Det går ikke godt for den danske kulturpolitik.
Det mener en række eksperter, som undrer sig over politikernes mangel på mål og visioner for kulturpolitikken. Som en konsekvens af dette risikerer danskernes kulturelle liv at tage skade, mener Jørn Langsted, professor i dramaturgi på Aarhus Universitet. Ifølge ham har kulturpolitikken altid haft en lav prioritering, men særligt den nuværende regering har fjernet fokus helt væk fra kulturen.
- Der har været flere markante ministre og ordførere, som har formået at skabe en diskussion. Jytte Hilden var for eksempel god til at ruske op i folk med sin udtalelse om, at også morgenbajere og mågestel er kultur. Nu er man passiv og afventende, og der føres bogholderpolitik uden visioner. Og der er ikke en fremtrædende opposition, siger Jørn Langsted.
Konsekvensen bliver ifølge ham, at kulturpolitikken bliver mindre levende og dynamisk, og til sidst vil kulturpolitikken langsomt dø ud.
Professor i statskundskab på Københavns Universitet Tim Knudsen deler samme frygt.
- Kulturpolitik har fået en ret lav prioritering i flere partier. Mogens Jensen fra Socialdemokraterne dominerer blandt oppositionens politikere. Jeg husker slet ikke, hvem der er ordfører for Dansk Folkeparti. Og hvor er SF henne? spørger Tim Knudsen, som savner kultur som en mærkesag ved valgkampene.
- Kulturpolitik flytter ikke mange stemmer, og det er ikke toppolitikere, der bliver ordførere på området, siger han.
Kristeligt Dagblad indleder i dag en interviewserie med politiske partiers kulturordførere, som ifølge Jørn Langsted, Tim Knudsen og flere iagttagere af kulturpolitik er blevet alt for usynlige. Forsker i kulturpolitik ved Københavns Universitet Peter Duelund er enig.
- Når det kommer til valgkampe, bliver kulturpolitik skubbet ind under gulvtæppet. Det er kedeligt for værdier og livskvaliteten, siger Peter Duelund.
Ifølge ham er der brug for en kvalitativ opgradering af hele det kulturpolitiske område.
Ifølge Peter Duelund har der trods alt været en positiv udvikling siden midten af 1990'erne mod en mere værdipræget kulturpolitik.
- Det er sundt med en kulturpolitisk debat, der ikke kun handler om kroner og ører, og som viser, at pragmatiske argumenter også er benhård ideologi. Der er dog en fare for, at diskussionen ender i populisme.
