Prøv avisen

Oplysende bog peger på kulturers betydning for verdens magtspil

3 stjerner
Samuel Huntington (billedet) står markant i manges bevidsthed med sin bog ”Civilisationernes sammenstød”. Hans tese var, at den kolde krigs ideologiske strid mellem kapitalisme og kommunisme havde samlet forskellige civilisationer på hver sin side af striden. Men nu, hvor denne strid var ovre, ville de store civilisationers grænser blive konfliktfladerne. Men denne teori afviser Carl-Johan Bryld. Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix

Carl-Johan Bryld prøver i ”Civilisationernes verdenshistorie” at forklare de moderne globale konflikter

Kina som den nye økonomiske stormagt, den muslimske verdens vrede mod Vesten, indvandringer fra det afrikanske kontinent og splittelsen i den vestlige verden, tænk på Brexit og USA’s impulsive enegang under præsident Trump. Dette er emner, vi møder hver dag i medierne.

Denne bog prøver at finde forklaringer på verdens udvikling til i dag ved at se på tre store civilisationer. Den opfatter en civilisation som kulturelle elementer, som flere folkeslag og nationer er fælles om, og de tre civilisationer er den østlige kinesiske, den vestlige kristne og den muslimske imellem de to andre.

Deres udvikling og konflikter følges fra 1500 e.Kr. i fire kapitler. Kina begyndte som en meget stærk kultur, islam og Osmannerriget stod stærkt indtil 1700 e.Kr., derefter dominerede Europa og USA verden indtil nu, hvor Kina er på vej til at blive verdens største økonomiske magt og industrination, og hvor islam – ifølge nogle – truer med at løbe Europa over ende.

Samuel Huntington (1927-2008) står markant i manges bevidsthed med sin bog ”Civilisationernes sammenstød”. Hans tese var, at den kolde krigs ideologiske strid mellem kapitalisme og kommunisme havde samlet forskellige civilisationer på hver sin side af striden. Men nu, hvor denne strid var ovre, ville de store civilisationers grænser blive konfliktfladerne.

Denne teori afviser Carl-Johan Bryld. Han påpeger, at de fleste krige i nyere tid er udkæmpet mellem især muslimske lande, og langt de fleste ofre for muslimske terrorangreb er andre muslimer. I stedet for at tolke de aktuelle stridigheder og krige som civilisationernes kamp peger Bryld på, at verden er vendt tilbage til tilstanden før Første Verdenskrig, hvor nationalstaterne plejede og aggressivt forfulgte deres egne økonomiske og strategiske mål: ”Nationalismen er tilbage som en drivende kraft,” slutter bogen.

Bogen er velskrevet, og læseren bliver informeret grundigt og sobert. Den kan i høj grad anbefales til den læser, der ønsker at være alment orienteret. Bogen giver måske indtryk af at være mere kulturhistorisk orienteret, end den faktisk er. Der er nemlig tale om en ret traditionel historisk fremstilling. Måske en mere overordnet synsvinkel kunne have stillet sjovere eller mere oplysende spørgsmål. Hvis man nemlig ser mere kultur- eller værdihistorisk på verdens udvikling siden 500 f.Kr., springer det i øjnene, at det egentlige under begyndte i antikkens Grækenland med talefrihed, demokrati og ægte undersøgende videnskab. Denne tradition holdt Europa i live med vekslende styrke, kristendommen tog langsomt dens værdier til sig, og i dag ser vi, at lande, der bevarer den helt eller delvist (Europa, USA og Asien), har den velstand og den velfærd, som mennesker opsøger individuelt. Den muslimske verden står tilbage som et mindre attraktivt område, og mange muslimer søger en individuel løsning ved at flygte mod vestlig kultur og rigdom.

Årstallene for Newtons ”Principia” (1687) og for bin Ladens død (2011) er forkert angivet som henholdsvis 1669 og 2001, men ellers er bogens faktuelle oplysninger tilforladelige.