Prøv avisen

Ophavsretten er udløbet: Nu bliver Virginia Woolf og Charlie Chaplin fælleseje i USA

Charlie Chaplin poserer her under optagelserne til ”Pilgrimmen” i Hollywood, cirka 1922. Chaplins ”Pilgrimmen” er et af de værker, som nu er blevet amerikansk fælleseje. Også værker af forfattere som Virginia Woolf, Robert Frost og D.H. Lawrence er ved overgangen til 2019 overgået til puljen af værker, der ikke længere er beskyttet af ophavsretten. – Foto: James Abbe/AP/Ritzau Scanpix

For første gang i to årtier er enorme mængder amerikansk litteratur, musik, kunst og film føjet til puljen af værker, der ikke længere er beskyttet af ophavsretten

Tusinder af litterære værker af forfattere som Robert Frost, Virginia Woolf, D.H. Lawrence og Edith Warton er blevet amerikansk fælleseje, efter at den ophavsretlige beskyttelse udløb den 1. januar. Det samme gælder film som stumfilmstjernen Charlie Chaplins ”Pilgrimmen” og instruktøren Cecil B. DeMilles ”De ti bud” samt talrige musikkompositioner. Fælles for alle værkerne er, at de blev udgivet for første gang i 1923, og at den 95 år lange ophavsretlige beskyttelse sikret af amerikansk lovgivning dermed er ophævet.

Det er første gang siden 1998, hvor Kongressen forlængede ophavsrettens løbetid fra 75 år til 95 år og dermed satte frigivelsen af nye værker på pause i 20 år, at en så stor mængde beskyttet materiale gøres til offentlig eje på én gang.

Det er også første gang, at en sådan massefrigivelse finder sted i den digitale tidsalder, hvor internettjenester som Google gør denne slags materialer bredt tilgængelige.

I de kommende årtier vil hvert nytår byde på en massefrigivelse af værker udgivet 95 år tidligere, og forskere forudser, at dette vil åbne for et skatkammer af førhen oversete værker fra vigtige historiske perioder som Harlem-renæssancen, den store økonomiske depression og Anden Verdenskrig.

”Vi kommer til at åbne disse tidskapsler på årlig basis. Det vil potentielt ændre på vores forståelse af det pågældende år og alt dets indhold,” siger Paul Saint-Amour, der er professor i engelsk på University of Pennsylvania og redaktør af en journal om ophavsretlige emner, til tidsskriftet The Smithsonian.

Konkret betyder frigivelsen af materialerne, at de kan føjes til internettets digitale arkiver, og at enhver frit kan udgive dem og kopiere fra dem.

Det betyder, at forfattere, musikere og filmmagere eksempelvis kan citere fra, omfortolke eller bearbejde værkerne, og at skolelærere kan uddele fotokopier af teksterne uden at frygte at krænke ophavsretten.

Det betyder også, at værkerne kan bruges kommercielt i eksempelvis annoncer og reklamefilm.

Alt imens nogle fortalere for ophavsretten advokerer for en lang løbetid for ophavsretten, så mener andre, at det efter 95 år er på høje tid at ophæve denne beskyttelse.

”Der kommer et tidspunkt, hvor et værk tilhører historien, lige så meget som det tilhører dets skaber og dennes arvinger,” siger Mary Rasenberger, der er formand for forfatterforeningen The Au-thor’s Guild, til magasinet The Smithsonian.