Prøv avisen
Billedserie

Dronningen inviterede hele kultureliten til stort bal på slottet

Dronning Margrethe inviterede tirsdag aften til bal på Christiansborg Slot, hvor 340 danske kunst- og kulturpersonligheder var med som gæster.

Tirsdag aften var Dronning Margrethe vært for en lang række kendte fra det danske kunst- og kulturliv. Vi har samlet nogle af billederne fra festen. Se dem her

Det var de flotte kjoler, der var fremme, da dronning Margrethe tirsdag aften var vært for 340 gæster, alle fra det danske kunst- og kulturliv.

Skuespillere, musikere og sportsfolk var blandt de inviterede sammen med blandt andre instruktører, ministre og kulturskribenter.

Kristeligt Dagblads kulturredaktør, Michael Bach Henriksen, var også blandt gæsterne.

Nedenunder har vi samlet et udpluk af billederne fra kulturens aftenfest på Christiansborg. 

Dronning Margrethe var tirsdag aften vært for aftenselskabet "Arts et lettres" for kunst og kultur på Christiansborg Slot. Ved aftenfesten deltog omkring 340 gæster, der beskæftiger sig indenfor kunst og kultur. Fra den kongelige familie deltog Dronningen, Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie og H.K.H. Prinsesse Benedikte.Ved ankomsten hilser gæsterne på kongefamilien. Her er det kulturminister Bertel Haarder og hans hustru Birgitte Haarder. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankommer til Drabantsalen på Christiansborg Slot. Efter middagen danses den traditionsrige Les Lanciers Foto: Martin Sylvest
H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie var blandt de kongelige deltagere ved aftenens fest på Christiansborg Slot Foto: Martin Sylvest
Landets statsminister Lars Løkke Rasmussen V) ankommer sammen med sin kone Sólrun Løkke Rasmussen Foto: Martin Sylvest
Tre af kulturens kvindelige stjerner mødes ved ankomsten til aftensfesten: Ghita Nørby, Lisbet Dahl og Birthe Kjær Foto: Martin Sylvest
Trine Dyrholm vandt for nylig en sølvbjørn som bedste skuespillerinde ved filmfestivalen i Berlin. Her ankommer hun til festen for kunst- og kulturlivet sammen med sin mand Niclas Bendixen. Foto: Martin Sylvest
Skuespiller Nikolaj Lie Kaas er for tiden aktuel i biograffilmen "Flaskepost fra P", der har sat ny danmarksrekord i antal solgte billetter. Her ses han sammen med sin kone, Anne Langkilde. Foto: Martin Sylvest

Andre læser lige nu