Enten bliver det helt genialt. Eller også bliver det miserabelt.
Der lader ikke til at være nogen mellempositioner i debatten om Nyborg Slot, der i år går en gennemgribende restaurering i møde.
Fra 2018-2020 skal slottet ifølge planen restaureres og ombygges for omtrent 350 millioner kroner og ende ud med et helt nyt og mere firkantet look, både indefra og udefra. Vinderen af den arkitektkonkurrence, der blev udskrevet i 2015, er tegnestuen Cubo, og tegningerne viser blandt andet, at slottet skal ”pakkes ind” med nye ydervægge af mursten, træ og metal. Slottets vagttårn vil få indbygget lys i murene og dermed kunne ses langt væk om aftenen. Og slottet får øget tilgængeligheden for gangbesværede og personer med handicap, blandt andet i form af handicaptoiletter.
Nyborg Slot er opført i 1170 og var især i middelalderen et magtcentrum. Det var blandt andet her, Margrete den Førstes søn, Oluf, underskrev den traktat, der førte til Kalmarunionen. Og senere under Reformationen i 1500-tallet var Nyborg Slot kongeresidens for Christian den Tredje, som udbyggede slottet og det omkringliggende forsvarsværk betydeligt.
Østfyns Museer med direktør Erland Porsmose i spidsen har forsvaret ombygningen af Nyborg Slot, blandt andet til et borgermøde i Nyborg den 16. januar, der formelt handlede om den lokalplan, der skal gøre nybyggeriet muligt. Ifølge Fyens Stiftstidende sagde Erland Porsmose blandt andet, at man vil ”bringe Nyborg Slot til live igen” ved at gøre ”slottet til museumsgenstanden”.
Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), bakkede op og sagde, at ”gennem århundreder er der bygget til og bygget om på Nyborg Slot”.
”Vi står med noget meget nytænkende og unikt – noget der kan stå i 50 eller 100 år,” sagde borgmesteren.
Men der er noget ”helt galt” med planerne for Nyborg Slot, mener debattør og forfatter Mikael Jalving, der også var til stede ved borgermødet.
”Min bekymring ved det her er, at det er alt, alt for moderne byggeri. (...) Det byggeri, vi ser på tegningerne kunne lige så godt have stået i Barcelona eller Berlin. Det er ikke unikt for området her,” påpegede han.
I et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten har han efterfølgende uddybet sin kritik.
”Sagen er, at kongeslottet, der går knap 1000 år tilbage, pludselig gøres samtidigt og kommer til at ligne noget, vi allerede kender. Det er skandalen. At slottet og historien trivialiseres,” skriver han og tilføjer, at kritikken ikke er æstetisk, men bunder i spørgsmålet om, hvad historie er.
Til borgermødet i sidste uge var også en anden nyborgenser, cand.scient.pol. Dorthe Riis Madsen, der – på trods af at være glad for Erland Porsmoses arbejde med formidling af kulturarven i Nyborg – erklærede sig ”meget, meget skuffet”.
”Jeg synes, at ånden bliver væk i det her. (...) Det kunne lige så godt være et teglværk eller et plejehjem. Hvor er ambitionerne henne? Er det her virkelig det, du drømte om, Porsmose?”, spurgte hun ifølge Fyens Stiftstidende.
Fra 1700-tallet og frem var Nyborg Slot i forfald, og blandt andet nedbrød Frederik den Fjerde dele af slottet for at kunne bygge Odense Slot. I 1800-tallet blev slottet primært brugt som krudtkammer, men i 1913 fik Nationalmuseet øje på stedets historiske værdi. En restuarering fandt sted i årene 1913-1925, men blev aldrig afsluttet.