Ingen sår tvivl om den nyslåede nobelpristager Peter Handkes litterære kvaliteter. Når det alligevel har vakt voldsom debat, at den 76-årige østrigske forfatter i sidste uge blev tildelt Nobelprisen i litteratur, sammen med den polske forfatter Olga Tokarczuk, skyldes det da heller ikke hans værk, men hans person.
Peter Handke har nemlig ved flere lejligheder udtrykt sympati for Serbien og den serbiske leder under krigene i Eksjugoslavien i 1990’erne, den nu afdøde Slobodan Milosevic. Senest da han talte ved dennes begravelse i 2006. Derfor stiller litterære stemmer verden over spørgsmålet: Burde det ikke diskvalificere Peter Handke fra tildelingen af den fornemme pris?
Fra PEN America, der arbejder for ytringsfrihed blandt forfattere, har organisationens præsident, forfatteren Jennifer Egan, undtagelsesvis valgt at kommentere Det Svenske Akademis beslutning om at tildele Peter Handke Nobelprisen. I en udtalelse siger hun:
”Vi er forbløffede over valget af en forfatter, der har brugt sin offentlige stemme til at undergrave historiske sandheder og til at støtte folkedrabsforbrydere som den serbiske præsident Slobodan Milosevic og den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic”.
Og videre hedder det i udtalelsen:
”PEN America er, ifølge vores charter fra 1948, forpligtet til at bekæmpe offentliggørelse af bevidste usandheder og fordrejning af fakta, og vores charter forpligter os til at arbejde for at fordrive had og kæmpe for en menneskehed, der lever i fred og lighed. Vi afviser beslutningen om, at en forfatter, der vedvarende har stillet spørgsmålstegn ved veldokumenterede krigsforbrydelser, fortjener at blive fejret for sin ’sproglige opfindsomhed’. ”
Selv har Peter Handke forholdt sig forholdsvis tavs efter tildelingen. Dog har han, ifølge den britiske avis The Guardian, sagt til den østrigske tv-station ORF:
”Jeg står ved min havelåge, og der er 50 journalister – de stiller mig alle den slags spørgsmål, du gør, men fra ingen, der kommer hen til mig, hører jeg, at vedkommende har læst nogle af mine værker, eller ved, hvad jeg har skrevet.”
Og videre:
”Det handler kun om, hvordan verden reagerer. Reaktioner på reaktioner på reaktioner. Jeg er forfatter, jeg kommer fra Tolstoj, fra Homer, fra Cervantes. Lad mig være i fred.”
Ifølge avisen sluttede den østrigske forfatter af med at sige, at han aldrig ville tale med journalister igen.
Hans reaktion kom efter, at han blev forelagt kritik fra den bosnisk-tyske forfatter Sasa Stanisic, der mandag aften blev tildelt den tyske bogpris The German Book Prize. Stanisic sagde blandt andet:
”Jeg var heldig at undslippe, hvad Peter Handke ikke beskrev i sine tekster, og kan stå her foran jer på grund af en virkelighed, som denne person ikke accepterede.”
Andre internationalt anerkendte forfattere, herunder indisk-engelske Salman Rushdie og Hari Kunzru, har kritiseret nobelpriskomitéen for tildelingen af dette års pris til Handke. I en artikel i The New York Times kaldte Aleksandar Hemon, en bosnisk-amerikansk forfatter, Handke for ”Bob Dylan for folkedrab-undskyldere”.
Herhjemme kalder forfatteren Alen Meskovic, der er født i Bosnien og flygtede til Danmark i 1994 på grund af borgerkrigen på Balkan, debatten om Handkes Nobelpris ”dybt nødvendig”.
”Peter Handke er en forfatter i nobelprisklassen, og jeg synes absolut, at man skal gå ud og købe hans bøger, for hans skønlitterære værker fortjener bestemt at blive læst. Men jeg synes ikke, han skulle have haft Nobelprisen. Når han nu fik den, så burde Det Svenske Akademi i det mindste været gået ud og have taget afstand fra hans dystre rolle under og efter krigene på Balkan, som han stadig ikke har taget afstand fra. Det handler nemlig ikke bare om holdninger, men om hans rolle som aktivt talerør for et forbryderisk regime, folkemord-benægtelse og fordrejning af veldokumenterede historiske fakta,” siger Alen Meskovic, der påpeger, at Handke har støttet et regime, der forfulgte forfattere og skød kritiske journalister.
”Alene det, som Milosevics regime gjorde ved Serbien og dets samfund, dets kunstnere og uafhængige presse, og faktummet at Peter Handke var på regimets side, gør, at han er diskvalificeret som kandidat til en så fornem pris,” siger han.
Alen Meskovic mener, at Nobelprisen er noget helt andet end en litterær pris til eksempelvis årets bedste roman eller dramatikerprisen Ibsenprisen, som Handke i 2014 modtog for sin dramatik, og derfor også har meget større betydning.
”Nobelprisen i litteratur er noget meget stort, og med prisen får modtagerens hidtidige udsagn, både dem i værkerne og i offentligheden, en helt ny tyngde og troværdighed,” siger Alen Meskovic, der følger debatten i sit tidligere hjemland og kan berette, at der lige nu er en serbisk borgerforening i Srebrenica, der har stillet et forslag til borgmesteren om at få rejst en statue af Peter Handke i byen.
Samtidig opfordrer foreningen ”Mothers of Srebrenica” (Srebrenicas mødre) til, at Nobelprisen til Handke tilbagekaldes. Foreningen består af pårørende til ofrene for Srebenica-massakren i 1995, hvor flere end 7000 muslimske bosniere mistede livet.
Sagen om, hvorvidt Peter Handke har fortjent Nobelprisen eller ej, er et udtryk for en mere overordnet debat om, hvorvidt man kan adskille personen fra værket, i dette tilfælde forfatterskabet.
I forbindelse med prisuddelingen i sidste uge udtalte Jeppe Krogsgaard Christensen, forfatter og litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad, om den sag, at nobelpriskomitéen i hans optik har gjort det rigtige ved at se bort fra personlige præferencer og kun kigge på forfatterskabet:
”En af mine kæpheste er, at man ikke skal blande værket sammen med personen. Når man fokuserer på selve værket, er Peter Handke en oplagt vinder af Nobelprisen. Hans sprog er fuldstændigt lysende klart, og samtidig kan det være uklart, hvad hans bøger handler om. Det er litteratur med stort L,” sagde Jeppe Krogsgaard Christensen.
Det Svenske Akademi er blevet kontaktet gentagne gange for at få svar på kritikken af Peter Handke som nobelpristager, men har endnu ikke reageret.