Kritik: Dansk kunststøtte er en lukket klub

Kulturpersoner kritiserer Statens Kunstfond for sammenspisthed og snæver kunstforståelse. At folk kender hinanden er meget svært at undgå i et lille land, lyder det fra ekspert. Inddrag flere udenlandske aktører, så man får nye øjne på systemet, anbefaler forfatter

Statens Kunstfond uddeler årligt omkring 500 millioner kroner til dansk kunst og består af 12 legatudvalg. Nogle af medlemmerne er udpeget af kulturministeren, mens andre er valgt af Kunstfondens 48 mand store repræsentantskab, der igen er nedsat af et udvalg af faglige organisationer i kulturlivet.
Statens Kunstfond uddeler årligt omkring 500 millioner kroner til dansk kunst og består af 12 legatudvalg. Nogle af medlemmerne er udpeget af kulturministeren, mens andre er valgt af Kunstfondens 48 mand store repræsentantskab, der igen er nedsat af et udvalg af faglige organisationer i kulturlivet. . Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix.

Tror danskerne, at et alsidigt kulturliv med kunstnerisk bredde er sikret, fordi vi har Statens Kunstfond – ja, så tager de fejl. For kunstfonden er et tæt sammenknyttet netværk af fagpersoner med så ens kunstforståelse, at sammenspistheden hersker.

Sådan lyder det nu fra en række kulturpersoner.

”Der er ingen tvivl om, at der i dag er et kunstparnas og en kunstfond, der er nærmest selvsupplerende, fordi de skiftes til at sidde i udvalget og vælge hinanden,” siger billedkunstner Jens Galschiøt.

”De går til de samme receptioner og ferniseringer og er derfor meget velvillige over for hinanden. Men hvis man er en kunstner, der bor uden for København, eller laver kunst, der ikke passer lige præcist ind i det meget firkantede rør, kunstfonden ser kunst igennem, bliver man ikke en del af den her ’kunstens adel’,” siger Jens Galschiøt.

Tidligere på ugen kritiserede også Ole Hyltoft, tidligere bestyrelsesmedlem i Danmarks Radio, Statens Kunstfonds forskellige legatudvalg for kun at støtte kunst inden for ”de vante cirkler” i kulturlivet, og derfor er der, ifølge ham, behov for at se på sammensætningen af udvalgene.

Statens Kunstfond uddeler årligt omkring 500 millioner kroner til dansk kunst og består af 12 legatudvalg. Nogle af medlemmerne er udpeget af kulturministeren, mens andre er valgt af kunstfondens 48 mand store repræsentantskab, der igen er nedsat af et udvalg af faglige organisationer i kulturlivet. Medlemmerne af legatudvalgene sidder i en periode på fire år.

Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer, bruger udtrykket ”Tordenskjolds soldater” om kunstfonden og støttemodtagerne. Han mener, at systemet bør omtænkes.

”Man kan lade mennesker, der ikke har tilknytning til kunstmiljøet og aldrig selv har modtaget støtte fra kunstfonden, vurdere ansøgninger. Nogle vil sige, at de så ikke er kvalificerede til at bedømme de indkomne forslag, men jeg mener godt, at man kan finde kvalificerede mennesker, som kan uddele støtten på en fornuftig måde uden at have venner i kunstfonden eller selv være støtteansøgere,” siger han.

Forfatter Jens Christian Grøndahl mener også, at der har været en tendens til at uddele støtte til ”Tordenskjolds soldater”, men en løsning kan være at låne udenlandske kræfter.

”Man har tidligere i kunstfonden inviteret udenlandske eksperter til at sidde med i bedømmelsesudvalget – for litteraturens vedkommende var det på et tidspunkt en tysk oversætter, der var med til at vurdere, hvem der skulle have støtte. Det er en rigtig god idé med et blik udefra, for det sikrer en spredning i støtten, og det er et princip, man godt kunne arbejde mere med,” siger Jens Christian Grøndahl.

Kunstneren Morten Rockford Ravn stod sidste år bag en undersøgelse af nepotisme i Legatudvalget for billedkunst under Statens Kunstfond. Han konkluderede, at der var professionelle interessekonflikter i en tredjedel af de tilfælde, hvor der var uddelt midler.

”Jeg kom frem til, at hvis man skal prøve at undgå interessekonflikter, vil det være smart at lave et samarbejde mellem Norge og Sverige, hvor man kan få folk, der har den samme faglige forståelse, men ikke samme forbindelse til netværket. Det vil kunne fjerne det værste af den nepotisme, der findes i dag,” siger Morten Rockford Ravn.

Statens Kunstfond har skabt debat, siden den blev etableret af Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt (S), i 1960’erne. Og det vil sandsynligvis fortsætte, mener Christian Hjorth-Andersen, professor emeritus i kulturøkonomi ved Københavns Universitet.

”Det ville selvfølgelig hjælpe gevaldigt, hvis Danmark var et væsentligt større land. Det er næsten uundgåeligt i et land af Danmarks størrelse, at nogle kender hinanden. Når man kender hinanden, kan man altid blive beskyldt for sammenspisthed,” siger han.

I dagens avis afviser operachef og dirigent Michael Bojesen, som er bestyrelsesformand for Statens Kunstfond, påstanden om, at der ikke er bredde i uddelingen af kunststøtte:

”I Statens Kunstfond, som er Danmarks største kunstfond, vurderes alle ansøgninger nøje. Vi ser på håndværksmæssig kvalitet, nytænkning og kontekst, men også på, om kunstprojektet eller kunstnerens projekt har relevans for samfundet og de borgere, som i sidste ende er modtagere af kunsten. Om der rammes plet i samtlige af de over 6000 kunstprojekter, vi støtter om året, er svært at sige, men vores opgave er at uddele kunststøtte, så alle borgere i landet, uanset alder og geografi, kan få oplevelser med musik, teater, litteratur, arkitektur, design og kunsthåndværk,” skriver Michael Bojesen.