,” skriver han blandt andet.

Pablo Llambías erkender, at flertallet af skolens elever i øjeblikket er kvinder, men de er udvalgt på grund af deres talent og ikke køn, skriver han og undrer sig over, hvorfra Høeg overhovedet ved, at ”et væld af unge piger” i disse år skulle søge ind på Forfatterskolen:

”Jeg undrer mig over, hvor Mette Høeg har den påståede viden fra, eftersom vi ikke engang selv har den.”