Alt for mange mennesker: Kultur- og oplevelsesturisme møder hård kritik

Dramatiske billeder fra populære destinationer som Mount Everest i Himalaya og Louvre-museet i Paris retter fokus mod overturisme

På billedet kan man knap se maleriet ”Mona Lisa” på Louvre-museet i Paris for turister, der tager billeder. Det store antal besøgende fik for nylig museets personale til at udvandre. Debatten om overturisme er blusset op, efter at et foto af køen til Mount Everest gik viralt for nylig. –
På billedet kan man knap se maleriet ”Mona Lisa” på Louvre-museet i Paris for turister, der tager billeder. Det store antal besøgende fik for nylig museets personale til at udvandre. Debatten om overturisme er blusset op, efter at et foto af køen til Mount Everest gik viralt for nylig. – . Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix.

Populære turistdestinationer fra Louvre-museet i Paris til Mount Everest i Himalaya er ved at kvæles i deres egen succes.

I maj udvandrede Louvres personale med den begrundelse, at antallet af besøgende gjorde forholdene på museet uhåndterlige, og samme måned gik et opsigtsvækkende fotografi af en lang række bjergbestigere i kø for at bestige Mount Everest verden rundt.

Ifølge mange erfarne bjergbestigere spillede de lange ventetider forårsaget af kødannelse i området nær toppen af Everest, som kaldes ”dødszonen” på grund af den ekstremt tynde luft, en væsentlig rolle i de 11 dødsfald på bjerget dette forår.

Historien er den samme mange andre steder i verden. Da de vilde valmuer blomstrede i det sydlige Californien dette forår, fik de enorme menneskemængder, som valfartede til naturparkerne for at beskue synet og tage billeder til deres Instagram-profiler, lokale myndigheder til at advare om farer mod den offentlige sikkerhed.

I europæiske byer såsom Barcelona, Amsterdam, Venedig, Dubrovnik, Prag og Reykjavík klager lokalbefolkningen over turistinvasioner, der forandrer lokalmiljøer og udhuler boligmarkedet. Strande og skrøbelige naturområder i Thailand, Mexico og Filippinerne lider i stigende grad under miljømæssig skade forårsaget af overturisme, og helligdomme såsom Vatikanet i Rom og tempelkomplekset Angkor Wat i Cambodja overvældes ligeledes af enorme menneskemængder.

Overturisme ”er lige pludselig allevegne”, som skribenten Annie Lowrey udtrykker det i en artikel i nyhedsmediet The Atlantic. Hun peger på, at en kombination af makroøkonomiske faktorer og nye tendenser i turistbranchen såsom udlejningsplatformen Airbnb og et boom i krydstogter kombineret med sociale mediers popularitet har ført til, at flere turister hober sig sammen på populære destinationer.

”Middelklassen er global nu, og millioner og atter millioner af mennesker har i løbet af de seneste årtier anskaffet sig midlerne til at rejse. Kina er ansvarlig for megen af denne vækst, idet antallet af udlandsrejser foretaget af dets borgere er steget fra 10,5 millioner i 2000 til 156 millioner i fjor,” skriver hun.

Kina er dog ikke eneansvarligt for udviklingen. Ifølge FN’s organisation for turisme, UNWTO, er antallet af internationale turistrejser steget fra 70 millioner i 1960 til 1,4 milliarder i dag.

Nogle populære turistdestinationer forsøger nu at gøre noget ved overturismen. I Dubrovnik har bystyret eksempelvis begrænset antallet af krydstogtskibe, der kan lægge til kaj, til to om dagen, og Rom har bandlyst turbusser. Mange andre steder har lokale myndigheder implementeret en særlig turistskat, der både skal begrænse antallet af besøgende og betale for den skade, som turisterne uværgerligt efterlader.

Disse tiltag ventes at blive mere udbredte i de kommende år, i takt med at den globale middelklasse vokser sig endnu større, og billige rejsemuligheder bejler til det moderne menneskes umættelige appetit på oplevelser og forbrug.

Det er uomgængeligt, at dette vil føre til flere klager fra de lokale og flere miljø- og samfundsmæssige skadevirkninger, påpeger Annie Lowrey i The Atlantic.

”Men turister betyder også mere eksponering på tværs af kulturer, mere investering, flere globale forbindelser, demokratiseringen af rejseri og måske mere ærefrygt og forundring. Selv overturisme har sine positive sider,” skriver Annie Lowrey.