Prøv avisen

Kritik af sammensætningen af elever på musikskoler

Deltagerbetalingen på musikskolerne er generelt høj, og det skyldes, at langt den største del af undervisningen foregår som soloundervisning på et instrument. Derfor foreslår Søren Bojer Nielsen, at musikskolerne i fremtiden i højere grad skal tilbyde holdundervisning. Arkivfoto. Foto: Kåre Viemose/ritzau

Ny rapport, der offentliggøres på Kulturmødet Mors i dag, dokumenterer, at musikskolernes rekruttering er socialt skæv. Løsningen er mindre soloundervisning og mere holdtræning, mener kulturminister Mette Bock (LA)

Børn, der får undervisning på en af landets kommunale musikskoler, kommer typisk fra hjem, hvor forældrene er veluddannede, og husstandsindkomsten er høj. Den fornemmelse havde mange nok i forvejen, men nu er det dokumenteret i en rapport fra den såkaldte Musikskoletænketank, der blev nedsat af Kulturministeriet i foråret 2016. Rapporten bliver offentliggjort i en paneldebat under Kulturmødet Mors i dag.

Musikskoleeleverne er cpr-registrerede, og derfor har det været muligt at sammenkøre deres data med familiernes indkomstforhold. Det oplyser formanden for Musikskoletænketanken, Søren Bojer Nielsen.

”Rapportens konklusion om en socioøkonomisk ubalance, der viser en overrepræsentation af børn fra familier med høj husstandsindkomst og etnisk dansk baggrund, bør anspore til ændringer. Musikskolerne er et talentudviklingssted og talent har ikke noget at gøre med, hvor man kommer fra,” siger han.

Deltagerbetalingen på musikskolerne er generelt høj, og det skyldes, at langt den største del af undervisningen foregår som soloundervisning på et instrument. Derfor foreslår Søren Bojer Nielsen, at musikskolerne i fremtiden i højere grad skal tilbyde holdundervisning.

Den anbefaling erklærer kulturminister Mette Bock (LA) sig enig i.

”Musikalsk talent findes i alle dele af samfundet, og derfor duer det naturligvis ikke, at det kun er elitens børn, der går på musikskole. Jeg tror på, at mere holdundervisning er en del af løsningen. Dels fordi det er billigere for den enkelte familie, men også fordi det sociale element er vigtigt for de fleste børn,” siger hun.

Rapporten viser, at syv procent af de skolesøgende børn i Danmark går i musikskole, mens det kun gælder for fire procent af før-skolebørnene. Antallet har været faldende igennem nogle år.

”Jeg synes, det er for få, vi får fat i på musikskolerne. Det må vi kunne gøre bedre,” siger Mette Bock.

Hun mener, at musikskolerne generelt gør et godt stykke arbejde, men bør begynde at tænke i nye baner.

”Jeg tror, vi vil kunne nå flere børn, der er begyndere på et instrument, hvis vi kunne tilbyde dem holdundervisning med det samme, når de henvender sig. Det virker på det sociale plan, men det kan også være med til at motivere rent musikalsk, fordi det hurtigere kommer til at lyde af noget, når man er flere, der spiller sammen,” siger Mette Bock.

Kulturministerens tanker falder godt i tråd med tænketankens anbefalinger.

”Når vi anbefaler flere hold frem for soloundervisning, gør vi det ikke, for at staten og kommunen skal spare penge. Det er rasende vigtigt for os at pointere, at det ikke har noget at gøre med en spareeøvelse. Det vigtige er at få flere til at spille,” fastslår Søren Bojer Nielsen og tilføjer:

”For at fastholde børnenes interesse for musik, skal det faglige indhold være højt samtidig med, at undervisningen kombineres med et meningfuldt socialt samvær.”

Musikskolerne drives af kommunerne, mens staten bidrager med cirka 90 millioner i årligt refusionsbeløb. Musikskoler har været en del af danske børns fritidstilbud de sidste 50 år, men det er første gang, området har været undersøgt så grundigt, som det er sket i den aktuelle rapport.