Prøv avisen

Kulturkonservativ med sans for eksperimenter

Hans Hauge, lektor ved Aarhus Universitet og nyt medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg, betegner sig selv som kulturkonservativ. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Staten skal ikke adoptere et bestemt kunstsyn, mener det nye medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg, Hans Hauge, lektor ved Aarhus Universitet

Har du særlige mærke-sager, du vil arbejde for i fonden?

Jeg kunne godt tænke mig, at den danske samtidslitteratur bliver lige så god som den norske. De har bedre støtteordninger og bedre biblioteker, og man kunne ønske, at den danske litteratur fik lige så gode betingelser. Litteraturen er fortsat lidt i krise herhjemme. Vi er et lille sprogområde, og der købes færre bøger. Derfor er det endnu vigtigere at støtte udgivelser, for uden støtte kan litteraturen ikke klare sig.

Hvor befinder du dig kulturpolitisk?

Jeg er nok, hvad man vil kalde en kulturkonservativ. Men ikke forstået på den måde, at jeg er konservativ i forhold til genrer. Jeg har ikke nogen forkærlighed for den traditionelle roman frem for eksperimenterende lyrik. At jeg er konservativ, betyder, at jeg er interesseret i at bevare noget, der hedder dansk litteratur og sprog. Det meste musik fra danske musikere er i dag på engelsk, så vi har brug for litteraturen til at videreudvikle det danske sprog.

LÆS OGSÅ: Bertel Haarder: Kunsten skal have lov til at være naiv

Du erstatter Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, i udvalget. Han trak sig efter kritik fra forfattere, som mente, at han ville få for meget magt i dobbeltrollen. Hvordan er du anderledes end ham?

Jeg har stor respekt for Jes Stein Pedersens dømmekraft, og jeg er sikker på, at han ville have gjort et ganske udmærket stykke arbejde. På den anden side kunne jeg også se, at det var en uheldig dobbeltrolle at have. Min fordel er, at jeg sidder lidt på afstand af det hele. Jeg kender ikke mange anmeldere og forfattere.

Hvad mener du om Kunstfonden som institu-tion?

Det ideelle ville jo være, at litteraturen kunne klare sig på markedet. Det kan nogle enkelte forfattere, men de fleste kan ikke. Derfor er dette lavet som en løsning, så forfattere ikke individuelt behøver tigge og bede Folketinget om penge.

I USA og Canada har de en anden løsning, hvor mange forfattere bliver ansat på universiteter til at undervise i litteratur. Så får de både fast løn og pension, men det vil universiteterne i Danmark kun være med til i enkelte tilfælde. Her har vi stadig et romantisk syn på forfattere som nogle, der går rundt alene og ikke må tjene for meget.

Du har tidligere kritiseret arbejdet i Statens Kunstfond. Står du stadig ved det?

Jeg kritiserede det kunstsyn, Kunstrådet havde, da Mads Øvlisen sad der som formand. Her havde man den holdning, at kunst pr. definition skulle være provokerende og grænseoverskridende. Jeg synes ikke, at staten skal adoptere et særligt kunstsyn, og det var jeg imod. Jeg mener ikke, at provokation i sig selv er en kunstnerisk kvalitet. Derfor vil jeg i mit arbejde heller ikke lægge mig fast på litteratur som et fast fænomen. Det er bredere end romaner, noveller og lyrik.

Hvad mener du om livslang ydelse til kunstnere?

Det er en smuk og generøs gestus at belønne nogen for en indsats, de gør eller har gjort. Beløbene er i øvrigt ikke ret store. Det er nærmest bare en symbolsk belønning.