Hvilken kunstart interesserer dig mest?
Jamen, jeg er nærmest altædende. Bøger kommer dog ind på førstepladsen, når jeg rejser, eller hvis jeg pludselig får nogle timer til overs. Jeg har læst, siden jeg var seks år. Som syvårig lå jeg syg af en infektion i tre måneder, fra dén periode husker jeg især Laura Elizabeth Ingalls Wilders pragtfulde bøger "Det lille hus i de store skove", "Det lille hus på prærien", "Det lille hus ved floden". Flere af dem blev oversat, mens jeg var barn, og jeg var vild med serien. Detaljerne fra hverdagslivet på de kæmpemæssige vidder gjorde stort indtryk. Hvordan man slagtede en gris, så intet gik til spilde, hvordan man opbevarede græskar på loftet, hvordan det lød, når græshoppesværme raserede afgrøderne, hvordan voksne og børn talte med hinanden, gik klædt, spiste, fejrede højtider, indrettede sig. Mange år senere, da jeg kom til USA første gang, gik det op for mig, at hvad jeg vidste om amerikansk kultur i høj grad stammede fra de bøger.
I dag læser jeg vidt forskellige slags bøger. Skønlitteratur eller faglitteratur, som får gode anmeldelser i The New York Times, Weekendavisen eller Politiken. Jeg rejser meget, en overgang gjaldt det Indien, og det benyttede jeg til at læse indiske forfatttere og bøger om indisk kultur og politik. Blandt andre udenlandske bøger har jeg haft glæde af den japanske forfatter Haruki Murakamis' "Kafka på stranden". Af gode, nyere danske bøger kan jeg nævne Peter Øvig Knudsens "Blekingegadebanden" og Morten Ramslands "Hundehoved". Christian Jungersens "Undtagelsen", synes jeg derimod, er skrevet så dårligt, at jeg totalt mistede interessen undervejs. Det er ikke nok, plottet er godt, hvis sproget er pauvert. Jeg så en notits i Los Angeles Times, hvor en kvinde skrev, at det var synd, at den danske roman ikke var blevet oversat bedre. Svaret er desværre, at den er ikke bedre.
Hvad har været din største læse-oplevelse i år?
At jeg er begyndt at læse krimier. Det har jeg ikke gjort siden min barndom. Jeg synes, at svenske Stieg Larssons Millennium-trilogi er rigtig spændende.
Hvilken kulturbegivenhed har du senest været til?
Jeg skulle til at sige "Creative Nation" i New York for nylig. Initiativet blev lanceret som et fremstød for dansk kultur- og erhvervsliv, men dét vi overværede i USA i sidste måned, med 40 danske virksomheder og erhvervsminister Bendt Bendtsen i spidsen, havde ikke meget med kultur at gøre. Det var industrifremstød af værst tænkelige, gammeldags slags.
Hvad har du lyst til at anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
Først og fremmest teaterforestillingen "Festen" på Gasværket i København. Stykket bygger på Thomas Vinterbergs film, og min søn, Sophus Kirkeby Windeløv, er blandt de medvirkende. Men også udstillingen "The House" med den finske billedkunstner Eija-Liisa Ahtila på Gl. Strand 48 i København. I en videioinstallation på tre skærme følger man hendes drømmeagtige fortællinger om en ung kvindes psykiske nedtur. Kvaliteten i videokunsten svinger meget i disse år. Ahtila er dygtig og professionel. Problemet med mange andre videokunstnere er, at de "glemmer" at stille samme krav til sig selv som til andre kunstarter.
Hvilke andre kulturområder sætter du pris på?
Jeg er vokset op i et præstehjem med gode, gammeldags dannelsesidealer. Reolerne bugnede med klassikere, salmebogen og højskolesangbogen lå fremme ved klaveret, og mine forældre tog mig med til Italien for at se stor kunst fra antikken og middelalderen. Det har givet mig et bredt, kulturelt udgangspunkt. I mit eget voksenliv er det især samtidskunsten, jeg er nysgerrig på. Inden for film, maleri, skulptur, musik, litteratur. Jeg elsker i øvrigt stadig at synge salmer. Men da det religiøse ikke ligger mig nær, sker det for sjældent, at jeg kommer i kirke. I mit hjem talte man ikke så meget om "indholdet" i kristendommen som om, hvem og hvor mange der havde været i kirke sidste søndag. Det kedede mig, husker jeg.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed i offentligheden?
Hvis en skuespiller eller anden kunstner går arbejdsløs mellem to engagementer, synes jeg godt, man kunne lade vedkommende være i fred med sin arbejdsløshedsunderstøttelse. Ingen må gå ledige i dette land. Ikke engang for en begrænset periode. Heller ikke selv om enhver ved, at det ofte er i tænkepauserne, kunstneren får sine mest nyskabende idéer. Behøver vi være så emsige? Det synes jeg ikke.
Hvilken kunstart interesserer dig slet ikke?
I enhver kunstart vil jeg altid kunne finde noget, der betager og forundrer mig. Derfor vil jeg ikke undvære nogen af dem.