Kritikere og læsere er for en gangs skyld enige: Ny norsk litteratur er noget helt særligt

Vores naboer i nord står stærkt på det danske marked, og skal man tro anmelderne, ser det ikke ud til at ændre sig her i efteråret. Tre af de væsentligste norske prosa-udgivelser, fra Niels Fredrik Dahl, Johan Harstad og Roskva Koritzinsky, får nemlig yderst pæne ord med på vejen

Niels Frederik Dahl er med sin ”Mor om natten” en af de norske forfattere, der har markeret sig på det danske bogterritorium dette efterår. –
Niels Frederik Dahl er med sin ”Mor om natten” en af de norske forfattere, der har markeret sig på det danske bogterritorium dette efterår. – . Foto: Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix.

”Det formelig vælter frem med udsøgt norsk prosa, der med hybrider af essayistik, fiktion og autobiografi bærer den store historie frem. Espedal, Knausgård, Saabye Christensen, Per Petterson, Jan Kjærstad, ja man kunne blive ved,” skrev Kathrine Maria Amann i Kristeligt Dagblad i sin anmeldelse af Niels Fredrik Dahls ”Mor om natten” (udkommet på Gyldendal, på dansk ved Karen Fastrup). Hun gav den fire stjerner og konkluderede, at Niels Fredrik Dahl med sin roman om en voksens søns forsøg på at skrive sig ind på sin lettere alkoholiserede og depressive afdøde mor cementerede sin plads i strømningen af stærke norske stemmer i samtidslitteraturen.

Også i Politiken og Berlingske var der fire ud af seks til Niels Fredrik Dahls afsøgende fortælling om, hvem hans mor egentlig var – og hvem han selv er – mens der i Morgenavisen Jyllands-Posten blev givet fem stjerner til en ”fremragende nyudgivelse.” Her gisnede Christian Møgeltoft, som flere af de danske anmeldere, om graden af selvoplevede og autobiografiske elementer – hvilket, som han konstaterede, for mange blev ekstra spændende her, da Dahl som bekendt er gift med Linn Ullmann, og romanens mandlige jeg og kvindelige du ikke altid har det mest gnidningsfri forhold. Han konkluderede, at roman måske nok er et tvetydigt ord som genrebetegnelse til ”Mor om natten”, men at det faktisk ikke gjorde det fjerneste:

”Er det vigtigt? spørger den kritiske læser. Kan man ikke bare læse bogen som en roman, sådan som det åbenbart er forfatterens intention? Vel kan man så, svarer den let famlende anmelder. Bogen er på alle måder læseværdig uanset eventuel forhåndsviden.”

Heller ikke Birte Weiss i Weekendavisen mente, at det gav mening at botanisere i måleforholdet mellem virkelighed og fiktion, men konstaterede: ”Det rækker fuldt ud at lade sig bevæge af Niels Fredrik Dahls nuancerede kig ind i et barndomsland mineret med snubletråde.”

Selvom ”Mor om natten” blev anmeldt bredt og godt i de danske medier, er det næppe Niels Fredrik Dahls roman, der kommer til at være den mest omtalte og markante norske udgivelse på dansk i år. I hvert fald ikke hvis man skal tro de foreløbige anmeldelser af Johan Harstads over 1000 sider lange roman ”Max, Mischa og Tet-offensiven” (udgivet på C&K Forlag).

Den fik nemlig ikke færre end seks stjerner i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor Christian Møgeltoft hævdede, at Johan Harstad bliver det næste store navn i skandinavisk litteratur, og at han tager kampen op med de største i sit mammutværk om kunst, kærlighed og krig:

”Bogen rummer alle de elementer, der kendetegner en klassiker, og mere til, for forfatteren og dramatikeren Johan Harstad er et sjældent generøst menneske.” Og endvidere: ”Harstad skriver så ukunstlet, så ubesværet som en Elena Ferrante på sine gode dage. Man cruiser gennem bogen og glemmer alt om tid og sted undervejs.”

I Weekendavisen var Kathrine Tschemerinsky også svært begejstret. Hun mente ikke, at bogen var så meget som én side for lang, hun fandt forfatterens talent til at skabe tilstedeværelse imponerende og bemærkede sig hans ”beundringsværdige evne til at formidle de sociale og kulturelle inspirationer, der gennem årene former Max’ blik på verden og sig selv”.

Og endelig var der også seks stjerner til Johan Harstad i Kristeligt Dagblad, hvor Michael Bach Henriksen i dagens avis kalder den danske udgivelse af ”Max, Mischa og Tet-offensiven”, som udkom på norsk i 2015, for ”en begivenhed” og ”en elegi, der på et overordnet plan handler om overgange: fra barn til voksen, fra et velkendt land (Norge) til et fremmed land (USA), fra 1960’erne til 1990’erne – samt overgangen fra liv til kunst”. Og han konkluderer: ”Romanen er helt vildt ambitiøs, og endnu vildere er det, at den unge forfatter fra Oslo lykkes med det hele.”

Men hvad foregår der egentlig på de 1066 sider, som romanen udgør?

”Max, Mischa og Tet-offensiven” er en slags coming-of-age-roman, hvor man møder den voksne Max, som funderer over eksilet som permanent tilstand, og som kigger tilbage på sit liv og ikke mindst på den tid, hvor hans familie emigrerede fra Stavanger til Garden City nær New York. Da de forlod Norge, var han en tænksom og genert 13-årig, der var besat af underlig musik og Vietnam-krigen og ikke mindst Coppolas ”Apocalypse Now”, hvor store heltegerninger, dystert tankegods og fed musik gik op i en højere enhed – og siden blev han succesfuld teaterinstruktør og kæreste med den syv år ældre maler Mischa.

Men det er slet ikke så vigtigt, hvad der egentlig sker i romanen, skrev Christian Møgeltoft: ”Selve handlingen er måske ikke så spektakulær, reelt blot en række små fortællinger om det store i det små. Scoopet er, at alting føles så ægte.”

Men færre end 1066 sider kan også gøre det. For de seks nøgterne og godt 100 sider lange studier i kærlighed, der udgør den blot 29-årige Roskva Koritzinskys novellesamling ”Jeg har endnu ikke set verden” (udgivet på Batzer & Co.), har gjort stort indtryk på sine læsere. Ikke mindst på komitéen bag Nordisk Råds Litteraturpris, som i år har valgt at indstille blandt andre Roskva Koritzinsky. Hendes noveller er endnu sparsomt anmeldt i Danmark, men mon ikke det kommer?

I hvert fald skrev Mai Skydt Villadsen på bibliotekernes Litteratursiden, at Roskva Koritzinsky præsenterer årets bedste novellesamling og konkluderede: ”’Jeg har endnu ikke set verden’ er ikke bange for noget, og som læser bliver man hverken frastødt af de depressioner eller forfejlede forsøg på et ’almindeligt’ liv, der dukker op. Man bliver tænksom.”

Og Siri Ranva Hjelm Jacobsen var ligeledes imponeret i Weekendavisen: ”Det er smuk prosa, sikker på hånden, og undervejs fortættes sproget i nogle stilfærdigt vilde associationer”, og hun konkluderer, at Roskva Koritzinsky fortjener litteraturens tapperhedsmedajle for sine seks noveller, der ser kærligheden og læseren illusionsløst i øjnene.

I ”bogen i tiden” skriver vi hver fredag om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en eller flere bøger har rejst.