Kulturdebat med mere kant end udkant

En tredjedel af danskerne benytter sig ikke af kulturtilbud. Det vil kulturminister Marianne Jelved (R) lave om på, blandt andet ved at få kulturambassadører ud på arbejdspladser. Idéen blev lanceret på Kulturmødet Mors 2013

Klovnen Paolo Nani optræder i gården under Kulturmødet i Nykøbing Mors. –
Klovnen Paolo Nani optræder i gården under Kulturmødet i Nykøbing Mors. – Foto: Astrid Dalum.

Aftryk af fodsåler skabt i varierende perlemønster og farvestrålende pile er klistret fast på asfalten i Nykøbing Mors gader. Fodsporene fører entydigt hen til kulturhuset Musikværket, der siden torsdag eftermiddag har været ramme om kulturdebatter, koncerter, forfatteroplæsninger, film, kunstudstillinger, madkunst og meget mere. Pilene i gadebilledet peger derimod både hen mod og væk fra Musikværket, for nok peger pilen mod Mors i disse dage, men den peger lige så meget den anden vej.

Kulturmødet Mors 2013 er en national begivenhed, der foregår lokalt. Initiativtageren til Kulturmødet, komponisten og journalisten Evanthore Vestergaard, har gentaget den sætning mange gange, og da han torsdag eftermiddag går rundt i sin skriggule blazerjakke og kigger på sit værk, kan han med tilfredshed konstatere, at det er netop sådan, det er:

I et stort hvidt telt, der har fået titlen Scenen det er ikke pop spiller bandet Folkeklubben sange på dansk, der primært handler om københavnske mandeliv anno 2013, midt på pladsen står en femtedel af det monumentale kunstværk Campingkvinder, der er kommet kørende fra et sted på Sjælland til Mors med 30 kilometer i timen, og i et hjørne forsøger kunstgruppen Demokratur at trænge igennem med deres no-food-café, der serverer kendte kunstneres værker på nye måder.

Størst interesse samler der sig dog om Musikværkets store sal. Her er samtlige stole besat, det samme er trappetrinene op til balkonen og langs med alle vægge står mennesker klumpet sammen. Teaterdirektører fra hele landet, filmskabere, litterater, politikere, kulturmæcener og pressefolk blander sig med lokale kunstnere, og alle dem, der bare er kommet af nysgerrighed til åbningen af kulturmødet. Morsøs borgmester, Lauge Larsen, ligner en meget glad mand, da han byder velkommen til hædersgæsten, kulturminister Marianne Jelved, og hans smil bliver endnu bredere, da ministeren indleder sin åbningstale:

Artiklen fortsætter under annoncen

Sandemose satte for 80 år siden Mors på det litterære landkort, men lad os konkludere, at janteloven ikke gælder på Mors. I ikke bare tror, I er noget, I ved det, og i dag er Mors Danmarks kulturpolitiske centrum. Her er mere kant end ukant, sagde Marianne Jelved.

Kulturmødets første to debatter, der har henholdsvis Clement Kjersgaard og Christian Have som moderatorer, kommer til at handle temmelig meget om penge, men også om, hvordan man får bredt kulturen ud til den tredjedel af befolkningen, der aldrig eller meget sjældent benytter sig af kulturtilbud.

Her har kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg, der alle havde taget turen til Mors, et konkret tiltag i ærmet: Kulturambassadører skal ud på private og offentlige arbejdspladser, på samme måde som den nye folkeskolereform lægger op til, at kunst og kultur skal spille en større rolle på skolerne. Politikerne er gået i gang med at nedsætte et udvalg med repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere, og målet er, at der kan fremsættes et forslag i den kommende folketingssamling. Kulturmødet Mors har altså allerede trukket tråde frem i tiden, og det er netop en af kongstankerne bag det ambitiøse projekt, som, i lighed med Folkemødet på Bornholm, har en plan om at skulle gentages én gang om året.

De tre mikrofonholdere, der går rundt i salen under debatterne, har nok at se til. Overalt bliver hænder rakt i vejret, og det er ikke mindst spørgsmål om økonomisk større til udøvende kunstnere, penge til undervisning i kunst og tilskud til kulturelle arrangementer, der stilles.

Danmark har, i modsætning til mange andre lande, ikke skåret i de statslige kulturbevillinger. Folketinget sender årligt godt seks milliarder af sted til kunst og kultur foruden de milliarder, der ydes særskilt til Danmarks Radio, og det beløb vil næppe stige.

Jeg ved med sikkerhed, at hvis jeg gik til finansministeren og bad om flere penge til kulturen, så ville jeg ikke få en krone mere. Så det lader jeg være med, der er jo ingen grund til ligefrem at opsøge et nederlag. Nej, vi må skaffe pengene selv, sagde Marianne Jelved.

Landets 98 kommuner yder også et betydeligt tilskud til udbredelsen af kunst og kultur, og heller ikke de kommunale bevillinger ser ud til at stige i de kommende år snarere tværtimod. Til gengæld er der i mange egne af landet fokus på, hvordan kulturen kan spille en aktiv rolle i udviklingen af samfundet, og hvordan erhvervslivet og private fonde kan give med- og modspil.

Kultur spiller en betydelig rolle i vores samfund. Naturligvis åndeligt og intellektuelt, fordi det er igennem kulturen, vi lærer at begribe vores fortid, nutid og fremtid, men også når det kommer til at skabe konkret vækst, sagde Ulla Astman, der er regionsformand i Region Nordjylland.

Christian Have, der driver PR-virksomheden Have Kommunikation, har netop op til Kulturmødet udgivet bogen Ansvar eller anarki, og med den lægger han blandt andet op til en diskussion om, hvem der bærer ansvaret for kulturen. Han ser gerne, at kunsten og kulturen kommer tilbage i centrum af samfundsudviklingen, og at virksomheder, private fonde og andre mæcener påtager sig et stigende ansvar.

Derfor er også direktør for Bikubenfonden Søren Kaare Andersen blandt deltagerne i Kulturmødet. Hans fond er kendt for Reumertpriserne og en langt række andre tilskud og legater til danske kunstnere og kulturinstitutioner.

Vi er nødt til at sige til politikerne, at hvis de skærer på kulturbudgetterne, så gør vi det også. Vi vil meget gerne tage opgaver på os, men det skal være som et supplement til de offentlige midler, sagde han.

Virksomhedsejer Christian Stadil, der også er kender og støtte-leverandør til kulturlivet, slog på Kulturmødet til lyd for, at kulturstøtten sagtens kan tænkes mere kommercielt.

Som driftsvirksomhed skal vi søge værdi, og når vi støtter kunst og kultur, skal vi kunne se en vision og en plan med det. Det er ikke længere nok at få sit logo på et teaterprogram eller i et museumskatalog. Det er gammeldags tænkning, i dag tænker vi snarere i at bruge kulturen som løftestang for det, vi i øvrigt gør, sagde Christian Stadil.

Debatten i den store sal tiltrækker sig torsdag eftermiddag og aften så stor opmærksomhed, at det i nogen grad tager pusten fra de arrangementer, der foregår sideløbende. Det kommer blandt andet til at gå ud over forfatteren Dy Plambeck. Da hun møder op i Musikværkets lille sal, sidder der kun to kvindelige tilhørere parat foruden Pablo Llambiás, der er rektor for Forfatterskolen, og medarrangør af de litterære aktiviteter på Kulturmødet. Det slår dog ikke forfatteren ud, hun tager resolut sine bøger under armen og foreslår de to læsere, at de sammen går udenfor i solen. I et hjørne af den kulturelle markedsplads, finder de et par genbrugssofaer og et sofabord med brune kakler. Her holder Morsø Bibliotek til og tilbyder blandt andet kulturmødedeltagerne en stille stund, hvor de kan læse aviser.

Siddende imellem de to lokale kvinder læser forfatteren Dy Plambeck op af sin roman Texas rose, og de tre får efterfølgende en snak om fortælleteknik og familierelationer. Situationen er intim og helt speciel.

Det har jeg godt nok aldrig oplevet før, smiler Dy Plambeck.

Det har jeg heller ikke, men det er da fantatisk at sidde her og få svar på alle sine spørgsmål, siger Doris Schouboe. Hun er bosiddende i Nykøbing Mors og har netop med stor fornøjelse læst Texas rose, nu skal hun på biblioteket og hente resten af Dy Plambecks forfatterskab. Men først skal hun opleve resten af Kulturmødet Mors, for det gælder om at gribe mulighederne, når de nu opstår lige her i ens baghave.

Læs mere om Kulturmødet Mors på

k.dk/kultur