Prøv avisen

Kronprins Frederik: Jeg er glad for, at vi har den tro, vi har i Danmark

Jeg har da også haft mine anfægtelser, men i dag synes jeg, der er nogle gode holdepunkter i kristendommen, og jeg er glad for, at vi har den tro, vi har i Danmark, siger Kronprinsen om sit forhold til kristendommen. Foto: Tobias Nicolai, Polfoto/ritzau

Ny bog tegner et portræt af Danmarks kommende konge, som har fået det familieliv, han drømte om og føler sig parat til at blive konge

Læser Danmarks kommende konge mon biografier? Det er journalisten og forfatteren Jens Andersen, som stiller spørgsmålet i prologen til en ny portrætbog om kronprins Frederik. Og ja; kronprins Frederik har læst biografier af polarhelte som Knud Rasmussen og Mylius-Erichsen og rocklegenden Michael Hutchence, men royale biografier er ikke noget man typisk finder kronprinsens natbord, og det er heller ikke Kronprinsens store ønske at være hovedperson i en bog om hans egen person, men han har forståelse for, at arv forpligtiger. Og næste år fylder Kronprinsen 50 år, hvilket er afsættet for en fortælling i otte kapitler med titlen ”Under bjælken - Et portræt af Kronprins Frederik”. Bogen udkommer i denne uge.

På en af de første dage i januar 2016 havde han det første møde med Jens Andersen. De mødtes i vestibulen i Frederik 8.’s Palæ i København, og Jens Andersen havde medbragt en rulle med julepapir, som bliver rullet ud på det lange mødebord med julemønstret nedad. På det hvide papir stod der 1968 og 2018. Fem årtier og med en rød tusch skal Kronprinsen markere øjeblikke, som satte kursen for hans liv.

Bogen bygger på samtaler med Kronprinsen, kronprinsesse Mary, dronning Margrethe, prins Joachim, Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Victoria af Sverige, tidligere hofchef Per Thornit og personlige venner som skuespiller Ellen Hillingsø og administrerende direktør Jeppe Handwerk og mange flere.

Bogen beskriver, hvordan Kronprinsen i ungdommen i 1980’erne og 1990’erne på egen hånd opsøgte den form for familieliv, han drømte om at realisere i fremtiden. Idealet er på mange måder det liv, han i dag lever. Og han har erkendt, at man lærer at blive gode forældre i samværet med sine børn.

”Da vi (han og kronprinsesse Mary, red.) begyndte at tale om børneopdragelse, var vi først og fremmest enige om at have dem helt tæt på os, ligesom amningen skulle vare så lang tid som muligt. For mig har det altid handlet om at være mest muligt sammen med mine børn..... At det skulle være sådan vidste jeg allerede, før jeg blev gift, ja, før jeg nogensinde havde mødt min kone. Jeg ville leve tæt sammen med mine børn.”

Vennen Jeppe Handwerk beskriver, hvordan man mærker, at Kronprinsen er ved at indføre egne traditioner under sommeropholdet på Gråsten Slot. Handwerk fortæller, hvordan både værter og gæster bidrager og tager fat fra morgen til aften, mens der er børn og hunde alle vegne, og børnene laver shows og danseopvisninger under middagen.

Familielivet er noget af det, som giver mening for Kronprinsen. Han siger:

”At blive gift var naturligvis fantastisk, men de sidste fem år har ægteskabet givet endnu mere mening i min verden. Man kan, tror jeg, se glæden hos mig selv og min kone, når vi er på rejse med børnene. Det, vi gerne ville, er lykkedes for os, familiestiftelsen gav pote.”

Eller som vennen siden barndommen, skuespiller Ellen Hillingsø, siger:

”Frederik har fået sin familie, han har fået det, han hungrede efter: trygheden, kærligheden og pagten med et andet menneske og sine børn.

Kronprinsparret er enige om, at fjernsynet ikke er tændt under de fælles måltider, ligesom man ikke har telefonen med ved bordet. I stedet prioriterer de samtale og bordskik. En anden tradition, de har taget op, er at bede fadervor med børnene. Aftenbønnen er en videreførelse af en tradition fra Kronprinsens opvækst. Om sit forhold til kirken i opvæksten siger han i bogen:

”Det blev sådan lidt en antipati mod at gå i kirke. Jeg kunne ikke fokusere på de 25 til 30 minutter en prædiken varede dengang, og jeg forstod ikke indholdet. Når man er ung, så forstår man ikke umiddelbart det sprog, så det var lidt øv, at vi en overgang skulle med i kirke næsten hver søndag.”

Som konge skal kronprins Frederik være folkekirkens overhoved. Et mindre afsnit handler om Kronprinsens forhold til tro. Når han bliver spurgt, hvad han tror på, svarer han skæbnen. Det har han sagt flere gange offentligt, og i den nye bog uddyber han det:

”Jeg tror på skæbnen, også hvis jeg skal se tilbage på alle de spændende store ting, som er sket for mig. Det er ikke tilfældigt. Men jeg går ikke rundt og leder efter en bog, hvor der eventuelt står, hvad vi skal være og blive, og jeg forsøger heller ikke at se frem i tiden og sige: ’Kan jeg forudsige min skæbne de næste to år?’ Og jeg gider ikke tale med nogen, der påstår de kan. Ingen skal læse noget som helst om mig og min fremtid.”

Om sit forhold til kristendommen siger han:

”Jeg har da også haft mine anfægtelser, men i dag synes jeg, der er nogle gode holdepunkter i kristendommen, og jeg er glad for, at vi har den tro, vi har i Danmark.”

Han fremhæver den frihed der er i den kristne tro og siger, at man skal glæde sig over at ’kirkerne og kristendommen findes og ikke forlanger noget som helst af os, men bare er der’.

”Det er jo ikke noget med, at man skal indfinde sig i kirken en gang om ugen, vel? Tværtimod, så pjækker vi kæmpestort fra kirken, men der er ikke nogen, der noterer det eller kommer efter dig af den grund og siger: ’ Du kan ikke få lov til at blive konfirmeret’, eller ’Du kan ikke få lov at blive viet foran alteret, fordi du har pjækket for meget om søndagen’. På den måde er vores protestantiske tro meget tolerant.”

Kronprinsen er bogens hovedperson, men mødet med Mary Donaldson i Sydney i 2000 er fyldigt beskrevet. Og her beskrives en side af Kronprinsessens forhold til mystik. Inden mødet med kronprins Frederik fik hun læst tarotkort på et luksushippie-loppemarked Paddington Market i 2000 i Sydney. Kvinden med tarotkortene fortalte Mary Donaldson, at hun ville forlade den arbejdsplads, hvor hun for nylig var blevet ansat, ville møde en mand fra udlandet, blive berømt og flytte til Europa. Kronprinsesse Mary siger i bogen:

”Så jeg gik derfra og syntes, at – nå ja – det var da meget sjovt, men heller ikke mere, selv om jeg altid har været interesseret i det spirituelle, og lidt i mystik og skæbnetro.”

Parret mødte hinanden kort før Dronning Ingrid døde i november 2000. Da Kronprinsen er rejst fra Australien fortsætter de kontakten, ringer, e-mails, håndskrevne breve og udveksler musik og litteratur. En af de bøger Mary Donaldson deler med kronprins Frederik er C.S. Lewis ”En sorgens dagbog”, fordi netop den bog havde hjulpet hende, da hun mistede sin mor i 1997. Mary Donaldson tænkte, at bogen om at leve med sorgen kunne betyde noget for Frederik efter Dronning Ingrids død.

Kongehuset står stærkt i Danmark. Kronprins Frederik siger om betydningen af monarkiet:

”Mere end nogensinde, tror jeg, gælder det om i vores tid at vise, at monarkiet er til for alle sjæle i landet.…. Når der er usikkerhed i det nære og daglige, så er det godt og trygt at have en regent, som er til stede i tid og rum, og som overleverer til den næste, frem for, at der i enten fire- eller otteårige perioder ad gangen skal vælges en mand eller kvinde som statsoverhoved.”

Og om den dag, hvor Kronprinsen bliver konge siger han:

”Mary og jeg er forberedt på, at alt kan ske. Det er klart uden at forklejne eller dramatisere min mors helbred eller alder, så ville det da være mærkeligt, hvis ikke man var indstillet på, at den tid kommer, snarere før end siden.”