Prøv avisen

Kultur i udkanternes grænseland

Beder man Else Christensen Redzepovic, der er projektleder på Sønderborg 2017, om at lægge hånden på hjertet og helt ærligt fortælle, hvor meget hun tror på en sejr, så kommer svaret prompte: "Jeg tror hundrede procent på det!". Foto: Sønderborg 2017.

Sønderborg ruster sigtil at vinde kapløbet om blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Et internationalt sekretariat med Else Christensen Redzepovic i spidsen har fået både Slesvig-Holsten og hele Region Sydjylland med på idéen

Provincial is cool står der med hvide bogstaver under et par tegnede hvide fugle, der har bredt vingerne ud og ubesværet flyver rundt. Nedenunder med rødt står Sønderborg 2017. Symbolikken og budskabet er ikke til at tage fejl af, og efterhånden er en lille rund badge med den tekst kommet til at sidde på flere og flere jakkereverser, buksebagdele og tasker, og den dukker op overalt i Sønderborgs gadebillede.

LÆS OGSÅ: Fakta om Europæisk Kulturhovedstad

Tamim fra Afghanistan, Ning Guan fra Kina, rumænske Nicolae, tyske Juliana, Patricio fra Chile og Maibritt Thomsen, der er født på Fyn, har alle det lille skilt siddende synligt på deres tøj. Naturligvis har de det. Med en storslået udsigt direkte til Alssund fra deres skriveborde arbejder de og resten af det meget internationale sekretariat hver dag målrettet på, at Sønderborg skal blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Aarhus er den anden kandidat, og umiddelbart kan det virke som Davids kamp mod Goliath: Storbyen, hvor kulturen er her, der og alle vegne, mod den mindre by og et omgivende landområde, hvor kulturen umiddelbart kan være sværere at få øje på. Men beder man Else Christensen Redzepovic, der er projektleder på Sønderborg 2017, om at lægge hånden på hjertet og helt ærligt fortælle, hvor meget hun tror på en sejr, så kommer svaret prompte:

Jeg tror hundrede procent på det!.

2017 kan synes langt ude i fremtiden, men ikke desto mindre er stemningen på sekretariatet, der har til huse i videns- og kulturcentret Alsion midt i Sønderborg, præget af hektisk slutspurt. Den 15. juni skal ansøgningen, der har form af en hel bog, være afsendt. Den 22. eller 23. august i år kommer den europæiske jury, der træffer afgørelsen, på besøg i Sønderborg, og den 24. august er enten Aarhus eller Sønderborg udråbt til Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Vi har tænkt projektet grundigt igennem, og når vi tror så meget på det, hænger det sammen med, at vi altså behøver den her titel nu. Om 10-15 år, når Danmark måske får chancen igen, så kan det være for sent for os, siger Else Christensen Redzepovic og ser et øjeblik meget alvorlig ud.

Som mange andre udkantsområder i Europa er Sønderborg og omegn inde i en nedadgående spiral. Gruppen af ældre medborgere vokser, og de unge søger i stort antal mod storbyerne. Hver gang 10 unge rejser ud for at studere og dygtiggøre sig, kommer kun de to tilbage, og området drænes derfor for ressourcer, og væksten går i stå.

For os er kulturhovedstads-ambitionerne ikke et forfængeligheds projekt. Vi kan en masse selv, men vi har brug for hjælp til selvhjælp. Den hjælp kan blandt andet komme ved den aktivitet, det vil generere at få Europas lys til at skinne på os, siger projektlederen.

Hun tilføjer, at alene kandidaturet har givet stolthed i Sønderborg. Aldrig før er byen blevet nævnt i så mange landsdækkende og europæiske medier, og derfor har byen på en måde allerede vundet, mener hun.

Aarhus meldte sig ret hurtigt på banen, da det stod klart, at Danmark i 2017 skal huse den europæiske kulturhovedstad, og flere andre byer, heriblandt Esbjerg, Odense og Aalborg har også haft overvejelser om at kandidere. For Sønderborgs vedkommende lød startskuddet den 21. januar 2008 klokken 16.16, hvor kommunens kultur- og erhvervsudvalgsformand, Stephan Klein-schmidt, udsendte en pressemeddelelse. Han fortæller selv, at han udtænkte visionen om morgenen, formede den i løbet af dagen til en idé og præsenterede den så om eftermiddagen. Han repræsenterer Slesvigsk Parti i byrådet og tilhører kommunens tyske mindretal, og det er der en vigtig pointe i. Idéen med Sønderborgs kandidatur har nemlig hele tiden været at brede kulturbyprojektet henover det dansk-tyske grænseland.

I grænselandet tørner to udkantsområder sammen, et dansk og et tysk, men i stedet for at begræde den situation ser Sønderborg 2017 det som et unikt udgangspunkt for kulturel mangfoldighed, der åbner sig ud mod verden. Det internationale aspekt er et betydningsfuldt signal for en by som Sønderborg, hvor der for nylig er blevet optalt ikke færre end 129 nationaliteter blandt befolkningen.

Stephan Kleinschmidt er tidligere præsident for en europæisk mindretals-ungdomsorganisation og har derfor været meget rundt i Europa, hvor han blandt andet har besøgt mange af de tidligere kulturhovedstæder og har set, hvad sådan en titel kan gøre for en by og en hel region. Erfaringer viser, at beskæftigelsen og i det hele taget væksten og udviklingen styrkes i de områder, der har været kulturhovedstæder. Gennemsnitligt kommer hver investeret krone syv-otte gange ind igen, viser en opgørelse.

For Sønderborgs vedkommende er der lavet et budget på 400 millioner kroner til brug i årene 2013-2018, hvis titlen kommer i hus. Sønderborg Kommune har allerede bevilget penge, og Region Syddanmark forventes at gøre det her i foråret, men derudover skal der finde private midler. Der følger ikke automatisk EU-penge med titlen, men den vil lette adgangen til støtte fra EU-fonde.

I Sønderjylland er der en lang tradition for, at offentlige og private samarbejder om institutioner og kultur. Det er blandt andet Alsion-bygningen et slående eksempel på, Et buste af Danfoss-stifteren Mads Clausen lige over for 2017-sekretariatets kontorer vidner om den historie.

Der har fra begyndelsen været stor politisk opbakning, og i de tre år, vi har arbejdet på sagen, er det da også lykkedes os at få organisationer, virksomheder og befolkningen i hele regionen med i heppekoret, siger Else Christensen Redzepovic.

Hun anslår, at 3000-4000 mennesker indtil nu har været direkte involveret. De har blandt andet deltaget i landsbyråd, erhvervsklubber, borgermøder og konferencer, der har været holdt for at samle området om idéen.

Regionen går helt til Billund i vest, Nyborg i øst og Hamburg i syd. Det er altså et område med fire millioner mennesker, der støtter op om kandidaturet både politisk og økonomisk, siger hun.

Rollen var langtfra defineret på forhånd, men da Else Christensen Redzepovic fik opgaven som projektleder for Sønderborg 2017, begyndte hun resolut med at tegne et stort kort over alle de interessenter, som hun forestillede sig kunne spille en rolle: Det var lige fra Maren i kæret til foreningslivet, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, erhvervslivet, organisationer, lokal-, regional- og landspolitikere ja, simpelthen alle.

At blive Europæisk Kulturhovedstad handler ikke om, hvad man har af kultur i forvejen, men snarere om det budskab, byen har i sin fremtidige kulturstrategi og kulturelle handleplan, der kan skabe udvikling og værdi, samt at der er en bred opbakning, mener hun.

Når der på badgene står, at provins er cool, og når Sønderborg 2017 har lanceret udtrykket Countryside Metropolis (landlig metropol), handler det især om at signalere, at det ikke behøver at være ufedt at bo uden for de store byer. Livet i landområderne har en roligere puls, naturen er lige uden for døren, og ofte findes der stærke fællesskaber, der blot skal udvikles og synliggøres. Ved at sætte kulturen i højsædet og udvikle kreativiteten bliver den landlige metropol et attraktivt alternativ til storbyerne, lyder parolerne blandt andet.

Da man er midt i en konkurrencesituation, er sekretariatet for Sønderborg 2017 meget forsigtig med at melde ud, hvilke helt konkrete projekter man har tænkt sig at binde an med, hvis den europæiske kulturpil skulle pege på Sønderborg den 24. august.

Man ved, at juryen nødigt vil læse om de konkrete idéer i aviserne, før de har set dem i en ansøgning. Det ligger dog fast, at der blandt andet arbejdes med en idé om en sønderborgensisk Chinatown, der viser det moderne Kina, og som rummer muligheder for erhvervs-og kultursamarbejder.

Der er også planer om at lave en slags menneskelig zoo, hvor man kan opleve en række europæiske minoriteter i levende live, og et brobyggerprojekt, der skal fokusere på de udfordringer, der er ved at leve i en grænseregion. Planen er at udnævne en række brobyggere, og at det skal ske ved en stor multikulturel open air-koncert i 2013. For børnene er der blandt andet planer om festivaler for dans, film og musik.

I 2014 er det 150-året for Slaget ved Dybbøl. Det vil uagtet Sønderborgs kandidatur blive markeret, men bliver Sønderborg kulturhovedstad, vil festen blive større og få et europæisk perspektiv.

På et af kontorerne ved siden af Else Christensen Redzepovics i Alsion står en model af havneprojektet Bright Green Harbour, som den verdensberømte canadiske arkitekt Frank Gehry har skabt. Det er en masterplan for Sønderborgs gamle industrihavn, der ligger lige over for Alsion. Planen rummer en kunsthal og et stort multikulturhus samt boliger, kontorer og hotel.

Uanset om Sønderborg bliver kulturhovedstad eller ej, vil projektet på havnen blive gennemført, fortæller direktør for Sønderborg Havneselskab Steen Laursen.

Og helt i den sønderborgske ånd bliver der tale om et offentligt/privat samarbejde, som blandt andet støttes af Bitten Mads Clausens Fond.

Så ja, Sønderborg har på en måde allerede vundet og bliver vel aldrig helt den samme igen.Nu håber de så bare, at resten af Europa også opdager, at lugten af gylle og lyden af græsslåningssymfonien godt kan være kombineret med kultur og samarbejde på internationalt niveau, som Else Christensen Redzepovic udtrykker det.

Else Christensen Redzepovic