”Det her er ikke bare et portræt af et menneske. Det er også et levende stykke Danmarkshistorie, som man vil kunne vende tilbage til”.
Ordene kommer fra forfatter Jens Andersen, og de handler om hans seneste biografiske værk. For selvom forfatteren har stor erfaring med portrætgenren, hvor man kommer helt tæt på et menneske, har det alligevel været særligt at fortælle historien om kronprins Frederik – Danmarks kommende konge. Og som Jens Andersen selv siger, er det formentlig sidste gang, at Kronprinsen i en biografi beskrives i den rolle, og altså ikke som Danmarks konge.
Og hvor den historie så skulle begynde, havde Jens Andersen ikke besluttet, da han gik i gang med biografiprojektet for mere end halvandet år siden.
”Jeg fortalte Kronprinsen, at jeg ikke havde nogen plan for, hvordan bogen skulle være, eller hvordan den skulle begynde: Det kan være, at det bliver et telt i Nordgrønland, det kan være, at det bliver et sted i Tasmanien, eller måske bliver det bare på Rigshopsitalet i 1968 – og det blev det så. Og jeg tror, han kunne lide, at vi startede ud på den måde – at der ikke lå en snorlige, fast plan.”
”Det er på mange måder en bog, der har skabt sig selv undervejs, gennem de mange samtaler med ham, hans familie, de nærmeste venner, kronprins Haakon og kronprinsesse Victoria.”
Og der er vitterligt tale om mange samtaler. Jens Andersen har foretaget op mod 80 interviews i forbindelse med bogen ”Under bjælken - et portræt af Kronprins Frederik”, der udkommer på Gyldendal den 2. november. På den måde er bogen blevet til ”en kæmpe samtale om kronprins Frederik og kongehuset i det hele taget,” med replikker fra både Kronprinsen, og dem, der kender ham, som Jens Andersen siger.
Selv er kronprins Frederik både historie- og samfundsinteresseret og har læst flere biografier – dog ikke så mange af de kongelige, men blandt andet om polarhelten Knud Rasmussen og den australske rockmusiker Michael Hutchence. Alligevel var det ikke sådan, at Kronprinsen ligefrem brændte for, at der skulle skrives en biografi om ham selv, fortæller Jens Andersen. Men han havde samtidig en forståelse for, at også en biografi er en af de opgaver, der hører med til at være født som kronprins.
”Jeg tror, at han nogle gange har været træt af hele tiden at skulle gå tilbage i sit liv og fortælle om sig selv, og dengang de skød med pinocchiokugler på Øregård Gymnasium, og så var der den kæreste og den kæreste. Men jeg tror også, han har kunnet mærke, at jeg ville et andet sted hen. Jeg gider ikke skrive biografier, hvor jeg gentager alt det, der er fortalt 100 gange før. Jeg synes, der er nogle ting, der er meget mere interessante end igen at skulle gå igennem de forskellige kærester, så ville jeg for eksempel hellere have ham til at tale om kærlighedens betydning. På den måde har vi flyttet periskopet et andet sted hen i hans liv, selvom vi stadig kigger tilbage,” siger Jens Andersen
I den proces stod det hurtigt klart for Jens Andersen, at Kronprinsens interesse for musik var en vigtig del af historien.
”Han er passioneret og ligefrem nørdet omkring det. Interessen handler primært om rockmusik, popmusik, hip hop og andet moderne musik, men det er også en musikinteresse, der stammer helt tilbage fra 1968, det år han blev født, med Led Zeppelin, Beatles og Rolling Stones.”
Derfor er der i bogen blevet lavet en spilleliste for hele kronprins Frederiks liv, hvor et nyt nummer nævnes på hver side. Kronprinsen har valgt alle numrene, som følger kronologien i bogen.
”Musik betyder enormt meget for ham. Og det gør det utvivlsomt, fordi han, som er født ind i og har levet i et slags guldbur i meget af sit liv og altid har haft en meget stor frihedsfølelse og -trang, har fundet et frihedsrum i musikken.”
Derfor kan Kronprinsens mere private side også opleves gennem musikken, mener Jens Andersen. Interessen for musikken har for Kronprinsen ikke bare handlet om at lytte til musik derhjemme, men også at gå til koncerter og omgive sig med musikere. Og spille kan Kronprinsen faktisk også. Det viste han blandt andet i 2007, hvor han til stor overraskelse optrådte på mundharmonika foran en fuld koncertsal på spillestedet Vega i København under en koncert med Led Zeppelin Jam.
”Den historie fortæller også om Kronprinsens mod. Han kunne have stået foran alle og spillet pivfalsk, på samme måde som han kunne have risikeret ikke at fuldføre og blive kaldt en fiasko, da han løb en ironman i Københavns gader.”
”Det er et mod, han har i sig, og måske også en trang han har til en gang imellem at træde ud af det konforme og forudsigelige,” siger Jens Andersen.
Og netop den tilgang er noget særligt, mener forfatteren.
”Han vil gerne vise, hvem han er. Det er det særlige ved ham. Han gemmer sig ikke bag kongelige facader. Vi ser ham i al sin umiddelbarhed og også sin drengethed, hvilket er positivt ment. Og sådan vil det altid være. Jeg vil vove at påstå, at sådan som vi ser ham nu, bliver han også som konge.”
I løbet af de samtaler med Kronprinsen, der har fundet sted over halvandet år, er det dog ikke kun musik og sportspræstationer, Jens Andersen har spurgt ind til. Her er der også blevet talt om religion.
”Som folkekirkens kommende overhoved er det vigtigt at vide, hvordan han forholder sig til tro,” siger forfatteren.
”Fordi han er Danmarks fremtidige konge, må man rundt om både privatmennesket, embedet, pligten og arven, og selvfølgelig også troen, som er noget privat, men for ham også er noget officielt. Det er sådan en dobbeltrolle.”
Men den dobbeltrolle er kronprins Frederik bedre rustet til end sin mor, dronning Margrethe, mener Jens Andersen, der i 2011 udgave en biografi om Dronningen.
”Han har den fordel i forhold til sin mor, at han ikke bliver kastet ind i det på samme måde, som hun gjorde i 1972, hvor hun var ganske ung og havde to små børn. Hun blev kastet ind i det på et tidspunkt, hvor hun stadig var skeptisk og havde religiøs tvivl og derfor måtte bruge nogle år på at nærme sig troen på en mere konstruktiv og nysgerrig måde. Der mener jeg nok, at man hos kronprins Frederik kan spore, at, hvor han i 1996 nærmest fremstod som en tvivler i sine samtaler med Ninka (forfatter Anne Wolden-Ræthinge, red.), er han et helt andet sted i dag, hvor der selvfølgelig også er kommet et ægteskab, en opbygning af familie og meget mere ro i hans liv, der har gjort, at han har et helt andet blik på det i dag.
Hvordan har han et helt andet blik på det i dag?
”Han har et mere modent syn på tro, end han havde for 20-25 år siden, og det er jo ganske naturligt og en del af livsmodningen.”
Hvem er hvem i Kongehuset? Klik på billedet og læs mere om de kongelige
