Er dét at spise en hotdog en kulturel oplevelse? Nej, vil de fleste nok sige. Men hvis brødet nu er langtidsbagt med en særlig god mel, kødet til pølsen kommer fra en gris, der har levet størstedelen af sit liv udendørs med trynen rodende rundt i jorden, og det, der er øverst, er hakket havtorn i stedet for rå løg, så måske?
Mad er i stigende grad kommet i fokus ved kulturelle begivenheder. Enhver festival med respekt for sig selv har madboder med alt fra falaffel og burgere til confit de canard, tomatsuppe og smørrebrødsklassikere. På Roskilde Festival taler man ligefrem om en Food Court, der fungerer som eksperimenterende mad-laboratorium. Teatrene samarbejder med nærliggende restauranter om særlige teatermenuer, der er ”bøf og bio”-samarbejder mellem restauranter og biografer, og på museerne bliver der gjort meget ud af at gøre caféerne indbydende og retterne lækre.
Dertil kommer, at mad er bundet op på særlige fortællinger og er blevet til selvstændige indslag ved flere og flere kulturarrangementer. Det betyder, at mange af os er begyndt at opfatte maden som en oplevelse i sig selv, når vi opsøger kultur. Det mener blandt andet filosoffen Anders Fogh Jensen.
”Som folkekultur har maden altid spillet en rolle, og det har længe interesseret mennesker at tilberede og spise finere mad. Det nye er, at vi oplever det at spise på lige fod med det at se på kunstinstallationer eller gadeteater. Når vi spiser en hotdog, der serveres fra en bod på en kulturfestival, så føler vi, at vi har været til kultur, selvom vi ikke har set noget af det andet, der foregik på festivalen,” siger han og tilføjer:
”Maden opfylder et umiddelbart behov og er blevet let tilgængeligt alle steder i det offentlige rum, men samtidig ser jeg en tendens til, at mad bliver hevet op til at være finkultur. Man kan sammenligne det med film, som engang blev betragtet som noget mindre fint, som alle kunne forstå, men i dag er blevet trukket op til at ligge på linje med litteraturen.”
Anders Fogh Jensen ser det som noget positivt, at vi oplever kultur med smagssansen.
”Når det handler om mad, kan vi alle sammen være med og umiddelbart bare nyde noget, der smager godt, uden at prøve at forstå det,” siger han.
Poul Joachim Stender , der er præst ved Kirke Saaby og Kisserup Sogne på Midtsjælland, har i mange år interesseret sig for, at mad ikke kun er overlevelse, men også kan have en betydning for, hvordan vi oplever både kultur og kirkegang. Han mener dog, at det har taget overhånd, hvis kultur ikke kan opleves uden mad.
”Maden er trængt ind i det kulturelle liv takket være alle de dygtige kokke, der er gode til at sætte ord på den mad, de laver. Det er positivt, at vi tager maden og det at spise sammen alvorligt, men det har taget overhånd, hvis kulturen ikke kan stå alene. Det er et problem, hvis vi altid skal lokkes med mad og drikke for at tage til en kunstudstilling eller en kulturfestival, for hvis det fysiske bliver vigtigere end det åndelige, så mister vi evnen til at tænke abstrakt. Vi går glip af noget, hvis vi har en fornemmelse af, at vi ikke kan tage imod ånd, uden at oplevelsen skal glide ned sammen med vin og snacks,” siger han.
I forhold til hans eget embede er det tid til selvransagelse, mener han.
”I kirkelig sammenhæng har jeg selv været fortaler for mad og drikke i forbindelse med gudstjenester og andre former for kirkelige arrangementer, men jeg er begyndt at tænke lidt over, om det ikke har taget overhånd. Der er jo efterhånden ikke en høstgudstjeneste, der ikke inkluderer et fadølsanlæg. Men den positive side er jo så, at folk kommer, og det derfor åbner en bagdør for det åndelige.”
Samtidig mener han, at den mad, der serveres på eksempelvis musikfestivaler eller begivenheder som Aarhus Festuge, er med til at farve publikums opfattelse af hele arrangementet.
”Mad er også fortælling, og når vi spiser et stykke sortsvinsskinke eller en gourmet-hotdog ved et kulturelt arrangement, så bliver vi forført til at tro, at resten af arrangementet også er af høj kvalitet. Man ser jo aldrig en flad leverpostejsmad med agurk sådan nogle steder,” siger Poul Joachim Stender.
Han mener, at vores fokus på mad alle vegne udelukkende kan lade sig gøre, fordi vi er så rigt et land, og at kommende generationer muligvis vil grine ad, at vi lagde så meget vægt på, at mad er oplevelser og ikke blot noget, vi indtager, når vi er sultne. Der er dog ikke meget, der tyder på, at mad som kultur og oplevelse vil blive mindre fremherskende i de kommende år. Tværtimod.
På Folkeuniversitetet i Aarhus har rektor Sten Tiedemann netop lagt endnu en såkaldt vidensfestival bag sig. Ligesom det ved tidligere festivaler har været muligt eksempelvis at spise sig igennem de syv dødssynder eller få serveret smørrebrød som et led i et foredrag om brugsforeningerne, var der også denne gang tilbud om mad og drikke som kulturel oplevelse. Der var blandt andet intelligente cocktails serveret med viden om kroppen og en såkaldt madhistorisk seks-rettersmiddag på programmet. Og der vil komme mere af den slags i fremtiden, for det er populært, oplyser den aarhusianske rektor.
”Jeg tror, det handler om, at vi lever i en travl og rastløs hverdag, hvor det at sætte sig ned og spise sammen ved et arrangement uden for kernefamilien giver os en dybere oplevelse af sammenhæng,” siger Sten Tiedemann.
Han har blandt andet ved den slags spise-sammen-arrangementer formået at trække et publikum ind på Folkeuniversitet, som normalt ikke kommer der.
”Jeg ser det som en indflyvning til en kulturel oplevelse. Maden skal ikke stå alene, for så bliver der for meget æstetik og madfims. Folk har ikke noget imod at give noget ekstra for maden, hvis der er en oplevelse indlejret, og for os er det vigtigt, at der er næring til både intellektet og kroppen. I min verden har man ikke været til kultur, bare fordi man har spist en hotdog og drukket en fadøl. Der skal mere til. Men det er stadig superpositivt, når folk ved en festival sætter sig ned ved et langbord og spiser sammen. Man kan vel sige, at det er afløseren for fortidens vejfester,” siger Sten Tiedemann.
Denne sommer så en ny kulturfestival dagens lys, nemlig Heartland Festivalen på Egeskov Gods på Sydfyn. Også her var mad en vigtig ingrediens og bliver det igen, når Heartland gentages næste år i juni.
Det lover festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen, der har som erklæret mål at forene kunst, musik og samtale med madoplevelser.
”Måden, vi spiser på, er gået fra at være en behovsting i vores liv til at være en oplevelsesting. Men det er ikke en oplevelse i sig selv at proppe noget i munden, der skal høre en historie til,” siger han.
På Heartland handler det blandt andet om at få gæsterne til at smage på det område, de er i, altså Sydfyn, men Ulrik Ørum-Petersen skelner mellem arrangementer og madboder.
”Madboderne tilbyder også fynske råvarer, men de opfylder mere en funktion, mens jeg 100 procent ser mad som kultur, i det øjeblik der hører en historie med,” siger han.
Fabian Holt, der er lektor på Roskilde Universitet og forsker i begivenhedskommunikation, ser en klar tendens til, at mad er blevet en mere aktiv del af kulturfestivalerne.
”I begyndelsen af 2010’erne begyndte festivalarrangørerne i stigende grad at udvikle mad som en central del af deres service og kommunikation. Maden har fået en væsentlig betydning for vores samlede oplevelse af en begivenhed,” siger han og tilføjer, at han ikke ser tegn på, at interessen for mad som oplevelseskultur vil falde i de kommende år.
”Der har i flere år været stor medieopmærksomhed på mad, især i tv, og festivalerne har været gode til at samle den tendens op. Mad har fået nogle af de samme funktioner som andre kulturprodukter, eksempelvis musik. Det handler om identitet og nydelse, og som sådan er grænserne mellem mad og andre former for kunst og kultur blevet mere udflydende, ” siger Fabian Holt.