Kulturelle arrangementer fylder mere i kirken

Folkekirken er et blevet et stadigt mere åbent kulturhus. I en rundspørge til landets menighedsrådsformænd svarer over 96 procent af de medvirkende, at deres kirke har haft kulturelle arrangementer siden den 1. januar 2018. Over halvdelen melder tilmed om flere kulturelle arrangementer de seneste fem år

Koncerter og foredrag er blevet en vigtig del af kirkernes liv. Billedet her er fra en mindekoncert for jazzbassisten Nicolai Munch-Hansen i Kastelskirken i 2017, hvor Kira Skov og Steen Jørgensen blandt andre sang. – Foto: Kåre Gade/Kastelskirken.
Koncerter og foredrag er blevet en vigtig del af kirkernes liv. Billedet her er fra en mindekoncert for jazzbassisten Nicolai Munch-Hansen i Kastelskirken i 2017, hvor Kira Skov og Steen Jørgensen blandt andre sang. – Foto: Kåre Gade/Kastelskirken.

Når kulturforskeren Stig Jarl cykler forbi en kirke, har han stadigt oftere lagt mærke til gigantiske plakater for koncerter eller foredrag. Og synet af arrangementsplakater i våbenhuset er også helt normalt i danske folkekirker, der ikke kun slår dørene op til almindelige kirkelige handlinger, men også til et væld af koncerter, foredrag, teaterforestillinger og andre kulturelle arrangementer.

Det viser en rundspørge til landets menighedsrådsformænd foretaget af Kristeligt Dagblad. Ud af 562 besvarelser svarer 540 ja til, at deres kirke havde kulturelle arrangementer mellem den 1. januar 2018 og november 2019, mens blot 22 svarer nej. Således har det i menighedsrådsformændenes sognekirker altså ikke kun været gode prædikener, nadvergang og velklingende salmesang, der har trukket folk i kirke, men også muligheden for at få en bredere kulturel oplevelse. 271 menighedsrådsformænd ud af 521 vurderer desuden, at kirken har flere kulturelle arrangementer end for fem år siden, mens 213 svarer, at deres kirke har mindst ét nyt kulturelt arrangement om måneden.

”Det er populært og tiltrækker publikum, vi ellers ikke ser så ofte,” lyder det i en de anonyme besvarelser, mens en anden ligefrem skriver, at ”vi er byens førende kulturhus”. Og folkekirken kan også bryste sig af at være et stadigt mere åbent kulturhus, lyder det fra Stig Jarl, der er lektor ved institut for kunst og kulturvidenskab på Københavns Universitet.

”Vi ser en fornyelse af folkekirken på den måde, at folkekirken ikke længere koncentrerer sig om den kirkelige kerneydelse, og det bekræfter de nye tal jo også. Jeg tror, at der er kommet en erkendelse af, at kirkerne er til for at blive brugt – også mere bredt favnende end til den kultur, som kirken i forvejen repræsenterer. Om det skyldes menighedsrådene eller præsterne er svært at sige. Men man skal ikke undervurdere, at man også har fået et generationsskifte af dynamiske præster, og de er med til at påvirke menighedsrådene til at åbne kirkerne,” siger han.

Kirken er dog først og fremmest kirke, mener flere menighedsrådsformænd.

Ejler Kærvang, der er menighedsrådsformand i Struer Kirke, vil tro, at kirken holder fem-otte koncerter om året foruden diverse sogneaftener med foredrag, men han ser ikke kirken som et kulturhus.

”Jeg ser primært kirken som kirke. Det er det, der er vores berettigelse. Hver gang vi har en koncert, skal vi spørge os selv, hvorfor den holdes i kirken og ikke lige så godt kunne holdes i kulturhuset (Folkets Hus i Struer, red.). Der er en grund til, at vi er kirke. Men man kan håbe, at koncerterne kan hjælpe folk til huske kirken, når de har brug for den i en anden sammenhæng. For der kommer selvfølgelig nogle folk til koncerterne, som ellers ikke kommer til gudstjenesterne. Og det er positivt, hvis kirken stadig lever i folks bevidsthed efter sådan et arrangement,” siger han.

Anne Rosendal er formand for menighedsrådet i Roskilde Domkirke, som mange gerne vil bruge til koncerter på grund af det store flotte kirkerum, men her har menighedsrådet vedtaget, at alle koncerter som hovedregel skal ”bære med på forkyndelsen”.

”Kirken har en vigtig rolle som kulturinstitution, men den er først og fremmest kirke. Vi har masser af kulturelle arrangementer, foredrag og store koncerter, men vi har lavet et programudvalg i menighedsrådet, så det er ikke alle, der får lov til at spille her. Jeg synes også, at der er forskel på, om det er en landkirke eller en bykirke, hvor der ikke kan være andre koncertrum i nærheden. Men i Roskilde kan man jo spille musik mange andre steder,” siger hun.

Inger Toft Christensen er menighedsrådsformand i Sunds Kirke, hvor man ud over spaghettigudstjenester og andre deciderede kirkelige arrangementer også holder seks højskolesangaftener, fire koncerter samt fire sogneaftener og en sogneeftermiddag med foredrag om året.

”Det bevirker, at folk får en større tilknytning til kirken. Nogle arrangementer har da også et kirkeligt islæt, og jeg hører selv til dem, der mener, at arrangementerne helst også skal relatere til kirken. Jeg synes, at der skal være en forbindelse til kirken i det, vi laver. Men det er der forskellige holdninger til,” siger hun.

Ifølge Stig Jarl er der også sket en holdningsændring de seneste år:

”Vi oplever, at folkekirken ikke længere kun er et kirkehus, men også et kulturhus i bred forstand. Det gælder jo ikke kun mængden af kulturelle arrangementer, men også sociale aktiviteter, hvor kirkerne bliver samlingssteder i en tid, hvor der ellers for eksempel bliver færre lokale teaterforeninger. Og her ligger der kirker overalt i lokalsamfundene, hvor menighedsråd og præster netop har en erkendelse af, at kirkerne skal åbne sig mod befolkninger. Tendensen til at åbne kirkerne er kommet for at blive. Og jeg tror også, at der er færre protester over, at kirker bliver brugt til mere end traditionelle kirkelige handlinger, end man så for 20 år siden,” siger han.