”Jeg kan ikke klare tanken om, at jeg i fremtiden ikke kan få støtte fra Staten, som vi jo er en del af,” skriver den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen på Facebook, den sidste del med versaler.
Som Kristeligt Dagblad i går beskrev, modtog forfatteren i denne uge afslag på sin ansøgning om et arbejdslegat fra Statens Kunstfonds legatudvalg for Litteratur til at gøre sin kommende roman færdig – på trods af at hun er anerkendt i hele Norden, skriver på dansk og er dansk statsborger. Afslaget blev begrundet med hendes bopæl i Grønland.
Sagen har vakt undren blandt forlæggere og forfattere i Danmark. Samtidig mener iagttagere, at den rejser et principielt problem, som har at gøre med den løsrivelse, Grønlands Selvstyre de senere år har holdt mere og mere fast i i forhold til rigsfællesskabet med Danmark. En række områder er ”hjemtaget” til Grønland, herunder kulturområdet, så selvstyret nu selv uddeler støtte.
Statens Kunstfond har ingen regler om, at der ikke kan gives støtte til kunstnere bosat i det øvrige udland, og giver også støtte til eksempelvis svenskere, der oversætter bøger til dansk.
Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, kalder det ”meget, meget mærkeligt”, at en forfatter, der skriver på dansk, afvises af kunstfonden med hjemmel i hendes bopæl i Grønland.
”Jo mere jeg tænker over det, jo mere latterlig bliver den beslutning,” siger han.
”Kunstfonden tager unødvendigt hensyn til en snæver, ømfindtlig elite i selvstyret. Jeg kunne forstå, hvis forfatteren skrev på grønlandsk, men jeg mener, udgangspunktet bør være, at det er dansk litteratur. En forfatter som Jan Sonnergaard brugte lang tid på at skrive en roman, mens han rejste rundt i udlandet, og skulle han så ikke have haft støtte? Her må Statens Kunstfond se på deres kriterier,” siger han.
Niviaq Korneliussen har klaget til kunstfonden over afgørelsen. Legatudvalget for Litteratur oplyser, at klagen er modtaget og ikke kommenteres, mens den behandles.
”Loven om Statens Kunstfond gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det betyder i praksis, at arbejdslegater ikke kan søges af grønlænderne bosat i Grønland. Grønlands Selvstyre støtter selv grønlandske kunstnere i form af blandt andet arbejdslegater, som de kan søge lokalt,” skriver sekretariatet i en mail.
Og hvis loven er sådan, ja så skal Niviaq Korneliussen ikke støttes af Danmark, mener Søren Søndergaard, kulturordfører for Enhedslisten.
”Hvis Grønland har taget området hjem, så følger det nogenlunde naturligt, at så kan vi ikke sidde i Danmark som andre koloniherrer og træffe beslutninger om, hvem af dem der sidder oppe i Grønland, som skal have støtte, og hvem der ikke skal. Der kan være alle mulige andre overvejelser, vi skal gøre os i forhold til at skabe bedre muligheder for grønlandsk kunst, og det er jeg meget positiv over for. Men jeg vil insistere på, at det er grønlænderne, der skal fordele pengene, og ikke os, der bestemmer nogle yndlinge.”
Også Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet, mener, at Grønland selv bør bede om at få lavet systemet om, hvis det ønskes.
”På det personlige plan er der da rigtigt mange kunstnere, jeg synes, vi kunne støtte. Men vi kan ikke gøre undtagelser for nogle enkelte.”
Kulturminister Mette Bock (LA) ønsker ikke at kommentere kritikken, men oplyser til Kristeligt Dagblad, at hun ”følger sagen”.